I artiklen "Historiker har fundet ord for vores tid. Nu forstår jeg min indre utro" af Kristian Madsen, bragt i Zetland, anmeldes bogen Førkrigstid af historiker og tidligere postdoc ved Nordic Humanities Center, Frederik Forrai Ørskov. Bogen trækker en historisk linje fra mellemkrigstiden over Den Kolde Krig og krigen mod terror til nutidens sikkerhedspolitiske spændinger, særligt truslen fra Rusland. Frederik Forrai Ørskovs centrale pointe er, at vi lever i en "førkrigstid", hvor vi handler og tænker, som om krigen er på vej, også selvom den måske aldrig kommer. Bogen har også fået opmærksomhed i andre medier, blandt andet i Informations anmeldelse "Førkrigstidslitteraturen har kronede dage".
Hvad sker der, når ord fra incelmiljøer bliver en del af den almindelige internet-slang? Fellow ved Nordic Humanties Center og sprogforsker Kim Ebensgaard Jensen medvirkede på scenen d. 10. september 2026 i podcasten 'Verden Forsøgt Forklare' i episoden 'Incels – hvordan sproget afslører et skjult verdenssyn'. Her undersøger han, hvordan sprog, verdenssyn og samfund hænger sammen – og hvordan sprogmønstrene i incelmiljøer afslører verdenssyn i de mange subkulturelle onlinefællesskaber.
Fascinationen af vold går igen i en række nye sager, men forsker peger på centrale forskelle. I artiklen "Mørke onlinetendenser får opmærksomhed efter sværdangreb i Sverige. Nu advarer eksperter om misforståelser" udgivet i Jyllands-Posten, forklarer Fellow Line Nybro Petersen, lektor i onlineekstremisme, fænomenet NVE, nihilistisk voldelig ekstremisme, og beslægtede onlinemiljøer. Hun advarer mod at blande forskellige fænomener og begreber sammen, da det kan føre til misforståelser og en forfejlet indsats. Artiklen er skrevet af Tine Toft og udgivet 28. august 2026. Artiklen er bag betalingsmur.
Har humaniora noget at bidrage med i økokrisen? I Politiken-kommentaren "Det er hos Inger Christensen, vi finder 'vild vækst'" anmelder Lilian Munk Rösing Udsat natur af Johanne Gormsen Smidth og Vild vækst af Tue Andersen Nexø og Niklas Olsen, og argumenterer for, at litteratur og kulturhistorie er centrale for forståelsen af forholdet mellem menneske og natur. Artiklen er bag betalingsmur.
Hvordan skal vi forholde os til litterære værker, der både er kanoniske og etisk problematiske? I essayet “Det inflammerade biblioteket” i tidsskriftet Respons undersøger leder af Nordic Humanities Center og professor Anders Engberg-Pedersen dette dilemma med eksempler fra verdenslitteraturen. Med forfattere som Marquis de Sade, Céline, Karen Blixen, Virginia Woolf og Peter Handke peger han på en mere undersøgende måde at læse værkerne på, hvor deres problematiske værdier konfronteres og analyseres frem for blot at blive afvist eller omfavnet.
Tillid til fotografiet er i fokus i DR-programmet K-Live, hvor tidligere fellow Mette Sandbye, professor i moderne kultur- og fotografistudier ved Københavns Universitet, medvirker i et nyt podcastafsnit. I samtale med vært Casper Dyrholm reflekterer hun med afsæt i sin aktuelle bog Billedtræthed over fotografiets betydning i en tid præget af kriser, informationsstrømme og visuel overmætning. Med billeder fra krigen i Ukraine introducerer hun begreber som billedtræthed og billedmætning og viser, hvordan fotografier både former og udfordrer vores forståelse af samtidige konflikter.
Nordic Humanities Center omtales i magasinet Nordiske i en artikel om Nordens placering i en ny geopolitisk virkelighed. Med afsæt i Nordic Humanities Centers forskningsprojekt om geopolitikkens genkomst belyser artiklen, hvordan krigen i Ukraine og en forandret verdensorden har aktualiseret spørgsmål om kultur, historie og nordisk sammenhold. Artiklen peger på, at geopolitik i dag ikke alene handler om militær styrke, alliancer og strategiske interesser, men også om de fortællinger, værdier og kulturelle fællesskaber, der former vores forståelse af os selv og vores plads i verden. Dermed sættes der fokus på, hvordan humanistiske perspektiver kan bidrage til at forstå og navigere i en tid præget af usikkerhed, stormagtsrivalisering og nye krav til demokratisk og kulturel modstandskraft.
I en tid med kriser og krig tæt på kan kunst og kultur spille en vigtig rolle. Ved at skabe eller engagere sig i kunst og kulturelle aktiviteter kan fællesskaber spire frem, og det hjælper ofte mennesker med at holde fast i livet og finde mening i en usikker tid. Kunst kan desuden fungere som et samlingspunkt, hvor erfaringer og følelser deles på tværs af forskelle. Samtidig kan kunst være med til at få mellemtonerne frem, når polariseringen rykker tæt på, og åbne for nye perspektiver og en mere nuanceret forståelse. Det er en erfaring, som Kathrin Maurer, professor på SDU og fellow ved Nordic Humanities Center, deler i denne artikel i Fagbladet Billedkunstneren.
I en tid præget af oprustning og usikkerhed er begrebet kulturelt beredskab rykket ind i den offentlige debat. Men hvad betyder det egentlig? I denne kronik argumenterer fellow ved Nordic Humanities Center og kunsthistoriker Kristian Handberg for, at kulturelt beredskab ikke kun handler om at beskytte kulturarv i krisetider, men også om kulturens rolle i at styrke demokrati, fællesskab og samfundets modstandskraft. Med eksempler fra Norden og Baltikum peger han på, hvorfor kultur bør tænkes som en central del af vores samlede beredskab.
Anna Cornelia Ploug, postdoc hos Nordic Humanities Center er interviewet til en artikel i Science Report i forbindelse med lancering af bogserien ”Udfordringer”. I artiklen siger hun blandt andet:- Hovedformålet er ikke, at nu skal vi fortælle, hvad humaniora kan. Vi udgiver bøgerne, fordi de vil noget og kommer med et unikt bidrag, som kan være med til at forandre tingene til det bedre og være en hjælp til at orientere sig i et komplekst samfund.
I en artikel fra TjekDet gennemgår en række forskere – herunder to fellows ved Nordic Humanities Center – påstande om, at de såkaldte Epstein-filer beviser eksistensen af en global pædofil magtelite. Her advarer Line Nybro Petersen, lektor ved Københavns Universitet, mod at tolke dokumenterne som bekræftelse af konspirationsteorier som QAnon og understreger, at teorierne ofte tager udgangspunkt i virkelige hændelser, men forvrider dem markant. Samtidig peger Kasper Grotle Rasmussen, lektor ved Syddansk Universitet, på, at filerne rejser alvorlige moralske spørgsmål om magtfulde personers relationer til Jeffrey Epstein.
Orden ud af kaos – konspirationsteoriens hovedfunktion. Når Epstein-filerne om den afdøde amerikanske rigmand, dømt for seksualforbrydelser, får internetfora for konspirationsteoretikere til at gløde, skyldes det blandt andet, at konspirationsteorier kan skabe orden i en kaotisk mængde information. Det forklarer Kasper Grotle Rasmussen, lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet og fellow ved Nordic Humanities Center, i en artikel på DR skrevet af Linnea Sophie Weibel.
Danmark lider af et næsten komplet post-imperialt hukommelsestab. Vi har vænnet os til at se os selv som en uskyldig nationalstat formet af nederlag og indre samling. Men i en tid med stormagtsrivalisering og pres fra både USA og Rusland er den fortælling utilstrækkelig – og måske direkte farlig, skriver professor i historie på institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet og fellow ved Nordic Humanities Center, Rasmus Glenthøj, i Politiken.
Humanioras samfundsbidrag er blevet undervurderet i årtier. Sådan lød budskabet fra Nordic Humanities Centers leder Anders Engberg-Pedersen, da han satte ord på humanioras afgørende rolle i forståelsen og håndteringen af nutidens komplekse samfundsudfordringer. I en artikel i University World News – et globalt online medie, der bringer dybdegående og uafhængig journalistik og analyse om videregående uddannelse og forskning verden over – fremhæves hans perspektiv i forbindelse med en international konference om humanistiske og samfundsvidenskabelige bidrag til Europas fremtid.
I en kronik i Politiken beskriver Niels Bjerre-Poulsen, fellow ved Nordic Humanities Center og lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU, hvordan Donald Trump møder stadig større modvind i USA. "Meget tyder på, at præsident Trump i sit andet år i Det Hvide Hus vil møde langt større modstand. Hjemme vil modstanden ikke kun komme fra en opposition, der ikke længere er lammet af granatchok, men også fra et voksende antal af hans egne partifæller. Og i Europa skal han nok ikke forvente fortsat at blive kaldt 'daddy'."
Selvom det i teorien er muligt med en særlig aftale, hvor USA får militær kontrol over Grønland, er der meget, der taler imod. Tre eksperter vurderer i Jyllands-Posten, hvordan USA i praksis skulle kunne opnå kontrol med Grønland. "USA vil skulle strikke et helt usædvanligt generøst tilbud sammen, hvis det skal være attraktivt for Grønland at vinke farvel til rigsfællesskabet og i stedet bevæge sig over i de amerikanske arme", vurderer Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet og fellow ved Nordic Humanities Center.
Før i tiden krævede det både kræfter og besvær at fjerne uønskede personer fra billeder eller genskabe præcis det historiske foto, man manglede. I dag er det blevet langt nemmere. Sociale medier flyder over med AI-genereret indhold, men hvad betyder den lette adgang til billedredigering for vores forståelse af historien? Og hvordan håndterer vi, at det, vi før betragtede som sikker historisk dokumentation, nu kan reproduceres af en kvik teenager på få minutter? Det er temaet i denne episode af Kampen om historien, hvor Anders Ravn Sørensen og Mette Sandbye gæster studiet.
Flere medier har taget fat på de spørgsmål om museernes aktuelle rolle, som blev rejst under et velbesøgt seminar arrangeret af fellows ved Nordic Humanities Center. I en opfølgende artikel i netmediet Science Report fremhæver centerets fellow Malene Breunig kulturens betydning i en tid præget af sikkerhedspolitiske udfordringer: "Vi taler meget om forsvar og civilbeskyttelse, men ikke om, hvordan vi beskytter det, vores samfund bygger på: vores demokratiske værdier, vores fællesskab og vores evne til at tænke kritisk," siger hun.
I Kristeligt Dagblad diskuteres regeringens tale om "kulturelt beredskab" og "åndelig oprustning". Her peger Rasmus Mariager, fellow ved Nordic Humanities Center, på vigtigheden af historiske perspektiver: "Lande har med jævne mellemrum behov for at hanke op i sig selv, og nu er vi i gang med at se tilbage på, hvordan det danske samfund tidligere har reageret i tidligere kriser. Vi kan lære meget af den kolde krig, men også af romantikken, hvor der kom et stærkt nationalt sammenhold", siger Rasmus Mariager.
Professor i historie, Rasmus Glenthøj, fra Nordic Humanities Center medvirker i denne episode af DR’s Udsyn sammen med vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen. Sammen undersøger de begrebet åndelig oprustning – hvad det egentlig betyder, og hvordan et samfund konkret kan opruste åndeligt. Gennem samtalen udfolder de nogle af tidens mest presserende temaer for at forstå de kræfter og logikker, der former de dramatiske udviklinger i vores samtid.
Det amerikanske business-, finans- og nyhedsmedie med base i New York, Bloomberg, citerer fellow ved Nordic Humanities Center, Rasmus Mariager, i artiklen “Why Is Denmark Leading the Pack on Ukraine?”. Her fremhæver Mariager Danmarks historiske erfaring som “frontlinjestat” under Den Kolde Krig, hvilket ifølge ham har gjort danskerne særligt bevidste om vigtigheden af at beskytte internationale regler og støtte mindre stater i krisetider.
Ekstraordinære kriser kræver ekstraordinær indsigt. Danmark må ruste sig til den nye verdensorden med et udenrigspolitisk råd, hvis vi vil sikre et strategisk manøvrerum i de kommende årtier, skriver Rasmus Mariager, historieprofessor ved Københavns Universitet og fellow ved Nordic Humanities Center, sammen med Morten Heiberg.
Professor og centerleder hos Nordic Humanities Center, Anders Engberg-Pedersen, der har en ph.d.grad i litteratur fra Harvard Universitetet, fortæller i DR-radioprogrammet ”Divisionen” om det hæderkronede universitets kamp mod Trump administration. Udover punktet om de mange millioner indefrosne dollars, som nu ikke kommer forskningen i USA til gode, berører samtalen også risikoen for en såkaldt ”brain-drain” fra landet med mulighed for ”brain-gain” i Europa.
Værterne, de to historikere Clodagh Harrington og Alex Waddan, taler i denne irske/britiske podcast med professor Niels Bjerre-Poulsen fra Syddansk Universitet om, hvorfor Grønland er blevet et fokus for transatlantiske spændinger, og spørger, hvad det betyder for det, der før blev kendt som den vestlige "alliance".
Fellow ved Nordic Humanities Center, Rasmus Glenthøj, taler i denne særudgave af "Kampen om Historien" med Adam Holm om, hvordan vi er vidner til et af historiens rim, hvor verdensordenen er ved at bryde sammen. De diskuterer, hvordan Europa har håndteret sammenbrud af magtstrukturer, og om der er håb at hente i historiens eksempler, eller om vi står over for en langvarig nedgang.
Fellow ved Nordic Humanities Center, Rasmus Mariager, der er dr. phil og professor i historie på Københavns Universitet deltager sammen med Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og professor i statskundskab på Københavns Universitet i denne udgave af DR podcasten ”Kampen om historien”. Emnet beskriver redaktionen på følgende måde: ”USA og Europa har stået last og brast i generationer, men nu er der slået dybe skår i sammenholdet. Forestillingen om Vesten vakler. Hvad byggede denne forestilling på? Hvori bestod Vestens styrke? Og skal vi skrive Vestens nekrolog?”
I Thea Pedersens nye fotobog "Fragmenter" skildrer krigsfotografen livet ved fronten. Fra den ukuelige kamp i krigens begyndelse, til den militære udholdenhed som Ukrainerne har vist og nu den udmattelse som er ved at sætte ind i befolkningen. I DR P1's program Anmelderne deltager fellow, Mette Sandbye, i en dialog om den Thea Pedersen nye bog. Fra den ukuelige kamp i krigens begyndelse, til den militære udholdenhed som Ukrainerne har vist og nu den udmattelse som er ved at sætte ind i befolkningen. Mette Sandbye reflekterer over, hvad bogen og billederne fortæller om tilstanden i Ukraine? Formår den at vise både hverdagen og krigen? Og hvilken tradition for krigsfotografi skriver Pedersens billeder sig ind i?
Donald Trumps anden præsidentperiode kan meget vel blive vildere og mere radikal end den første. Denne gang har han et klart mandat fra vælgerne og er en meget mere dreven politiker med et parti, der er blevet indrettet til ham og hans MAGA-bevægelse. Sådan skriver Niels Bjerre-Poulsen i denne artikel, hvor han udfolder den historiske baggrund for det politiske slogan ”America First”. Et slogan, der går helt tilbage til årene efter 1. Verdenskrig, og som Trump har overtaget fra tidligere præsidentkandidat Pat Buchanan.
Rasmus Mariager skriver sammen med Peter Fibiger Bang – begge historieprofessorer på Saxo Instituttet, Køben-havns Universitet – i en artikel til Weekendavisen om Danmarks forhold til stormagten USA. De to forskere beskriver, hvordan det meget nære forhold er ”af nyere dato”, men at Danmark især efter Den Kolde Krigs afslutning har stillet sig entydigt på USA's side og trofast har bakket den imperialistiske stormagt op med mili-tært engagement. Ikke mindst i Afghanistan, hvor 44 danskere mistede livet. Samtidig har det cementeret USA's dominerende rolle i verden, at europæiske stater i den grad har sat deres lid til amerikanerne, og derfor er den ak-tuelle strid om Grønland ”grænsende til det uudholdelige”, som de to professorer skriver: ”USA er med andre ord på vej ud af en sti, der rummer potentialet til at undergrave dets 42 egen rolle i verden. Europas opsplitning og relative svaghed er en af hjørnestenene i det 43 amerikanske imperium. Er det i USA’s egen interesse for alvor at ændre på det?”
I en artikel om årets milepæle indenfor forskning i 2024 har Science Report i denne artikel spurgt en udvalgt række forskere, hvad de ser som årets milepæle. Professor ved Aalborg Universitet og EU rådgiver, David Budtz Pedersen fremhæver Nordic Humanities Center med ordene: ”Der er meget godt på hylderne i dansk forskning for øjeblikket. Men hvis jeg skal fremhæve et projekt, synes jeg, at Nordic Humanities Center under ledelse af Anders Engberg-Pedersen har gjort det rigtig godt i det forgangne år. De har formået at sætte humanvidenskaberne på dagsordenen med fellowships, udgivelser, bøger, og arrangementer. Det er enormt vigtigt at vi får skabt en positiv fortælling om humanvidenskabernes betydning og gennemslagskraft, når vi skal møde fremtidens udfordringer inden for klima, digitalisering, kunstig intelligens, trivsel og sikkerhed.”
”1920’erne – Festen der forandrede os” er navnet på en ny serie på DR, hvor Karen Vallgårda, der i år er fellow hos Nordic Humanities Center, sætter fakta på en dramatisk og virkelig historie om krigsmillionæren Olaf Bigler og hans kæreste og senere hustru, skuespillerinden Ellen Ferslev. Karen Vallgårda, som på ekspert-siden blandt andet får selskab af Poul Duedahl, bidrager især med sin store viden om skilsmissens historie i det danske velfærdssamfund.
Professor i historie og fellow ved Nordic Humanities Center Karen Vallgårda har været i podcasten Genstart på DR og tale om, hvordan vores syn på følelser former og forandrer vores samfund på godt og ondt.
Litteraturforsker og fellow ved Nordic Humanities Center Tue Andersen Nexø optræder som gæstevært i dette afsnit af dagbladet Politikens podcast ”Den levende”. Her taler han blandt andet med vært Lotte Folke om, hvordan en fremtid uden kernefamilien kan se ud, hvordan utopier er blevet moderne igen, og hvordan man kan tage fat på dem i det små.
Professor i følelseshistorie Karen Vallgårda deltager i radioprogrammet Kulturen på P1. Hun bliver interviewet om menneskers begreb om følelser i et historisk perspektiv. Interviewet begynder cirka 11:20 i sendingen her.
Udlændingepolitik er ikke blot et aktuelt stridspunkt i Socialdemokratiet. Faktisk har den altid splittet partiet internt. Heidi Vad Jønsson udlægger her, hvordan forholdet til invandring har forandret sig og udviklet Socialdemokratiet frem til i dag.
Selvom humaniora er blevet næsten halveret i løbet af de seneste ti år, mener politikerne stadig, at der bliver uddannet for mange humanister. Men nu vil humaniora svare igen, og derfor har Syddansk- og Københavns Universitet i fællesskab skabt "Nordic Humanities Center", som er et tværfagligt forskningscenter, hvor den: "humanistiske forskning kobles op på konkrete problemstillinger for at tydeliggøre dets store samfundsmæssige værdi."
Nordic Humanities Center vil opruste humanioras perspektiver på samfundets store udfordringer. Det sker gennem tværfagligt samarbejde og stort fokus på kommunikation med offentligheden, fortæller historieprofessor Karen Vallgårda.
Lektor i samtidshistorie ved SDU Heidi Vad Jønsson har bidraget til en artikel i det hollandske nyhedsmagasin ”De Groene Amsterdammer” om dansk udlændinge- og flygtningepolitik siden 1980érne. Artiklen handler om højrefløjens politiske fremgang i Europa, og hvilken indflydelse den udvikling kan have på valget til Europa Parlamentet, der finder sted 6-9. juni 2024.
Det nye Nordic Humanities Center skal relatere den humanistiske forskning til konkrete samfundsproblemer. Centerleder Anders Engberg-Pedersen har visioner om et forskningscenter, der også tydeliggør den samfundsmæssige værdi af den udskældte humanistiske forskning.
Optællingen af mænd og kvinder i skolernes historiebøger er et godt sted at starte. Men undervisningen bør også handle om børn, bønder, ikkehvide, klimafilosofi, overgangsalder og psykiatri.
Når mennesker går i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver værket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen påvirker også militær tænkning, fordi kulturen former militære lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni påvirker slagets gang, og den tænkning lever videre på militærakademierne i dag.
Videnskab fra vilde hjerner