Udflytning er godt nyt for fastholdelsen af nyuddannede, men den samlede effekt på beskæftigelsen er lille

 Danmark i balance.

Hvis du har fulgt med i debatten om, hvordan vi skaber en bedre balance i udviklingen på arbejdsmarkedet i byerne og i landområderne, er du formegentlig stødt på disse tre ord. Et vigtigt, politisk redskab for at sikre denne balance, og forbedre jobmulighederne i provinsen, har været at udflytte statslige arbejdspladser.

Men selvom der dags dato er udflyttet omkring 5500 arbejdspladser ud af knap 8000 planlagte udflytninger, er der ikke megen viden om, hvilken effekt udflytningerne har haft på de lokale arbejdsmarkeder.

”Det er selvfølgelig uheldigt, for denne viden kan jo være med til at kvalitetssikre og målrette fremtidige indsatser,” siger Jens Fyhn Lykke Sørensen, lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Center for Landdistriktsforskning, SDU Esbjerg.

Sammen med tre forskerkollegaer har han netop afsluttet et projekt om, hvordan udflytningen af statslige arbejdspladser påvirker beskæftigelsen på det lokale arbejdsmarked.

Ingen effekt på den private beskæftigelse

Projektet tager udgangspunkt i de to ældste udflytninger i Danmark, nemlig Sikkerhedsstyrelsen, der flyttede til Esbjerg i 2004-2005 og Skattestyrelsen, der flyttede til Ringkøbing i 2005-2007. I projektet har forskerne undersøgt, hvilken effekt udflytningen har haft på forskellige områder af det lokale arbejdsmarked - blandt andet på den statslige og private beskæftigelse.

”Vores studie viser, at udflytningen af de to styrelser har ført til en nettotilgang af beskæftigede i statslige virksomheder i de berørte kommuner. Udflytningerne har dog ikke haft nogen effekt – hverken negativ eller positiv - på udviklingen i den private beskæftigelse,” fortæller Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Teoretisk set kan en udflytning af en statslig virksomhed tænkes at påvirke den private beskæftigelse på to modsatrettede måder, dels gennem en multiplikatoreffekt og dels gennem en fortrængningseffekt. Multiplikatoreffekt betyder, at forøgelsen af arbejdspladser i den statslige sektor skaber en øget efterspørgsel efter lokalt producerede varer og tjenesteydelser, sådan at den lokale, private beskæftigelse stiger. Fortrængningseffekt betyder, at der sker en øget efterspørgsel efter lokal arbejdskraft i den statslige sektor, hvilket får lokale lønninger til at stige, sådan at den lokale, private beskæftigelse falder.

”I udflytningsdiskussionen er det blevet fremhævet, at udflyttede statslige jobs potentielt kan fortrænge private jobs i det lokale arbejdsmarked, men det har vi altså ikke fundet nogen evidens for,” fortæller Jens Fyhn Lykke Sørensen og påpeger, at undersøgelsen heller ikke har vist nogen nævneværdige multiplikatoreffekter.

”Der er med andre ord ingen tegn på, at udflytningen af statslige arbejdspladser har nævneværdige uheldige eller gunstige sideeffekter på det private arbejdsmarked.”

Godt nyt for de nyuddannede

Udflytningen af de to styrelser lader dog til at være godt nyt for lokale studerende, der netop har afsluttet deres uddannelse og er på jagt efter det første job. Dette fremgår af spørgeundersøgelsen blandt de ansatte i Skattestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, hvor 30% og 22% angav, at deres ansættelse i den pågældende styrelse var deres første ansættelse efter endt uddannelse.

”Det er interessant at konstatere, at begge styrelser har rekrutteret relativt mange nyuddannede. Det er også interessant, at hovedparten af de adspurgte nyuddannede faktisk har taget deres uddannelse lokalt, enten i selve kommunen eller i regionen,” siger Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Næsten halvdelen af de nyuddannede, der er blevet ansat i Sikkerhedsstyrelsen, og som svarede på spørgeskemaet, har således taget deres uddannelse på en af uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg Kommune, mens tallet er væsentligt lavere for Skattestyrelsen, hvor 12% af de nyuddannede har taget deres uddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

”Det er formentlig en afspejling af det større udbud af uddannelser i Esbjerg Kommune. Hvis vi i stedet måler på regionsniveau, har de nyuddannede i stor udstrækning taget deres uddannelser i de to regioner, hvor styrelserne ligger,” fortæller Jens Fyhn Lykke Sørensen og påpeger, at udflytningerne dermed må siges at bidrage til at fastholde de nyuddannede i det område, hvor de har taget deres uddannelse.

”Og så kan tallene tolkes sådan, at de udflyttede jobtyper faktisk passer ind i den uddannelsesstruktur, som allerede fandtes lokalt og regionalt.”

Øget fastholdelse, men moderat tilflytning

Det store antal rekrutterede nyuddannede er altså med til at fastholde de unge, der har taget deres uddannelse lokalt. Samtidig viser tallene fra spørgeskemaundersøgelsen, at mindst 60% af medarbejderne i de to styrelser bor i kommunerne, der dermed får en betydelig andel af beskatningen af den samlede lønudbetaling. Derudover indikerer spørgeskemaundersøgelsen, at udflytningerne også betyder noget i forhold til jobmuligheder i området:

”En stor andel af medarbejderne i de to styrelser indikerer i spørgeskemaundersøgelsen, at udflytningen har haft en stor betydning for deres muligheder for at få job i kommunen. Det lader dermed til, at udflytningen af styrelserne har været en medvirkende årsag til at fastholde arbejdskraft, som ellers ikke vil have fundet beskæftigelse i kommunen,” siger Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Han påpeger dog, at spørgeskemaundersøgelsen samtidig viser tendenser på, at udflytningerne har betydet en relativ moderat tilflytning af nye borgere. Således har kun beskedne 5% og 9% af medarbejderne i Skattestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen valgt at flytte til henholdsvis Ringkøbing-Skjern Kommune og Esbjerg Kommune i forbindelse med ansættelsen.

Succes eller fiasko

Nogle vil nok stille sig selv spørgsmålet: Har udflytningerne været en succes eller en fiasko? Det afhænger ifølge Jens Fyhn Lykke Sørensen af øjnene, der ser.

”Studiet viser, at udflytningerne ikke har givet nogen stor jobfest, og at effekten på den samlede beskæftigelse er lille. Omvendt rammer de heller ikke den private beskæftigelse negativt, ligesom tallene indikerer, at de to styrelser er med til at fastholde arbejdskraften,” vurderer han og fortæller, at den moderate effekt måske skal findes i udflytningernes størrelse:

”Antallet af udflyttede jobs er relativt beskedent i forhold til den samlede størrelse på det lokale arbejdsmarked i både Ringkøbing-Skjern Kommune og Esbjerg Kommune. Det gør nok, at det ”stød”, der gives til de lokale arbejdsmarkeder, er i moderat størrelse, og det kan være årsagen til den beskedne effekt på den samlede beskæftigelse,” afslutter Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Resultaterne af studiet er udgivet i en ny rapport, hvor forfatterne også kommer med nogle anbefalinger til fremtidige udflytninger. Du kan læse alle resultater og anbefalinger i rapporten via dette link.

En nuanceret debat

Resultaterne blev fremlagt på en workshop fredag den 28. maj 2021. Ved tre oplæg kommenterede og nuancerede borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune, direktør for Teknik og Miljø Torben Ladefoged, Mariagerfjord Kommune og formand for Folketingets Udvalg for Småøer Lennart Damsbo Andersen resultaterne. 

Se workshoppen og de tre oplæg i videoen herunder.