Periode
2021-2024
Støtte
Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond
Formål
Forskningsprojekt Grøn omstilling i grundskolen har til formål at undersøge, hvordan elever og lærere erfarer kvaliteten af den undervisning, der eksplicit adresserer grøn omstilling.
Projektet interesserer sig bl.a. for, hvordan (u)balancen mellem elevernes kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige engagement i læringsaktiviteter, der indgår som led i skolernes realisering af idealet om uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU), præger lærernes undervisning og elevernes læring.
Hvilke konsekvenser får det for oplevelsen af undervisningskvalitet, hvis undervisningen er for kognitivt betonet og negligerer de emotionelle og handlingsmæssige sider af UBU-undervisning? Og hvordan arbejder lærerne med at kvalitetssikre deres UBU-undervisning mht. didaktisk forankring i fagene og balancering af elevernes kognitive, emotionelle og praktiske engagement?
Disse spørgsmål, og flere til, vil projektet udforske og besvare ved dels at udføre to sammenlignende case-studier af tre skoler, der pt. arbejder med at implementere FNs 17 verdensmål i forsøget på at omstille sig grønt i retningen af bæredygtig udvikling, og dels gennem et survey-studie af lærere og elever på tværs af folke-, privat- og friskoler.
Projektet samler forskningsresultaterne om erfaret undervisningskvalitet ift. grøn omstilling i en ny teoretisk fremstilling af kriterier for kvalitetsundervisning, som både lærere og ledere vil kunne bruge i bestræbelsen på at realisere ambitionen om UBU i dansk kontekst.
Fokusområdeleder
- Nikolaj Elf, professor, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, SDU
Deltagere
- Mathilda Brückner, ph.d.-stipendiat, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, SDU
- Thomas Albrechtsen, docent, UC SYD
- Stefan Ting Graf, docent, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Tom Steffensen, docent, Københavns Professionshøjskole
- Jonas Andreasen Lysgaard, lektor, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
- Martin Hauberg-Lund Laugesen, postdoc, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab SDU
Publikationer
- Laugesen, M. H.-L. & Elf. N. (2023). Sustainability Teaching: Toward an Empirically Grounded Model. I: Klausen, S. H. & Mård, N. (Red.). Developing a Didactic Framework Across and Beyond School Subjects: Cross- and Transcurricular Teaching. Routledge
- Balslev, G. M. & Laugesen, M. H.-L. (2024). Bæredygtig skoleledelse: Vidnesbyrd fra praksis. I: Wiedemann, F. & Raae, P. H. (Red.). Aktuelle tendenser og dilemmaer i skoleledelse. Syddansk Universitetsforlag
- Laugesen, M. H.-L. (2024). Dunkle følelser i folkeskolen: Om klima-, miljø- og bæredygtighedsundervisning i spændingsfeltet mellem chok og mening. I: Elf, N., Svabo, C. & Skovgaard, T. (Red.). Bæredygtige skoleliv. Syddansk Universitetsforlag
- Laugesen, M. H.-L. (2023). Dunkel pædagogik i tværfagligt samspil: Om sanser og følelser i klima-, miljø- og bæredygtighedsundervisningen. I: MONA – Matematik- og Naturfagsdidaktik (2023:4), s. 32-52
- Martin Hauberg-Lund Laugesen: ”Der er følelser i det”: Om bæredygtighedsundervisningens sanseligt-affektive dimension” (2021)
- Stefan Ting Graf og Birgit Debrabant (2023): Danske skoleelevers forbundethed med naturen. MONA 2023‑4