Vi må ikke se på pensionister som nogen, der bare skal holde fast i de gamle vaner
Idrætten skal ikke være noget, man blot forsøger at holde fast i, når man går på pension – den skal være noget, man ser frem til.
Mette Mandrup og Dansk Firmaidræt sætter i debatindlægget ’Motion er nøglen til, at overgangen til pension ikke bliver et frit fald’ med rette fokus på den ofte oversete overgang fra arbejdsliv til pension. Det er en livsfase med store forandringer, som både rummer udfordringer og potentiale – også når det gælder fysisk aktivitet og fællesskab.
På Idrætsmødet i Aalborg præsenterede vi data fra databasen ’Danmark i Bevægelse’, der er støttet af Nordea-fonden, som viser, at næsten hver fjerde 60-69 årige i job, oplever træthed og udkørthed som en barriere for at være fysisk aktiv. Derudover angiver 30,2 procent, at de må prioritere tid på arbejde og familie frem for fysisk aktivitet.
Heldigvis tyder meget på, at både energien og overskuddet vender tilbage, når pensionisttilværelsen begynder. Blandt pensionister i samme aldersgruppe er det nemlig kun 7,4 procent, der angiver træthed som barriere, og det er blot 5,7 procent, der nævner tid som en barriere.
Rammer for nye muligheder
Overgangen til pension er altså ikke kun et farvel til kolleger og rutiner. Det kan også være en livsændring, som frigiver tid og energi til nye interesser, bevægelsesformer og fællesskaber.
I den forbindelse viser vores data tydelige forskelle i, hvilke idrætter, som personer i 60’erne dyrker, alt efter om de stadig arbejder eller er gået på pension.
Den største positive forskel ses i motionsgymnastik, hvor andelen af udøvere er mere end dobbelt så stor blandt personer på pension – 7,4 procent mod 16,2 procent. Golf, bordtennis og hockey/floorball er også markant mere populære blandt ny-pensionister. Omvendt ses den største negative forskel i løb, hvor andelen af udøvere blandt pensionister er halveret fra 18,2 procent til 9,8 procent. Idrætter som landevejscykling, terræncykling og fodbold er ligeledes væsentligt mindre udbredte blandt ny-pensionister.
Årsagerne til forskellene kan være mange.
Vores bidrag til denne vigtige debat er en opfordring til, at vi ikke stirrer os blinde på en strategi, der kun handler om at fastholde ny-pensionister i deres tidligere idrætsvaner. Måske kan strategien også være at tale ind i livsfaseændringen og skabe rammer, hvor man som ny-pensionist får lyst til at prøve noget helt nyt sammen med andre i samme livssituation?
Idrætten og foreningslivet skal føles som begyndelsen på et nyt og spændende livskapitel, snarere end et forsøg på at ’holde fast’ i det velkendte.
Tak til Mette Mandrup og Dansk Firmaidræt for at tage samtalen op.
Historien har været bragt som debatindlæg på Idrætsmonitor den 13. juni 2025