Skip to main content

Håndtering af spildevand -                          et LabSTEM+forløb

Indhold

Forureningen af vores natur er noget, der bekymrer mange mennesker, og som fylder meget i medierne. De seneste år har behandlingen af spildevand fra den norske olieindustri og sagen om Nordic Waste fyldt meget i nyhederne.

Derfor vil det være et meget aktuelt emne at inddrage i undervisningen. Eleverne arbejder i dette forløb med forurening (herunder bakterievækst og fortynding af forurening). Eleverne slutter forløbet af med at lave og præsentere en poster.

Formål

  • At eleverne får viden omkring forurening af vand, herunder processer med måling af forureningen og rensning af vand
  • Eleverne bekæftiger sig med den naturvidenskabelige undersøgelsesmetode med dataindsamling, -behandling og -fortolkning og eksponentiel vækst

Fremgangsmåde

Iscenesættelse:

Eleverne bliver først introduceret til projektet indhold og fokus. Dernæst besøger eleverne et renseanlæg (eks. Ejby Mølle Renseanlæg) hvor de får input til hvordan man renser spildevand. (Mange rensningsanlæg har mulighed for at skoleelever kan komme forbi og lære om rensning af vand)

 Handlingsfase:

Herefter afholdes diverse workshops med eleverne i de forskellige fag.
I matematik arbejdes der med eksponentiel vækst ud fra forsøg med terninger. De starter med at have 100 terninger og fjerne antallet af sekstere de slår. Dette indtastes i GeoGebra og der drøftes sammenhængen mellem en empirisk kurve og den teoretiske kurve.
I kemi og bioteknologi arbejdes der med e-colibakteriers vækst.

Opsamling:

Slutteligt afholdes en postersession, hvor eleverne præsenterer deres arbejde. Posteren skal indeholde:
- Introduktion: præsentation af deres projekt
- Metoder: formidling af princippet i en af de metoder, som de har arbejdet med
- Resultater: grafiske præsentationer af data med relevant naturvidenskabelig og matematisk fortolkning
- Anvendelse: diskussion af hvordan resultaterne kan anvendes i praksis
- Konklusion: en samlet konklusion op deres undersøgelser
- Kilder: de skal også huske at inddrage et kildeafsnit

En mulig forløbsplan, kunne se sådan her ud:

Gang 1: Introduktion (projektets indhold og fokus)

Gang 2: Besøg på et renseanlæg

Gang 3: Måleteknik (herunder arbejde og forsøg med saftevand som ’forurenet vand’ og lysabsorption i saftevand

Gang 4: Vækst og standardkurve (herunder målinger af vækst, dataindsamling og beskrivelse af vækst) fx med terningeforsøg

Gang 5: Databehandling og fortolkning (opsamling på dagens empiri og hvad dagens arbejde kan hjælpe os med?)

Gang 6: Arbejder med poster og modeller (herunder matematisk modellering af vækst)

Gang 7: Arbejde med poster og mundtlig fremlæggelse

Gang 8: Postersession og afslutning af projektet

Målgruppe

Gymnasiet

Fag 

  • Bioteknologi
  • Kemi
  • Fysik
  • Matematik

STEM

S: At rense spildevand med både biologiske og kemiske processer. At finde indholdet af en væske og mængden af forurenende stoffer ved hjælp af lys.

M: At lave en model, som beskriver, hvordan processerne forløber. Fokus er på modeller af eksponentiel vækst.


Eleverne skal under forløbet undersøge:
  • Hvordan man renser spildevand på et rensningsanlæg med både biologiske og kemiske processer.
  • Hvordan man med lys kan ’afsløre’ indholdet af en væske og mængden af forurenende stoffer i væsken.
  • Hvordan man kan bruge de data fra forskellige undersøgelser til at lave en model, der beskriver hvordan processerne forløber (specielt modeller af eksponentiel vækst).

Sidst opdateret: 16.06.2026