Hvilke konsekvenser har ansættelser i idrætsforeninger?

Mange foreninger kæmper med at rekruttere frivillige og har svært ved at imødekomme ønsker fra kommuner og idrætsorganisationer om at bidrage til at løse lokalsamfundsproblemer i relation til fx sundhed og integration. Ansættelser bliver set som en løsning på dette.

Det ser vi særligt tydeligt i DIFs politiske program 2025-2030, hvor der står, at DIF vil arbejde for flere ansættelser i foreningerne med det formål at understøtte de frivillige kræfter.

Kommuner og idrætsorganisationer har da heller ikke været sene til at igangsætte eksperimenter med aflønning i foreningerne. Det gælder fx i relation til indsatser som get2sport, Fremtidens idræt for børn og unge (FIBU) og ansættelser af foreningsudviklere.

Eksperimenter med ansættelser kan være gode, når vi skal undersøge, om lønnede ansatte er det rette virkemiddel mod de omtalte udfordringer, men det kræver, at de er udviklet på baggrund af et solidt vidensgrundlag og/eller at konsekvenserne af ansættelserne bliver grundigt undersøgt, så de kan informere fremtidige indsatser.

Mangel på viden

Her opstår imidlertid et problem for de nuværende eksperimenter med ansættelser: der eksisterer ganske enkelt meget lidt viden om konsekvenserne af ansættelser i idrætsforeninger både i en dansk og international sammenhæng. Det vanskeliggør opbygningen af indsatser, der er informeret af viden.

Samtidig er der i forbindelse med eksperimenterne ikke taget initiativ til også at igangsætte forskning, som grundigt undersøger konsekvenserne af ansættelserne og kan være retningsanvisende for fremtidige initiativer.

Både positive og negative konsekvenser

Den begrænsede forskning, der eksisterer om lønnede ansatte i idrætsforeninger, peger på både positive og negative konsekvenser ved ansættelserne.

Lønnede ansatte ser ud til at forbedre idrætsforeningers evne til at deltage i samarbejder og projekter med kommuner og idrætsorganisationer om løsningen af lokalsamfundsproblemer. Konkret gør foreninger med ansatte fx oftere en indsats for at rekruttere medlemmer fra social udsatte målgrupper.

Nogen studier finder desuden, at en lønnet ansat kan være med til at øge udbuddet og kvaliteten af foreningers idrætsaktiviteter. Det sker bl.a. som følge af et øget fokus på udvikling samt på uddannelse og kvalificering af foreningernes trænere og instruktører.

Omvendt er der studier, der peger på, at der kan opstå konflikter mellem frivillige og lønnede ansatte. Konflikter der fx kan opstå som følge af, at opgaver, der tidligere blev løst af frivillige, nu bliver løst af lønnede. Noget som kan gøre det vanskeligt for de frivillige at forstå og acceptere, hvorfor de ikke også skal aflønnes for de opgaver, de løser i foreningerne.

Endelig er der også eksempler i litteraturen på, at foreninger med ansatte oplever et faldende medlemsengagement. Årsagerne hertil er ikke kortlagt, men lidt forenklet kan man måske sige, at foreningerne ved at professionalisere kan komme til at agere mere som en kommerciel aktør. Noget som kan have den konsekvens, at medlemmerne bliver behandlet mere som kunder end som medlemmer og måske også i højere grad forventer, at foreningen leverer en service til dem.

’Den gode professionalisering’

Netop fordi der både kan være negative og positive konsekvenser ved ansættelser i idrætsforeninger, er der behov for viden, der kan pege på veje til ’den gode professionalisering’ – eller måske i nogle tilfælde ligefrem pege på, hvorfor ansættelser ikke altid er det rigtige svar på idrætsforeningers udfordringer.

I den forbindelse er det positivt, hvis man i idrætsorganisationer og kommuner er opmærksomme på at opsamle erfaringer fra igangværende eksperimenter med ansættelser i idrætsforeninger, samt at der i tilknytning til fx FIBU indgår en evaluering. Den type af viden er værdifuld, men kan ikke stå alene.

Der er behov for grundig forskning, hvis vi for alvor skal forstå omfanget og udbredelsen af lønnede ansatte i idrætsforeninger og sammenhængen med foreningernes bidrag til løsning af lokalsamfundsproblemer, udfordringer med rekruttering af frivillige, medlemsengagement, foreningsdemokratiets funktion, konflikter mellem frivillige og lønnede, foreningskultur, mv.

Dertil kommer behovet for at forstå de mekanismer, som gør, at ansættelser i nogle tilfælde har en række positive konsekvenser, men altså også kan have en række negative konsekvenser. Noget som kræver grundige studier af foreninger med lønnede ansatte – ideelt set med en tidshorisont, som muliggør refleksioner over både kort- og langsigtede konsekvenser af ansættelserne.

Netop konsekvenserne er vigtige at forstå, fordi de ikke kun berører den enkelte forening og dens medlemmer og frivillige. På sigt kan en øget professionalisering have konsekvenser for foreningsidrætten i bred forstand. Kan medlemsdemokratiet og frivilligheden fungere i en mere professionaliseret foreningsidræt? Det vigtige spørgsmål har vi brug for forskning for at kunne svare på.

Historien har været bragt som debatindlæg på Idrætsmonitor den 19. maj 2025.