Skip to main content
Center for Landdistriktsforskning - CLF

Nyhedsbrev 57 - december 2016

Highlights for året der er gået
Tanker og visioner fra den nye Centerleder
Egon Noe holder tiltrædelsesforelæsning 20. januar

 

Highlights fra 2016

I CLF lægger vi vægt på at kombinere den videnskabelige og anvendelsesorienterede formidling.

I 2016 bidrog vi med

  • 31 oplæg i ind- og udland for borgergrupper, LAG-er, kommuner, NGO’er og lignende.

publiceringsfronten inden for landdistriktsforskning er der udgivet

  • 6 videnskabelige artikler i internationale fagfællesbedømte tidsskrifter
  • 3 videnskabelige artikler i nationale fagfællesbedømte tidsskrifter
  • 4 forskningspublikationer i ikke fag-fællebedømte tidsskrifter samt
  • 6 CLF rapporter og 1 idekatalog.

Medarbejderne deltog også med

CLF udbød to kurser/seminarer:

CLF-medarbejderne

  • var i medierne hele 412 gange. 
  • bidrog med en række kronikker og indlæg i fagtidsskrifter.

Og så har vi udgivet 5 nyhedsbreve.

Derudover har CLF, som hører under Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, varetaget undervisningen på bacheloruddannelsen Sociologi og  Kulturanalyse og kandidatuddannelsen Cultural Sociology.

Tanker og visioner fra den nye Centerleder

Jeg har nu været i gang i mit nye job som Centerleder for CLF et par måneder og er glad for den fine modtagelse og den store opbakning, jeg har fået af kollegaer og CLF’s bestyrelse. CLF eksisterer i en meget omskiftelig omverden og må derfor konstant ”genopfinde” sig selv. Jeg mener, at der er brug for et stærkt center som omdrejningspunkt for at skabe et godt netværk mellem de personer, der har interesse for feltet.

Jeg vil ligeledes gerne bidrage til at styrke CLF ´s nordiske og internationale profil og samarbejde. Det er af meget stor betydning at være i dialog med andre forskningsmiljøer med henblik på gensidig inspiration for forskningsmæssig udvikling. På vores hjemmeside kan du finde en uddybning af disse tanker og visioner.

Jeg glæder mig til arbejdet med at sikre, at CLF også fremover bliver et kraftfuldt og spændende center i dansk og international sammenhæng og ikke mindst til samarbejdet med mine nye kollegaer og gamle og nye samarbejdspartnere i forhold til CLF. Med venlig hilsen Centerleder, professor Egon Noe, enoe@sam.sdu.dk, tlf. 6550 3613.

Egon Noe holder tiltrædelsesforelæsning den 20. januar

Centerleder, professor Egon Noe holder sin tiltrædelsesforelæsning den 20. januar 2017 kl. 12.00 i auditoriet på SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg.

Forelæsningen har titlen:

På vej mod nye fortællinger i landdistrikterne

Læs mere om forelæsningen og hvordan du tilmelder dig.

 Glædelig jul og godt nytår med tak for samarbejdet i 2016!

 

 

SDU Esbjerg

  • Degnevej 14
  • Esbjerg Ø - 6705
  • Telefon: +45 6550 1000

Sidst opdateret: 27.01.2022