Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Halpersonalets nye roller: Fra drift til instruktør og vært

Personalet kan spille en aktiv rolle i at øge brugen og aktiviteterne i danske idrætsanlæg, viser erfaringer fra fire anlæg.

Artiklen er bragt som nyhed på www.vpt.dk (Viden på tværs) og er skrevet af: Irene Aya Schou.

I gamle dage var sportshallen et sted, hvor man gik til håndbold, fodbold og badminton, og hvor halinspektøren var eneste ansat og stod for både rengøring, billetsalg og vedligehold.

I dag er brugernes ønsker og forventninger til faciliteterne i danske haller og idrætsanlæg stigende.

Multihal og vandkulturhus

Idrætshallen er blevet til en multihal med tilbud om koncerter, loppemarkeder og firmajulefrokoster. Svømmehallen er blevet til et vandkulturhus med saunagus, aqua-fitness og 'litteratur på bassinkanten'.

Der er kommet flere ansatte og flere aktiviteter. Roller og arbejdsopgaver er skiftet. Men hvordan opleves det af medarbejdere og ledere i de danske idrætsanlæg? Og hvordan kan medarbejderne i endnu højere grad bidrage til nye aktiviteter for nye målgrupper?

Personalet får mere aktiv rolle

De spørgsmål har forskere fra Syddansk Universitet forsøgt at besvare på baggrund af interviews og workshops med nøglepersoner i fire større idrætsanlæg i henholdsvis Glostrup, Odense, Hjørring og Ringsted.

- Personalet har traditionelt haft mere driftsorienterede opgaver. Men på de anlæg, vi har talt med, bliver medarbejderne i højere grad inddraget. De laver ikke kun ting på bygningerne men interagerer med brugerne og får på den måde en aktiv rolle i at få flere og nye typer af brugere ind på anlægget, siger Rasmus Vestergaard Andersen, der er videnskabelig assistent på Syddansk Universitet.

Sammen med kollegerne Jens Høyer-Kruse og Evald Bundgaard Iversen, Syddansk Universitet, står han bag en undersøgelse af personalets rolle i danske idrætsanlæg. Det sker som led i projektet "Nye aktørroller i kommunale haller via genoptræning og forebyggelse" under Fremfærd Bruger.

Livredder bliver aqua-instruktør

Baggrunden for projektet er, at der er et stort uudnyttet potentiale i landets haller. Der er kort sagt ledig plads til nye aktiviteter. Samtidig er der et potentiale for at tiltrække nye brugergrupper og fx bruge hallerne til genoptræning og forebyggelse.

I de fire idrætsanlæg inddrager man allerede i dag personalet i arbejdet med at øge benyttelsen og mangfoldigheden.
Det har ført til, at man de senere år har åbnet op for nye tilbud som aqua-spinning, veteransvømning, stand up paddleboard, saunagus, 'hjertehold' og svømmehold for børn med særlige behov.Ofte er det medarbejderne selv, der kommer med ideer til aktiviteter og selv står for at instruere. Det kan fx være en livredder, der bliver uddannet som aqua-instruktør eller gusmester.

Medarbejdernes fire roller

På baggrund af interviews og workshops har forskerne lokaliseret fire måder eller roller, som medarbejderne interagerer med brugerne på:

De fire roller er:

  • Servicemedarbejder
  • Håndhæver af regler
  • Vært
  • Instruktør

Rollen som servicemedarbejder handler om at servicere brugere og bygningsmasse og være tilgængelig.

Håndhæver af regler handler om at italesætte retningslinjer, fx at der ikke må løbes ved bassinkanten.

Rollen som vært handler om at skabe tryghed og sige velkommen til nye brugere, mens rollen som instruktør handler om at stå for aktiviteter fx saunagus eller hjertevenlig motion.

Kursus i aktivt værtskab

De to sidste roller er nyere roller, der i nogle tilfælde kræver kompetenceudvikling eller sidemandsoplæring, forklarer Rasmus Vestergaard Andersen.

- På flere idrætsanlæg har medarbejderne været på kursus i aktivt værtskab for at arbejde med, hvordan man bedst imødekommer brugernes behov og skaber tryghed og italesætter, hvad det gode værtskab er, siger han.

Instruktørrollen indbefatter også at kunne samarbejde med andre faggrupper og institutioner. På Glostrup Idrætsanlæg tilbyder de fx "litteratur på bassinkanten", hvor svømmehallen samarbejder med det lokale bibliotek om højtlæsning i varmvandsbassinet.

Dynamisk rum mellem ledere og personale

På baggrund af interviewene er forskerne i gang med at udvikle en model og en række opmærksomhedspunkter, som kan inspirere andre idrætsanlæg, der ønsker at udvikle tilbud og tiltrække nye brugere.

Opmærksomhedspunkterne skal lette vejen for, at medarbejdere i andre idrætsanlæg kan spille nye roller.

- Der er mange ting, der har indflydelse på mulighederne for at skabe øget benyttelse og brugerdiversitet. Noget af det, vi er kommet frem til, er vigtigheden af samspillet mellem ledelse og personale, både at lederne inddrager personalet, men også at personalet interagerer med brugerne og bringer den viden med ind i udviklingsrummet, siger Rasmus Vestergaard Andersen.

Klar retning fra ledelse og forvaltning

Noget andet, der er væsentligt, er, at medarbejderne har de rette kompetencer og løbende opkvalificeres gennem instruktørkurser, værtsskabskurser og makkeroplæring.

Endnu et centralt punkt er klare mål og klar kommunikation.

- Får lederne klart kommunikeret, hvad det er for en retning, de gerne vil i, så medarbejderne, når de udvikler nye aktiviteter og indgår som vært eller instruktør, oplever, at det er en legitim opgave? spørger Rasmus Vestergaard Andersen.

Endelig er det vigtigt at kigge på kommunens og forvaltningens rolle. Også her skal der være klar kommunikation og fra politisk hold fastlægges klare mål og visioner for idrætsanlæggets virke.

Udviklingen kommer også nedefra

Rasmus Vestergaard Andersen er overrasket over, at udviklingen frem mod større brugerdiversitet og bedre udnyttelse af de danske idrætsanlæg også kommer nedefra - fra iderige og motiverede medarbejdere og ikke kun oppefra - fra politisk niveau eller fra forvaltningen.

- Det har været inspirerende at se, hvor meget ejerskab personalet har taget i de fire idrætsanlæg, og hvor aktivt de har været medinddraget i udviklingsprocessen. Vi kan konstatere, at der er medarbejdere på de danske idrætsanlæg, der designer, udvikler og medskaber aktiviteter, siger han.

Stadig brug for driftssikre medarbejdere

Det er dog ikke alle medarbejdere, der drømmer om at blive gusmester eller aqua-instruktør. Men det er også helt okay. For i takt med, at idrætscentrene tilbyder stadig flere aktiviteter til stadig flere brugere, øges også behovet for rengøring og vedligehold af bygningerne.

På den måde er der stadig en balance mellem, hvor meget udvikling, der skabes, og muligheden for at bevare basale driftsopgaver.

- Der er stadig i høj grad brug for 'de driftssikre' medarbejdere, der sikrer, at svømmehallen er åben til tiden og som servicerer internt og sikrer, at andre medarbejdere kan instruere og påtage sig nye roller, siger Rasmus Vestergaard Andersen.


Kort om projektet "Nye aktørroller i kommunale haller via genoprtræning og forebyggelse"

Projektet stiller tre centrale spørgsmål

  • Kan idrætsanlæg benyttes endnu mere, hvis man inviterer grupper ind i hallerne, som ikke benytter hallerne i dag? 
  • Kan man forestille sig idrætsanlæg og haller, der ikke bare bruges til sport og fritid men også i opgave med den kommunale forebyggelse og genoptræning? 
  • Og kan man forestille sig, at personalet kan inddrages i arbejdet med at øge benyttelsen og brugerdiversiteten i de kommunale haller?

Projektet har deltagelse af fire haller, hvor man arbejder med nye aktørroller. De fire haller er:

  • Hjørring Park Vendia
  • Glostrup Idrætsanlæg
  • Ringsted Sportscenter
  • Odense Idrætspark

Syddansk Universitet og forskerne Evald Bundgård Iversen, Jens Høyer-Kruse og Rasmus Vestergaard Andersen gennemfører projektet og indsamler data, der skal bruges til en ny model for brugerinddragelse og nye aktørroller.

Redaktionen afsluttet: 20.02.2024