Foreningsdemokratiet har det godt, men unge og store foreninger udfordrer billedet

En ny undersøgelse med svar fra 2.363 voksne medlemmer fra 15 år i 84 udvalgte foreninger på Fyn, Langeland og Ærø viser, at mere end halvdelen af medlemmerne deltager i et eller flere af foreningernes demokratiske fora mindst en gang om året.

Således giver 59 pct. af medlemmerne udtryk for, at de mindst en gang om året deltager i et medlemsmøde, 42 pct. angiver, at de deltager i generalforsamlingen, og 59 pct. giver udtryk for deres holdninger i forbindelse med foreningens aktiviteter mindst en gang om året. Foreningerne involverer altså medlemmerne i både formelle og uformelle sammenhænge.

Foreningernes medlemmer scorer også relativt højt på både demokratisk viden og selvtillid, når de selv skal vurdere det. Flere end tre ud af fire medlemmer angiver, at de har den demokratiske viden, der skal til for at øve indflydelse på foreningen, og omtrent samme andel angiver, at de har modet til at give udtryk for deres holdninger i foreningen.

Samlet set vidner tallene om, at der er en høj demokratisk deltagelse, viden og selvtillid blandt medlemmerne i landets foreninger. Omvendt viser tallene dog også, at der er et stort mindretal af medlemmer, som ikke deltager i demokratiet, selv om langt de fleste medlemmer har både den nødvendige demokratiske viden og selvtillid.

Der er forskel på, hvordan unge og ældre deltager i foreningsdemokratiet

Det er især de unge medlemmer og medlemmer i store foreninger, der deltager mindst i demokratiet, og som også har den laveste demokratiske viden og selvtillid.

Ifølge undersøgelsen deltager de unge medlemmer mindre end ældre medlemmer i de formelle sider af demokratiet i foreningerne såsom generalforsamlinger og medlemsmøder. Således er det kun 20 pct. af de unge medlemmer på 15-29 år, som deltager i foreningens generalforsamling mod 50 pct. af de ældre over 70 år (se figur 1).

Til gengæld er unge lige så tilbøjelige som ældre til at give udtryk for deres holdninger i andre sammenhænge – for eksempel i forbindelse med foreningernes aktiviteter og på foreningernes onlinefora. Ifølge undersøgelsen giver hele 80 pct. af de unge medlemmer på 15-29 år mindst en gang årligt udtryk for deres holdninger i forbindelse med foreningens aktiviteter, mens det tal er nede på 57 pct. blandt de ældre på 70 år eller mere (se figur 1).

Figur 1. Andelen af foreningernes medlemmer, der deltager mindst årligt i forskellige formelle og uformelle demokratiske fora, opdelt på aldersgrupper.

Resultaterne peger på, at deltagelsesdemokrati ikke kun noget, der udfolder sig i formelle møder, men noget, som også kan fremmes i dagligdagen i foreningerne – for eksempel i forbindelse med foreningens aktiviteter og i de onlinefora, som er tilknyttet foreningen.

Undersøgelsen viser i øvrigt, at i de foreninger, hvor bestyrelsen bestræber sig på at inddrage medlemmerne, er der også en større oplevelse blandt medlemmerne af, at de bliver involveret. Det indikerer, at hvis foreningerne har fokus på det, er det muligt at ændre på medlemmernes oplevelse af involvering og deltagelse.

Flere store foreninger udfordrer foreningsdemokratiet

Foreningslivet i Danmark er sammensat af mange små foreninger og færre store eller endda meget store foreninger. I de senere år har bevægelsen gået i retning af, at flere medlemmer samles i store foreninger. Store foreninger kan bedre arbejde strategisk med samfundsmæssige udfordringer relateret til for eksempel sundhed og integration, men det kan samtidig have konsekvenser for demokratiet i foreningerne.

Undersøgelsen viser således, at medlemmernes tilbøjelighed til at deltage i både det formelle og uformelle demokrati er betydeligt større i små foreninger end i store. Derudover er der en større andel af medlemmerne i de små foreninger, der ved, hvordan de kan øve indflydelse på foreningen, og som har modet til at gribe muligheden for at gøre det.

Således er det i de mindste foreninger med under 50 medlemmer hele 91 pct. af medlemmerne, som deltager mindst årligt i medlemsmøder, mod 53 pct. i de største foreninger med 500 eller flere medlemmer (se figur 2).

Samme tendens finder vi i relation til demokratisk viden, idet næsten alle medlemmer (96 pct.) i de mindste foreninger ved, hvordan de kan øve indflydelse på foreningen. I de største foreninger er tallet 66 pct. Endelig har 92 pct. af medlemmerne i de mindste foreninger modet til at give udtryk for deres holdninger i foreninger, mens det kun gælder 62 pct. i de største foreninger (se figur 2).

Figur 2. Andelen af foreningernes medlemmer, som deltager mindst årligt i medlemsmøder, og som ved, hvordan de kan øve indflydelse på foreningen, samt har modet til at give udtryk for deres holdninger, opdelt på foreningsstørrelse (medlemstal).

En mulig forklaring på forskellene er, at der i små foreninger er behov for, at en større andel af medlemmerne engagerer sig, hvis der skal være hænder nok til at få foreningen til at fungere. En anden mulig forklaring er, at det er lettere 'at gemme sig' i store foreninger end i små og lade andre tage ansvar for foreningen. En tredje mulig forklaring handler om, at medlemmerne hellere vil engagere sig i det nære, og at afstanden fra medlem til ledelse er større i de store foreninger end i de små.

Hvis de sidste to forklaringer er rigtige, så kan de store foreninger måske tage ved lære af de små foreninger og revitalisere deres deltagelsesdemokrati ved at give medlemmerne mulighed for at komme med input i for eksempel udvalg og i forbindelse med foreningernes aktiviteter eller hold.

Et velfungerende foreningsdemokrati, men med potentiale for mere

Samlet set viser undersøgelsen altså, at demokratiet har det godt i landets foreninger både målt på deltagelse og i forhold til medlemmernes demokratiske viden og selvtillid. Det er dog sandsynligt, at tallene for demokratisk deltagelse er lidt højere i denne undersøgelse end det, man ville finde blandt alle medlemmer, fordi det typisk er de mest engagerede medlemmer, som svarer på et spørgeskema af denne type.

Samtidig peger undersøgelsen på et potentiale for mere deltagelse, viden og selvtillid blandt unge og i de store foreninger, hvis foreningerne arbejder struktureret med at skabe rammerne for det både i forhold til det formelle og det uformelle demokrati og i forhold til at bringe det tættere på medlemmerne.