Phd-forsvar
OPEN ph.d.-forsvar
Anne Therese Wettergren Karlsson forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 4. april 2025
Ph.d.-afhandlingen handler om patient- og pårørendeinddragelse i forskning og titlen er 'Sharing Knowledge - Investigating people's experiences with patient and public involvement and engagement in a health research institution'.
Via litteraturstudier og etnografiske studier har Anne undersøgt i hvilke rammer samarbejdet foregår, og hvordan forskere, patienter og pårørende oplever at arbejde sammen.
Overordnet viser studierne at forskere, patienter og pårørende lærer af hinanden og ser positive effekter i forskningsprojekterne. Dog er de forskningsmæssige rammer ret begrænsende for, hvordan samarbejdet kan foregå og begge parter ønsker sig træning og retningslinjer.
Afhandlingen bidrager med viden om, at det ikke kun er i samarbejdet mellem forsker og patient, at der kan være udfordringer. Det er også vigtigt, at se på de overordnede strukturer for forskning, hvis patientinddragelse skal blive en integreret del af forskningsprocessen.
Anne er ansat i ForSa-P (Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende) ved OUH OPEN, hvor der i øjeblikket er fokus på at udvikle træning og vejledning for gode partnerskaber.
Ph.d.-forsvaret begynder kl. 14 og finder sted på SDU, Campus Kollegiet, mødelokalet SKY, 14. sal.
Se invitationen her