Skip to main content
Center for Grundskoleforskning

Naturfagsdidaktik

Periode

Juni 2021-

Formål

Det er en grundlæggende opgave for grundskolen at udvikle børns interesse og nysgerrighed over for de naturvidenskabelige fag, naturvidenskab og teknologi fra indskoling til udskoling. Men hvordan opnår vi at gøre eleverne interesserede og nysgerrige og samtidig udvikle deres naturfaglige kompetencer og give dem indblik i naturfagenes bidrag til vores forståelse af verden? Det er nogle af de grundlæggende spørgsmål dette fokusområde har til formål at undersøge og bidrage til ny praksisrettet viden om.

 

Særligt to temaer der begge relaterer sig til børns naturfaglige kompetencer, interesse og nysgerrighed i grundskolen er vi interesseret i at undersøge:

 

  1. Model-based inquiry eller undersøgelsesbaseret modellering
    Undersøgelsesbaseret modellering er kendetegnet ved at være en flerfaset iterativ proces, og denne undersøgende modellering fungerer som en epistemologisk proces, der hjælper eleverne med at synliggøre deres tænkning og også gøre den tilgængelig for andre. Eleverne får indsigt i egen progression mod en forståelse af ideer, forudsigelser, forklaringer og løsninger af komplekse fænomener. Denne undervisningstilgang har vist sig lovende i at udvikle elevernes interesse og nysgerrighed for naturvidenskaben samt udvikling af deres naturfaglige kompetencer. Den undersøgelsesbaserede modellering rummer også muligheder for en mere tværfaglig tilgang såsom STEM undervisning.

  2. STEM-didaktik – en tværfaglig tilgang
    STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematic. STEM er i de seneste år blevet brugt som fællesbetegnelse for en mere tværfaglig tilgang til skolens naturfag og matematikundervisning. Fagdidaktisk hersker der dog stor usikkerhed i skolen om hvordan denne undervisningstilgang kan operationaliseres til en undervisnings- og skolepraksis. Denne tilgang er også kendetegnet ved brug af mange forskelligrettet metoder. Der mangler således mere praksisviden og metodesammentænkning til hvordan en mere tværfaglig STEM-undervisning kan praktiseres i folkeskolen.

Flere temaer vil givetvis komme til, men fælles for dem alle er at det er praksisforskning til udvikling af børns naturfaglige interesse, nysgerrighed og kompetencer.

 

Fokusområdeledere

Deltagere

Sidst opdateret: 24.08.2023