Skip to main content
IVL - Forskning

Ulrik Wagner: Bevægelse på arbejdspladsen

 

Vigtigheden af fysisk aktivitet er velkendt, og det har i en årrække været et af argumenterne for politisk at støtte op om eksempelvis breddeidræt i foreningsregi. Selvom danskerne sammenlignet med andre europæiske nationer tilhører toppen, når det gælder befolkningens deltagelse i fysisk aktivitet og motion, og der indtil for nylig også har kunnet ses en opadgående kurve igennem årtier, så tyder meget på, at ulighed i sundhed også afspejles i deltagelse i idræt og motion. Så en af udfordringerne er, hvordan man gennem opfordring til og fremme af motion og fysisk aktivitet kan opnå positive sundhedseffekter, således at flest mulige får nytte heraf. Det er der ingenlunde et nemt svar på. Langt de fleste motions- og idrætsaktiviteter er resultatet af menneskers egen motivation og helt eller delvise frie valg.

Læs rapporten her.

Sidst opdateret: 19.07.2022