Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt og anden fysisk aktivitet i Københavns Kommune

Undersøgelsens formål er at afdække deltagelsen i idræt og anden fysiske aktivitet blandt børn og unge i Københavns Kommune. Undersøgelsens resultater skal danne baggrund for fremtidige initiativer i kommunen samt medvirke til at afdække eventuelle barrierer for børns og unges idrætsdeltagelse. Undersøgelsen skal bl.a. sætte fokus på følgende:

  • Udviklingen i deltagelsen i idræt og anden fysisk aktivitet siden 2000 (på baggrund af tidligere tilsvarende undersøgelser gennemført i København i 2000 og 2003) samt - sekundært - deltagelse i andre fritids- og kulturaktiviteter.
  • Effekten af forskellige initiativer, som Københavns Kommune har iværksat med sigte på at fremme børns idrætsdeltagelse (projekter under 'København - En by i bevægelse' mv.)
  • Sammenligning af børns idrætsdeltagelse i Københavns kommune med deltagelsen i andre kommuner, hvor tilsvarende undersøgelser er gennemført de seneste år (Albertslund kommune (2006) og Rudersdal kommune (2005).

Projektets varighed: 2007
Finansieret af: Københavns Kommune
Forskere på undersøgelsen: Bjarne Ibsen, Lise Specht Petersen og Pernille Vibe Rasmussen

Publikation:
Ibsen B. Børns idrætsdeltagelse i Københavns kommune 2007. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2007. - Movements, 2007:1 (pdf)

Sidst opdateret: 13.10.2023