Hvordan ser den kommunale klimavirkelighed ud i 2026? Og hvad skal der til for at omsætte klimaplaner til konkret handling?
Det var nogle af de spørgsmål, som var i centrum, da LIFE ACT den 28. april afholdt sin kickoff-konference på Hotel Nyborg Strand. Konferencen samlede kommunale medarbejdere, forskere, beslutningstagere, organisationer og øvrige aktører med interesse for den grønne omstilling.
Gennem oplæg, paneldebatter og dialoger blev der sat fokus på de udfordringer og muligheder, som præger kommunernes klimaarbejde netop nu. Deltagerne diskuterede blandt andet implementering af klimahandlingsplaner, samarbejde på tværs af sektorer, borgerinddragelse og behovet for at koble klimaindsatsen tættere til andre lokale dagsordener.
Konferencen markerede samtidig den officielle start på LIFE ACT-projektets fælles rejse. For med en klar ambition om at styrke implementeringen af kommunale klimahandlingsplaner skal projektet bidrage til hurtigere handling, stærkere samarbejder og øget kapacitet i kommunernes klimaindsats.
Dagen viste, at klimahandling ikke kan løftes af én aktør alene. Den kræver samarbejde, fælles læring og mod til at arbejde på tværs af fagligheder, sektorer og geografiske grænser. Netop dét er kernen i LIFE ACT.
Tak til alle oplægsholdere, deltagere og samarbejdspartnere for at bidrage til en inspirerende dag med vigtige perspektiver på fremtidens kommunale klimaarbejde.
- Se opsamling af Kick-off konference
- Se deltaljeret Kick-off konference program
- Se PowerPoint fra Kick-off konference
- Se deltagerliste fra dagen
Til eksterne
Ønsker du at se billeder fra Kick-off konferencen, kan du se dem her
