Kronik: Decentraliser de videregående uddannelser

Den geografiske ulighed i Danmark stiger støt. Med det nuværende flyttemønster vil behovet for kommunal udligning derfor øges dramatisk i de kommende 20 år. I artiklen her vil vi argumentere for, at en passende decentralisering af de videregående uddannelser på én gang kan bidrage positivt til samfundsøkonomien og samtidig reducere den geografiske ulighed.

Historisk har urbaniseringen første hovedmotorer været forskydningen i erhvervsstrukturen fra et landbrugs- og industrisamfund til nutidens service- og videnssamfund. Landbruget beskæftigede eksempelvis i 1950’erne omkring ½ mio. mennesker – i dag er tallet under 80.000. Dens anden hovedmotor har været de stadigt lavere transport- og kommuni­kations­omkostninger, som banede vejen for stordriftsfordele – og lukkede tusindvis af små virksomheder på landet. Da folk fik bil og kunne købe stort ind, fik vi supermarkederne, og den lille købmand forsvandt. Da tankbilerne erstattede hestene, blev det muligt at samle mejeridriften på langt færre enheder. Begge hovedmotorer har bidraget væsentligt til velstandsstigningen i efterkrigstiden.

Der er imidlertid en vigtig krølle på denne ensrettede historie. Nobelprisøkonomen Paul Krugman forklarede i 1990’erne storbyernes magnetisme med fordelene ved samlokalisering (agglomeration). Agglomeration medfører imidlertid også trængsel og højere huslejer. Og netop de stadig forbedrede transport- og kommunikations­muligheder har i mange tilfælde reduceret fordelene. I 2008 mente Krugman ligefrem, at agglomerationsfordelene toppede før Anden Verdenskrig! I et dansk studie fra 2012 fandt vi tilsvarende, at de fleste brancher faktisk klarede sig bedst i de mellemstore byer. Urbaniseringens fordele er altså mindre entydige, end dens to hovedmotorer giver indtryk af.

Når urbaniseringen alligevel trækker mod de største byer, skyldes det især, at det er her, de videregående uddannelser er placeret. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet opnår hele 61 pct. af 2015-ungdomsårgangen en videregående uddannelse – og 27 pct. en uddannelse på kan­didatniveau. Den stærke koncentration af de videregående uddannelser fører derfor til et stadigt dræn af talent fra resten af landet. Efter uddannelsen etablerer dimittenderne sig nemlig typisk i uddannelses­byernes opland. I løbet af de næste generationer vil dette lede til en befolknings­sammensætning, der vil sætte nutidens ulighed fuldstændig i skyggen. 

Resultatet er allerede i dag en mangel på højt uddannet arbejdskraft længere nede i byhierarkiet. Problemet illustreres af, at en række virksomheder i Esbjerg sammen med kommunen har dannet organisationen Education Esbjerg mhp. for alvor at gøre byen til en uddannelsesby. Meget taler for, at det ikke alene vil være godt for byen og Sydvestjylland, men også for landet som helhed. Konsulentrapporten De samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland har beregnet det direkte økonomiske potentiale og konkluderer, at “…Hvis Sydvestjylland i dag havde haft den samme andel højtuddannede som fx landsgennemsnittet, vurderes det, at beskæftigelsen ville være 400-500 fuldtids-personer højere end i dag. Desuden ville BNP blive løftet med mere end 300 mio. kr. (2018-niveau) årligt, og der ville komme over 100 mio. kr. (2018-niveau) ekstra ind i statskassen årligt.”

Det geografiske mismatch mellem udbuddet og efterspørgslen efter højtuddannede er m.a.o. ikke kun et lokalt problem. Det er også et problem for samfundsøkonomien som helhed. Men først og fremmest en hovedårsag til den geografiske skævvridning af landet. Der er derfor gode grunde til at se nærmere på mulighederne for en decentralisering af de videregående uddannelser til større regionale byer. En sådan decentralisering skal ikke primært tjene til at holde på regionens egne unge, men til at skabe balance i til- og fraflytningen. Den skal tjene til at imødekomme det regionale behov for højt kvalificeret arbejdskraft. Og den skal tjene til at fremme moderniseringen af erhvervsstrukturen, også i landets yderområder. 

Kronikken er forfattet af tdl. lektor Villy Søgaard, professor Egon Noe (CLF), professor Niels Vestergaard og professor Jørgen Jespersen, alle med tilknytning til SDU

Artiklen her er en forkortet version af en kronik i Jyllands-Posten lørdag d. 15.8. 2020, og  kronikken er forkortet af Villy Søgaard.

Læs også Urbanisering, uddannelse og de befolkningsmæssige konsekvenser af et universitet i Esbjerg