Social ulighed i sundhed er en af de største udfordringer for de nordiske velfærdsstater. Selvom sundhedsvæsnet bygger på princippet om lige adgang for alle, er forskellene i menneskers sundhed fortsat markante – og voksende. Lige adgang giver ikke nødvendigvis lige udbytte. Derfor undersøger forskningsprojektet ”ULIG: Humanistiske bidrag til lighed i sundhed”, hvordan ulighed opstår og opleves i mødet mellem mennesker, teknologi og institutioner
Hvordan bliver ulighed til i hverdagen?
Ulighed i sundhed handler ikke kun om indkomst, uddannelse eller arbejdsmarkedstilknytning. Den bliver også skabt i hverdagens mange møder med sundhedssystemet, hvor ventetid, digital selvbetjening, patientportaler, sproglige barrierer og sociale normer kan påvirke menneskers muligheder for at få hjælp og opnå et godt helbred.
Køn er en vigtig og kompleks faktor i ulighed i sundhed. En anden faktor, der påvirker menneskers sundhed, er evnen til at udnytte og navigere i sundhedstilbud, som kræver digitale kompetencer. Dernæst spiller menneskers sproglige og kulturelle baggrund ind i udbyttet af sundhedskommunikation.
Projektet undersøger derfor spørgsmål som:
Hvordan opleves ulighed som en kropslig, følelsesmæssig og social erfaring?
Hvordan opstår ulighed i mødet mellem borgere og sundhedsvæsen?
Hvordan påvirker digitalisering, dokumentationskrav og selvmonitorering forskellige grupper?
Hvordan kan sundhedskommunikation udvikles, så flere oplever sig forstået og inkluderet?
Humaniora som nøgle til større lighed
Projektet ULIG anlægger et humanistisk og praksisnært blik på sundhed og undersøger de processer, hvor sundhed, omsorg og ansvar bliver forhandlet i hverdagen. Projektet kombinerer litteraturvidenskab, sociolingvistik, filosofi, kulturanalyse og etnografi for at forstå, hvordan mennesker navigerer i sundhedssystemets krav og forventninger.
Forskerne interesserer sig særligt for at finde metoder og værktøjer til mere socialt bevidst sundhedskommunikation og for at skabe en konceptuel ramme for at forstå og adressere ulighed og fremme retfærdighed på tværs af sektorer.
Projektets to hovedspor
Hverdagslige kontaktzoner – krop, tid og sprog
Gennem etnografiske studier, sproglige analyser og undersøgelser af patientportaler og selvmonitorering ser vi på, hvordan ventetid, digitale løsninger, kommunikation og hverdagens krav kan skabe barrierer for nogle grupper. Målet er at forstå de processer, hvor adgang, modstand, belastning og handlemuligheder formes, og hvordan ulighed gradvist opstår i samspillet mellem krop, tid, sprog og teknologi.
Narrativer, retfærdighed og nye formater
Projektets andet spor undersøger, hvordan ulighed fremstilles og forstås i samfundet. Forskerne analyserer fortællinger om sygdom, sundhed og social klasse og udvikler forslag til mere socialt retfærdige kommunikationsformer. Gennem analyser, brugertests og designworkshops udvikles nye digitale og analoge formater, som kan mindske sproglige barrierer og skabe bedre møder mellem borgere og sundhedsvæsen.
Forskere i projekt ULIG: Humaniske bidrag til lighed i sundhed.
- Lektor Anders Juhl Rasmussen (Co-PI, KU, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
- Professor Karen Hvidtfeldt (Co-PI, SDU, Institut for Kultur og Sprog)
- Lektor Anette Grønning (SDU, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab)
- Professor Astrid Pernille Jespersen (KU, Saxo-Instituttet)
- Professor Martha Sif Karrebæk (KU, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
- Professor Søren Harnow Klausen (SDU, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab)