Foreningsidrættens sociale kvaliteter

Foreningsidrætten er gennem tiden blevet tilskrevet en lang række positive kvaliteter. En af de mest fremtrædende, som også står centralt i begrundelserne for den offentlige støtte til foreningsidrætten i dag, er dens sociale kvaliteter. Idrætsforeninger bliver over én kam set som arenaer for opbygning af stærke fællesskaber og samfundsmæssig integration. Problemet er, at vi ved meget lidt om, hvorvidt foreningsidrætten lever op til den positive retorik, og om forskelle i foreningslivet har betydning herfor.

Afhandlingen medvirker på en og samme tid til at underbygge og nuancere retorikken omkring foreningsidrættens sociale kvaliteter. I tråd med retorikken viser afhandlingen, at mange medlemmer er aktive i foreningernes sociale liv og danner stærke fællesskabsrelationer til andre medlemmer. På samme tid står det klart, at det sociale liv ikke inkluderer alle medlemmer, og at interessen for foreningens drift og deltagelsen i foreningsdemokratiet og det frivillige arbejde er forbeholdt et mindretal af medlemmerne. Der eksisterer med andre ord ikke en selvfølgelig sammenhæng mellem medlemskab af en idrætsforening og opbygning af de positive sociale kvaliteter, som foreningsidrætten generelt bliver tilskrevet.

Afhandlingen viser desuden, at der er store forskelle i foreningslivet, som gør, at det er vanskeligt at udtale sig generelt om foreningsidrættens sociale kvaliteter. Særligt har idrætsgrenen stor indflydelse på, hvor meget medlemmerne engagerer sig i foreningslivet. Fodbold og håndbold er eksempelvis langt mere fremmende for medlemmernes sociale engagement end individuelle idrætsgrene som tennis og gymnastik.

Karsten Østerlund: Foreningsidrættens sociale kvaliteter: En social kapital-inspireret undersøgelse af danske idrætsforeninger og deres medlemmer. Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2013.

Du kommer til selve afhandlingen her