Skip to main content
Forside

Fremtidsscenarie for OUH/SDU

Til en konference om Nyt OUH/SDU Nyt SUND i 2009 arbejdede 110 deltagerne i en række workshops med fem overordnede temaer: Forskningsfællesskab, medarbejderfællesskab, formidlingsfællesskab, undervisningsfællesskab og fælles visioner. 

Som en del af workshoppen blev fremtidige scenarier for SDU/OUH-fællesskabet også beskrevet. Dem kan du læse nedenfor.

1. SDU/OUH er en metropol for forskning, behandling og innovation

SDU/OUH-arealerne er en pulserende bydel, hvor der er liv 24 timer i døgnet 7 dage om ugen 365 dage om året. Området er let tilgængeligt via god infrastruktur med indfaldsveje, letbane, cykelruter og parkering. Temaparken er et tilløbsstykke i sig selv og en del af de kulturtilbud, som området har

SDU/OUH er sammen med forskerparken og virksomheder tæt integreret med borgere og samfund. Mellem SDU og OUH er der omkring flere emner en formidlingsmæssig symbiose, som understøttes af fælles virtuelle og fysiske rum for formidling. Dette er et resultat af en fælles formidlingsstrategi med konkrete milepæle gennem mange år.

Formidling er som sådan en fagdisciplin i organisationerne. Det betyder igen, at formidlingen er stærkt professionaliseret og koblet sammen med markedsføring og PR.

SDU/OUH-ledelsen har i adskillige år arbejdet med mønsterprojekter samt identifikation og styrkelse af fyrtårne inden for både forskning og behandling. Sammen med en årelang indsats for at styrke interdisciplinære uddannelser og forskningsområder har det båret frugt og sat SDU/OUH på verdenskortet.

Blandt de visionselementer der har været, og stadig er, i fokus kan nævnes:

  • Active living
  • Åbne faglige miljøer + læringsmiljøer
  • Dynamiske klynger
  • Life Science
  • Fysisk og virtuel fleksibilitet

Translationel forskning

Translationel forskning er fuldt implementeret, og der er således ikke langt fra basal forskning til klinik. Fase 1 afprøvningen ligger hos os, og vi sætter den internationale dagsorden med hensyn til ny behandling og lægemidler inden for vores fyrtårnsområder.

På SDU-siden er fakulteterne smeltet sammen, og der er samordnet ledelse mellem SDU og OUH, som danner platform for et højt niveau for videndeling.

En fælles forskningsstrategi for forskningssamarbejdet og for forskningen på det sundhedsfaglige område har givet fokus på tværfaglighed med inddragelse af kompetencer fra alle fagområder.

Desuden har en tæt sammenhæng mellem OUHs primære drift og forskning bidraget til at skabe en produktiv og innovativ fælles forskningskultur, der er unik for SDU/OUH.

Innovation og iværksætteri

Efter mange år med styrket brugerdreven innovation er der en solid synergi mellem SDU/OUH og forskerparken med et naturligt fokus på iværksætteri og innovation.

Innovation har været en af metoderne til at nå det tætte forskningsfællesskab, og der er et naturligt fokus på innovative løsninger fra forskning til behandling og til support.

Der er høj mobilitet og fleksibilitet både med hensyn til humane kompetencer via delestillinger fra ph.d- til professorniveau og fysisk/teknisk omkring kontorer, testmiljøer, laboratorier og IT.


2. Studerende og deres uddannelser

De studerende på mange forskellige uddannelser udnyttes som brobyggere mellem universitet og hospital via projekter, specialer med videre.

De studerende og forskere/undervisere bevæger sig rundt i et internationalt åbent universitet med et godt fællesskab mellem SDU og OUH. Uddannelsesfællesskabet er udviklet på baggrund af et solidt kendskab til hinanden og til fælles mål og udfordringer.

Studiemiljøet stimulerer teambuilding, og der er i læringen fokus på didaktiske principper og dynamiske kerneområder samt undervisnings- og kommunikationsteknologi.

Der har gennem årerne været fokus på at få etableret fire typer zoner til uddannelse og til de studerende, der sammen danner fundamentet for det gode studiemiljø, og som kombineres, hvor det er muligt.

De fire zoner:

  • Virtuel zone (det allestedsnærværende universitet)
  • Undervisningszone (læringsrum, laboratorier, vejledning, virtuelle virkemidler)
  • Studie/projekt-zone
  • Service/studentermiljø-zone (café, cykelsmed mv.)

3. Kreative medarbejdere

Medarbejderfællesskab mellem SDU og OUH er en selvfølgelighed. Der er fælles wellnesstilbud, kantine, café mv.

Medarbejderfællesskabet er en afspejling af det organisatoriske fællesskab mellem SDU og OUH omkring fælles ledelse, administration, uddannelser, laboratorier, politikker, arbejdsmiljø og I . Der er en fælles indsats for at skaffe eksterne forskningsmidler via konkrete samarbejder og fundraising.

Gennem årene har eksperimentarier for nye idéer og muligheder været den grobund, som har givet det stærke medarbejderfællesskab. Eksperimentarierne er og har været legeplads for kreative medarbejdere og ledere, der via innovative løsninger for support og trivsel samt medarbejder- og ledelsesudvikling har været med til at udvikle organisationerne til levende arbejderpladser, hvor idéerne kan flyve højt.

De fælles medarbejderværdier er:

  • Videndeling
  • Lederskab
  • Faglighed i job

Den interne mobilitet er stor, og mennesker, prøver, materiale og data kommer let og hurtigt rundt i bygningerne. Medarbejdere og studerende mødes ligeså i fælles rum som kantiner, caféer og arbejdszoner samt til rekreative tilbud.

Ligeledes er sundhedsforebyggelse en integreret del af forskning og hverdag på SDU/OUH. Faglig højde, tilgængelighed, SDU/OUH-fællesskabet omkring strategi, forskning, stillinger og administration samt medarbejdertrivsel er alle parametre, der har betydet rekruttering og fastholdelse af gode medarbejdere.

Sidst opdateret: 10.12.2020