Det mest konstituerende organisatoriske karakteristika ved foreningerne er deres demokratiske organisering og ledelse, og det er den side ved foreningerne, som i særlig grad legitimerer organisationsformen og den offentlige støtte til mange foreninger. Foreningerne er uløseligt forbundet med det moderne demokrati. Organisationsformen opstod på samme tidspunkt, som demokratiet blev indført som konstitutionel styreform i Danmark, og dannelsen af en forening blev en realisering af de demokratiske idealer og principper. Det er da også en almindelig opfattelse, at foreningerne er et vigtigt fundament - ja måske ligefrem en forudsætning - for demokratiet: I foreningerne skoles medlemmerne til de demokratiske principper, og gennem foreningerne dannes og artikuleres borgernes ønsker og interesser, som omformes til politiske krav.
Det er imidlertid også en udbredt antagelse, at begge de to sider af foreningernes demokratiske rolle er svækket, og at foreningslivet har svært ved at leve op til de høje demokratiske idealer. De fleste af medlemmerne engagerer sig ikke i foreningens interne forhold, engagerer sig ikke i frivilligt arbejde, deltager ikke i den årlige generalforsamling og interesserer sig i det hele taget ikke for forhold, der ikke vedrører den aktivitet, de kommer i foreningen for. Samtidig – hævdes det – spiller foreningerne en lille rolle som mellemled mellem borger og det politiske system. Mange foreninger engagerer sig ikke i politiske spørgsmål, og hvis de gør det, går det primært ud på at varetage foreningens og medlemmernes snævre interesser, mens et fåtal af foreningerne er engageret i samfundets udvikling og bredere politiske spørgsmål. Endvidere er der tegn på, at den politiske interesse for foreningerne i stigende grad retter sig mod, hvad foreningerne – og især de mange frivillige deri – kan hjælpe den offentlige sektor med i varetagelsen af offentlige kerneopgaver og udvikling af velfærdssamfundet helt generelt. De seneste eksempler på dette er folkeskolereformen, som forpligter skolerne til at samarbejde med det lokale foreningsliv om at skabe flere aktivitetsmuligheder, og Regeringens satsning på etableringen af partnerskaber – fx mellem foreninger og offentlige myndigheder - til forbedring af folkesundheden. I lyset af denne udvikling er det formålet med denne undersøgelse at tage temperaturen på foreningslivets demokratiske rolle.
Det er derfor undersøgelsens formål at give mere viden om:
- foreningslivets og de folkeoplysende skoleformers betydning for voksne danskeres demokratiske deltagelse og medborgerskab, og
- motivation og barrierer hos voksne for at deltage aktivt i foreningslivet, herunder de folkeoplysende skoleformers demokratiske organer.
Undersøgelsen gennemføres i regi af Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed, der er et samarbejde mellem forskere på Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd (SFI). Yderligere informationer om netværket findes på www.cifri.dk.
Projektets varighed: 2014-2015
Finansiering: Dansk Folkeoplysnings Samråd
Forskere på projektet: Bjarne Ibsen, Karsten Østerlund og Lars Skov Henriksen (Aalborg Universitet)
Publikation:
Ibsen B, Østerlund K, Qvist H-P. Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2014.
Movements, 2015:6 (pdf)