Skip to main content
Medarbejdere

To nye professorer

Internationale topforskere ansat ved Center for Kvantematematik. QM har haft held med at tiltrække to anerkendte professorer, Prof. Christof Geiss, fra UNAM i Mexico samt Prof. Vivek Shende, fra University of California, Berkeley.

Af Jane Jamshidi, , 01-01-0001

De to internationale topforskere Christof Geiss og Vivek Shende er i efteråret 2020 blevet ansat i faste professorater ved Center for Kvantematematik (QM).

 

Christof Geiss kommer fra en fast stilling som professor ved UNAM i Mexico. Hans forskningsinteresser ligger indenfor repræsentationsteori. Hans publikationsliste er ganske omfattende og af meget høj kvalitet indeholdende både klassisk strukturteori af endeligdimensionale algebraer over kategoriske aspekter og kombinatoriske resultater såvel som dybe teoremer i repræsentationsteori. Geiss var en af de eftertragtede inviterede talere ved den internationale kongres for matematikere (ICM 2018) og har mange artikler i de absolut bedste tidsskrifter indenfor matematik. 

Vivek Shende kommer fra en adjunktstilling ved University of California, Berkeley.  Han er en geometer med interesser indenfor kvanteverdenen og har skrevet indflydelsesrige forskningsartikler med elementer fra mange matematiske emner; fra kvanteberegning til repræsentationsteori og algebraisk geometri.  Han er bedst kendt for sit arbejde som forbinder enumerativ geometri med kvante-knude invarianter og for hans arbejde med mikrolokale 'sheaf'-metoder i symplektisk geometri.  En klar stjerne i den internationale forskningsverden indenfor matematik.

"Dette er to internationale superstjerner indenfor ren matematik, og vi føler os meget heldige at have tiltrukket dem til QM" udtaler Centerleder Jørgen Ellegaard Andersen.

De to nye professorer, Christof Geiss og Vivek Shende foran SDU.
Redaktionen afsluttet: