Skip to main content
Forside

Samarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet og OUH

- Der er et stigende ønske om en større forståelse af  ‘det hele menneske’. Ud over klare, præcise diagnoser, vil man også gerne lære om det at være patient og pårørende og om spændet mellem medicinske facts og menneskelige følelser, siger Anne-Marie Mai, litteraturprofessor ved Syddansk Universitet.

Hun har redigeret bogen ’Syg litteratur’, som er en række tekstuddrag fra skønlitterære noveller. Ud fra blandt andet den underviser professorer, lektorer og adjunkter på Institut for Kulturvidenskaber og Institut for Sprog og Kommunikation de medicinstuderende på SDU.

Litteraturen tilbyder erkendelser og oplevelser, der åbner for en dybere forståelse af sygdom, behandling og pleje og af det menneske, som lægen møder.

- Ved at lytte efter patienternes historie får man nøglen til mere empati, bedre diagnoser og den rette behandling. Hvis man mister patientens historie i ligningen, går man glip af muligheden for at skræddersy behandlingen, siger Kim Brixen, direktør for Odense Universitetshospital.

Narrativ medicin

Narrativ medicin er en del af forløbet ’Mennesket først’, hvor de medicinstuderende også undervises i sundhedspsykologi, professionsetik og i mindre grupper besøger en kronisk syg patient flere gange.

Sidst opdateret: 09.12.2020