Skip to main content
Forside

Byggeriets faser

Et byggeprojekt består består af en række faser, hvor igennem planlægningen intensiveres. Overordnet er der fem indledende faser, hvor der i følgende rækkefølge udarbejdes:

  1. Byggeprogram
  2. Dispositionsforslag
  3. Projektforslag
  4. Forprojekt
  5. Hovedprojekt

Det er i byggeriets første faser, at man som bruger kan præge det nye byggeri.  Efter projektforslagsfasen vil byggeriet ligge ret fast og ændringer vil være bekostelige.

I Nyt SUND-projektet har der således også været en omfattende brugerinddragelse. Den er eksepmelvis foregået via:

Vil du vide mere om den overordnede udviklingsproces for Nyt SUND, finder du en oversigt her.

Nedenfor finder du en kort gennemgang af  byggeriets fem faser. 

Byggeriets faser:

  • I byggeprogramfasen mødes totalrådgiver, bygherre og brugere første gang til dialog om udarbejdelsen af byggeprogrammet.
  • Der skal udarbejdes et byggeprogram, som detaljeret skal afklare og formulere de krav og ønsker, som var beskrevet i konkurrenceprogrammet.
  • Involvering af brugere i brugergrupper er essentielt i byggeprogramfasen.
  • Byggeprogrammet er et af de vigtigste dokumenter i en byggesag. 
  • Byggeprogrammet er udgangspunkt for det videre arbejde med dispositionsforslag.
  • Dispositionsforslag udarbejdes i dialog mellem bygherre, brugere og rådgiverne.
  • Forslaget omfatter blandt andet vurdering af byggemuligheder på grunden, opdelingen af byggeriet i afdelinger og byggeafsnit, forslag til alternative bygningsformer samt principforslag til konstruktioner, materialer og installationer.
  • Dispositionsforslaget skal indeholde en vurdering og prioritering af relevante alternative muligheder. Ønsker brugerne en gennemarbejdning af alternative muligheder, skal der normalt betales særskilt honorar herfor.
  • I dispositionsforslaget indgår tillige en redegørelse for de vigtigste økonomiske oplysninger, koordineret og samlet i et planlægningsbudget, samt en foreløbig tidsplan for projektering og udførelse.
  • Projektforslaget udarbejdes i dialog mellem bygherre, brugere og rådgivere, og er en videre bearbejdning af dispositionsforslaget og er de projekterende rådgiveres forslag til, hvorledes opgaven i al væsentlighed kan realiseres.
  • Der skal i projektforslaget være taget stilling til alle betydende spørgsmål vedrørende byggeriets ydre fremtræden, planudformning, konstruktions-, materiale- og installationsvalg samt andre forhold, der er afgørende for byggeriets funktion og kvalitet.
  • Til projektforslaget skal tillige være udarbejdet et styrende budget, således at der på dette grundlag kan træffes de fornødne bevillingsmæssige dispositioner.
  • Projektforslaget skal indeholde en tidsplan for projektering og udførelse samt forslag til entreprise- og udbudsform.
  • Med et godkendt projektforslag ligger alle væsentlige rammer i byggeriet fast.
  • Når projektforslaget er godkendt af styregruppen og de bevillingsmæssige forhold er afklaret, kan bygherren sætte den egentlige projektering i gang.
  • I modsætning til dispositionsforslag og projektforslag, der udarbejdes af rådgivere i dialog med bygherre og brugere udarbejdes forprojektet principielt uden brugernes medvirken.
  • Bygherre og brugere skal gennemgå og godkende det færdige projektmateriale.
  • Forprojektet er en gennemarbejdning af det godkendte projektforslag til et sådant niveau, at det kan danne grundlag for den principielle, offentlige myndighedsbehandling, der ofte kan være påbegyndt tidligere, under programmeringen.
  • I hovedprojektet fastlægges byggeopgaven entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at projektmaterialet kan danne grundlag for gennemførelse af byggeriet.
  • I fag-, stor- eller hovedentreprise danner hovedprojektet desuden grundlag for at indhente tilbud og indgå entrepriseaftaler.
  • Hovedprojektet består af hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og detailtegninger samt detaljerede beskrivelser, der redegør for krav til materialer og udførelse.

Sidst opdateret: 15.12.2020