Unge og kortuddannede får mest ud af at være medlemmer af en forening

En ny undersøgelse blandt 2.363 medlemmer i 84 foreninger på Fyn, Langeland og Ærø viser, at foreningstilknytningen giver medlemmernes udbytte på flere forskellige områder. Udbyttet spænder fra sociale relationer og fællesskab til personlig udvikling, succesoplevelser og øget viden om og engagement i samfundsmæssige forhold.

Som figur 1 viser, er det betydelige forskelle på, hvilke former for udbytte medlemmerne især oplever at have opnået gennem foreningsdeltagelsen.

Fællesskab og succesoplevelser er de mest udbredte former for udbytte

Når medlemmerne selv vurderer udbyttet af deres foreningstilknytning, er det især fællesskabet, der træder frem. Hele 60 pct. af medlemmerne oplever i høj eller meget høj grad, at de er blevet en del af et fællesskab gennem deres forening. Dertil kommer, at 46 pct. af medlemmerne oplever i høj eller meget høj grad at have fået nye venner gennem deres tilknytning til foreningen. Det sociale udbytte er således det mest udbredte udbytte ved foreningstilknytningen. 

Men foreningslivet handler ikke kun om at være sammen med andre. For mange medlemmer er foreningen også et sted, hvor de prøver kræfter med nye aktiviteter og får succesoplevelser. Knap halvdelen af medlemmerne, 49 pct., oplever således i høj eller meget høj grad, at de har haft succesoplevelser med nye aktiviteter eller emner gennem deres forening.

Blandt de mindre udbredte former for udbytte er personlig udvikling, som 32 pct. i høj eller meget høj grad angiver at have fået gennem foreningsdeltagelsen. Dernæst følger udvikling i relation til sociale kompetencer. 28 pct. oplever således i høj eller meget høj grad, at de er blevet bedre til at forstå mennesker, der ikke ligner dem selv, mens 27 pct. i høj eller meget høj grad oplever, at de er blevet bedre til at indgå i samarbejdsrelationer som følge af foreningsdeltagelsen.

Øget viden om og engagement i samfundet er de mindst udbredte former for udbytte

Nederst på listen over de mulige former for udbytte af foreningsdeltagelsen finder vi dem, der vedrører samfundsmæssigt engagement og viden. Således angiver kun 21 pct. af medlemmerne, at de i høj eller meget høj grad har opnået en større viden om samfundsmæssige forhold gennem foreningsdeltagelsen. Lidt flere – 28 pct. – oplever dog i høj eller meget høj grad af at have fået en øget viden om samfundsforhold gennem deres tilknytning til foreningen.

Unge oplever et større udbytte end ældre

Et af undersøgelsens mest markante resultater er forskellen mellem aldersgrupper (se figur 2). 

De unge medlemmer på 15-29 år oplever på samtlige undersøgte områder et større udbytte af deres foreningstilknytning end midaldrende og ældre medlemmer. Det gælder både fællesskab og sociale kompetencer, personlig udvikling og succesoplevelser samt samfundsmæssig viden og engagement.

Resultatet peger på, at foreningerne kan spille en særlig vigtig rolle for unge. Unge er ofte i en livsfase, hvor de møder nye mennesker, sammenhænge og opgaver, og foreningslivet kan derfor være en arena for både social og personlig udvikling.

Samtidig rejser resultatet et spørgsmål om, hvorvidt foreningerne i højere grad kan skabe et tilsvarende udbytte for ældre medlemmer. Det er ikke nødvendigvis sådan, at ældre har mindre brug for fællesskab, udvikling eller nye succesoplevelser, men de oplever dem i mindre grad gennem deres foreningstilknytning.

Kortere uddannelse hænger også sammen med større udbytte

Det er ikke kun alder, som gør en forskel. Medlemmer med kortere uddannelse oplever generelt også et større udbytte af deres foreningstilknytning end medlemmer med længere uddannelse. Forskellen gælder de undersøgte områder med undtagelse af succesoplevelser med nye aktiviteter eller emner (se figur 3).

En mulig forklaring er, at medlemmer med længere uddannelse i forvejen har tilegnet sig mere viden om eksempelvis samfundsmæssige forhold gennem deres uddannelse. Foreningslivet kan derfor have et særligt stort udviklings- og læringsmæssigt potentiale for personer med kortere uddannelser. 

Det peger samtidig på en mulig opgave for foreningerne: Hvis det lykkes at få flere personer med kort uddannelse ind i foreningslivet og engagere dem aktivt, kan foreningerne være med til at skabe nye muligheder for læring, udvikling og fællesskab. 

Aktiv deltagelse giver mere udbytte

Undersøgelsen peger også på, at det ikke alene er det at være medlem, der har betydning. Medlemmer, der udfører frivilligt arbejde i foreningen, oplever generelt et større udbytte end medlemmer, der ikke arbejder frivilligt. Det gælder blandt andet oplevelsen af at være en del af et fællesskab, få nye venner og at have succesoplevelser med nye aktiviteter og emner. 

Det samme gælder medlemmernes fremmøde. Jo oftere medlemmerne kommer i foreningen, desto større udbytte oplever de. Det gælder både i forhold til samfundsmæssige forhold, sociale relationer, fællesskab, succesoplevelser og personlig udvikling. 

Foreningernes værdi ser dermed ikke alene ud til at ligge i selve medlemskabet. Det ser også ud til at være vigtigt, hvad medlemmernes faktisk deltager i, og hvordan de engagerer sig i foreningen.

Store foreninger giver mindre oplevelse af fællesskab

Der er også forskel på medlemmernes oplevede udbytte afhængigt af foreningens størrelse. Medlemmer i store foreninger oplever i mindre grad end medlemmer i små foreninger, at de er blevet en del af et fællesskab og har fået nye venner.

Det kan være et udtryk for, at det er vanskeligere at skabe tætte relationer i store foreninger, hvor afstanden mellem det enkelte medlem og foreningen kan være større.
Resultatet peger derfor på en udfordring for store foreninger: Hvordan skaber man et stærkt fællesskab og gode muligheder for personlig udvikling, når medlemsskaren vokser? Her kan fællesskaber i mindre grupper, i forbindelse med foreningernes aktiviteter og i form af mindre, konkrete opgaver måske spille en vigtig rolle.

Foreningerne stimulerer i begrænset omfang til politiske diskussioner

Foreningerne er for et mindretal af medlemmerne arenaer for politiske diskussioner, men det er langt mere udbredt blandt medlemmerne at diskutere politik uden for foreningen (se figur 4).

Således diskuterer hele 63 pct. af medlemmerne mindst ugentligt politik med venner eller familie, mens 49 pct. gør det med kolleger eller bekendte. Derimod er det omkring hver tredje, 34 pct., som mindst ugentligt diskuterer politik med personer fra foreningen, mens hele 46 pct. aldrig gør det.

Endelig er det meget lidt udbredt blandt medlemmerne at diskutere politik online eller digitalt. Det gør kun 9 pct. mindst ugentligt. 

Undersøgelsen finder samtidig, at der stort set ikke er en sammenhæng mellem medlemmernes foreningstilknytning og deres tilbøjelighed til at diskutere politik uden for foreningen. Foreningstilknytningen ser med andre ord ikke ud til at have nogen større betydning for, hvor ofte medlemmerne diskuterer politik med venner, familie, kolleger, bekendte – eller online. 

Anderledes ser det ud, når det gælder de politiske diskussioner i selve foreningen. Her er der en sammenhæng mellem medlemmernes tilknytning og deres tilbøjelighed til at diskutere politik med andre fra foreningen. Medlemmer, der har været medlem i længere tid, kommer oftere i foreningen eller arbejder frivilligt, er således mere tilbøjelige til at diskutere politik med andre medlemmer. 

Foreningstilknytningen ser altså ud til at have betydning for den politiske diskussion internt i foreningen, men undersøgelsen finder ikke tegn på, at denne diskussion i nævneværdig grad breder sig til andre dele af medlemmernes liv.

Et stort potentiale i den aktive deltagelse

Samlet tegner undersøgelsen et billede af et foreningsliv, som giver medlemmerne et betydeligt udbytte, især i form af fællesskab, nye venner og succesoplevelser.
Samtidig er der markante forskelle mellem medlemmerne. Unge og personer med kortere uddannelser oplever generelt større udbytte, mens aktiv deltagelse og frivilligt arbejde hænger sammen med et større udbytte. 

Det peger på, at foreningernes betydning ikke ligger i medlemskabet alene. Det afgørende for udbyttet ligger i høj grad også i muligheden for at deltage aktivt, møde andre mennesker, tage ansvar og prøve nye ting. 

Foreninger vil således kunne styrke medlemmernes selvvurderede udbytte ved at skabe gode muligheder for involvering og deltagelse i foreningens aktiviteter. Det gælder generelt, men måske især i store foreninger, hvor medlemmerne generelt oplever et mindre udbytte end i små foreninger.

Om undersøgelsen

Projektet ’Foreningslivets udvikling og betydning i Danmark’ undersøger, hvordan foreningslivet på Fyn, Langeland og Ærø har udviklet sig fra 2004 til 2024, herunder hvor engagerede medlemmerne er i deres respektive foreninger, hvordan befolkningen er aktiv i foreninger, og hvilke barrierer der er for foreningsdeltagelse. 

Projektet bliver gennemført af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på SDU og Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) med støtte fra TrygFonden.
Denne artikel bygger på svar fra projektets medlemsundersøgelse, som blev gennemført i efteråret 2025 blandt 2.363 medlemmer i 84 udvalgte foreninger på Fyn, Langeland og Ærø. 

Undersøgelsens svarprocent var 28 pct., hvilket betyder, at vi sandsynligvis har fået flere svar fra de mest deltagende og engagerede medlemmer, og at tallene for udbytte dermed formentlig er højere, end vi ville finde blandt alle medlemmer i foreninger.

Læs mere om undersøgelsen og projektet ’Foreningers udvikling og betydning i Danmark’ på SDU's hjemmeside eller Vifos hjemmeside.

Link til Kort Fortalt