Regeringens økonomiaftale giver kommunerne en række dilemmaer om faciliteters bæredygtighed

Efterhånden som klima- og miljøkrisen skærpes, kommer bæredygtighed i stigende grad på dagsordenen. Det gælder også i relation til rum og rammer for idræt, hvor balancerne mellem de sociale, økonomiske og klima- og miljømæssige aspekter af bæredygtighed er til debat. 

Med den nye økonomiaftale hæver regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) anlægsloftet for idræts- og fritidsfaciliteter med to milliarder kroner i 2026. Det er derfor en oplagt mulighed for at tænke bæredygtighed bredere ind i fremtidens faciliteter, når disse skal realiseres i den kommende tid. 

Men noget kunne tyde på, at det bliver mere udfordrende at finde de rette balancer mellem den sociale og den klimamæssige bæredygtighed end som så. Her er tre eksempler, der tager afsæt i henholdsvis traditionelle indendørs idrætsfaciliteter, rum og rammer for friluftsliv og skatefaciliteter. 

Problemer med pladsmangel

For det første er spørgsmålet, hvem der overhovedet skal have adgang til den begrænsede ressourcer, som indendørs idrætsfaciliteter er – især i områder med befolkningstilvækst. 

På den ene side er der hensynet til eksisterende foreninger samt børn og unge, der fortsat ønsker en privilegeret adgang. På den anden side er der både nye foreninger og selvorganiserede brugere, der også ønsker adgang. De sociale ubalancer kunne derfor tale for at anlægge flere indendørs faciliteter til de forskellige brugere og aktiviteter. Økonomisk vil dette dog være en udfordring i mange kommuner, og desuden følger der som oftest miljømæssige belastninger med i forbindelse med både etablering og drift. 

Samlet rykker problematikken måske balancerne i retning af, at foreninger må leve med reduceret adgang, eller at nogle brugergrupper slet ikke får adgang. Hvilke sociale og sundhedsmæssige konsekvenser vil dette have, og kan den negative udvikling undgås ved at tænke benyttelse mere kreativt? Det kunne være ved at tænke multifunktionelt, udnytte faciliteter i flere tidsrum eller ved at tilpasse aktiviteter, så de kan gennemføres på mindre plads.

Benyttelse eller beskyttelse?

For det andet ønsker flere danskere at være aktive i naturen. Rent økonomisk er dette som udgangspunkt mindre belastende end traditionelle rum til aktiviteter – både i forhold til anlægning og drift. Socialt er der umiddelbart plads til mange, men i relation til den miljø- og klimamæssige bæredygtighed kan der være udfordringer i forhold til omfanget og placeringen af friluftsaktiviteter.

Balancen mellem benyttelse og beskyttelse kan være svær at finde og blive enige om. Desuden viser aktuel forskning også, at der kan være udfordringer med konflikter på tværs af brugergrupper, når pladsen bliver trang eller skal deles af brugere med forskellige ønsker og behov.

Et muligt greb

For det tredje er der i de senere år mange steder blevet etableret faciliteter i byens rum i form af skateparker og lignende. Disse har i mange tilfælde været set som gode bud på multifunktionelle faciliteter til glæde for mange brugere og med en overskuelig omkostning. 

Men noget kunne tyde på, at der er udfordringer med det multifunktionelle design, idet der – ligesom i naturen – er adskillige eksempler på, at brugergrupper har tendens til at støde sammen. Et muligt greb kunne være at udvide eller bygge nye faciliteter, som er målrettet særlige brugergrupper, men dette er måske hverken muligt økonomisk eller bæredygtigt i relation til et klima- og miljøperspektiv?

Det umiddelbare indtryk er, at der med det øgede fokus på klima- og miljømæssig bæredygtighed følger en række dilemmaer med, som berører de forskellige aspekter af bæredygtighed. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvilke konkrete dilemmaer der opstår, og hvordan de forsøges håndteret af kommunerne og andre centrale interessenter.

Et nyt netværk

Netop derfor har Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund taget initiativ til at etablere et netværk, der har til formål at identificere centrale problemstillinger og rekruttere væsentlige aktører i arbejdet med at skabe mere bæredygtige rum og rammer for bevægelse. Netværket ’Sustainable Movements Network’ etableres med støtte fra SDU Climate Cluster.

Målet med netværket er at forstå, hvilke udfordringer der opstår, når de miljø- og klimamæssige bæredygtighedshensyn skal balanceres med de sociale og økonomiske dimensioner af bæredygtighed.

På baggrund af de inputs, som vi får løbende, vil vi senere i 2025 gennemføre to workshops, hvor vi vil invitere kommuner, organisationer og forskere fra ind- og udland til at bidrage med deres indsigter på området. På baggrund af de indsamlede indsigter vil vi ultimo 2025 offentliggøre et notat, der samler op på de to workshops, og som skal danne grundlag for udvikling og finansiering af forskningsprojekter med fokus på bæredygtige rum og rammer for bevægelse.

Historien har været bragt som debatindlæg på Idrætsmonitor den 6. juni 2025.