Social ulighed i sundhed er en af de store udfordringer i Danmark og for de øvrige nordiske velfærdsstater. Selvom sundhedsvæsenet bygger på princippet om lige adgang for alle, er forskellene i menneskers sundhed fortsat markante – og voksende. Lige adgang giver ikke nødvendigvis lige udbytte. Forskningsprojektet ”ULIG: Humanistiske bidrag til lighed i sundhed” undersøger, hvordan uligheder opstår, opleves og fortælles mellem mennesker, sprog, medier, teknologi og institutioner
Hvordan bliver ulighed til i hverdagen?
Traditionelt undersøges lighed i sundhed i forhold til indkomst, uddannelse eller arbejdsmarkedstilknytning. Men uligheder bliver også skabt i hverdagens mange møder med sundhedssystemet, hvor ventetid, digital selvbetjening, patientportaler, sproglige barrierer og sociale normer kan påvirke menneskers muligheder for at få hjælp og opnå et godt helbred.
Desuden er køn en vigtig, underbelyst faktor i ulighed i sundhed. En anden faktor, der påvirker menneskers sundhed, er evnen til at udnytte og navigere i sundhedstilbud. Her spiller menneskers sproglige og kulturelle baggrund og deres evne til at fortælle egen ikke-stereotype historie ind i udbyttet af de offentlige sundhedstilbud.
Projektet undersøger derfor spørgsmål som:
Hvordan sprogliggøres og fortælles historier om afvigende og vanskelige liv?
Hvordan opleves ulighed som en kropslig, følelsesmæssig og social erfaring?
Hvordan påvirker digitalisering, dokumentationskrav og selvmonitorering forskellige udsatte grupper?
Hvordan kan sundhedskommunikation differentieres, så flere med vidt forskellige sociale baggrunde oplever sig forstået og inkluderet?
Humaniora som nøgle til større lighed
Projektet ULIG anlægger et både teoretisk og praksisnært blik på sundhed og undersøger de processer, hvor sundhed, omsorg og ansvar bliver forhandlet i hverdagen og i livshistorien. Projektet kombinerer litteraturstudier, sociolingvistik, filosofi, medie- og kulturanalyse samt etnografi for at forstå, hvordan mennesker navigerer i sundhedssystemets krav og forventninger.
Forskerne interesserer sig for at skabe en teoretisk ramme til at forstå uligheder, at finde metoder til en mere socialt bevidst sundhedskommunikation og i sidste ende tilbyde en praksis til at fremme retfærdighed på tværs af sektorer.
Projektets to hovedspor
Hverdagslige kontaktzoner – krop, tid og sprog
Gennem etnografiske studier, sproglige analyser og undersøgelser af patientportaler og selvmonitorering ser vi på, hvordan ventetid, digitale løsninger, kommunikation og hverdagens krav kan skabe barrierer for nogle grupper. Målet er at forstå de processer, hvor adgang, modstand, belastning og handlemuligheder formes, og hvordan ulighed gradvist opstår i samspillet mellem krop, tid, sprog og teknologi.
Narrativer, retfærdighed og nye formater
Projektets andet spor undersøger, hvordan ulighed fremstilles og forstås på individ- og samfundsniveau. Forskerne analyserer både deltagergenererede og publicerede fortællinger om social ulighed og udvikler forslag til mere socialt inklusive og retfærdige kommunikationsformer. Gennem analyser, brugertests og designworkshops udvikles nye digitale og analoge formater, som kan mindske sproglige barrierer og skabe bedre møder mellem udsatte borgere og det offentlige sundhedsvæsen.
Forskere i projekt ULIG: Humaniske bidrag til lighed i sundhed.
- Lektor Anders Juhl Rasmussen (Co-PI, KU, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
- Professor Karen Hvidtfeldt (Co-PI, SDU, Institut for Kultur og Sprog)
- Lektor Anette Grønning (SDU, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab)
- Professor Astrid Pernille Jespersen (KU, Saxo-Instituttet)
- Professor Martha Sif Karrebæk (KU, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
- Professor Søren Harnow Klausen (SDU, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab)