Hvem er ’Chad’ – og hvorfor får han mere sex end dig? Det undersøger Kim Ebensgaard Jensen, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og fellow ved Nordic Humanities Center, i en artikel om sproget i det online incelmiljø. Med udgangspunkt i begreber som ’Chad’ og 'maxxing' ser han nærmere på, hvordan incelsproget ikke blot afspejler et kvindefjendsk verdenssyn, men også skaber identitet og fællesskab og er med til at udbrede miljøets radikale kønsideologi.
Kunst kan skabe fællesskab, styrke identitet og give håb i tider præget af usikkerhed. Det er nogle af de erfaringer, der kommer til udtryk i Sanasa Art Route Project i Sydgrønland, hvor unge og kunstnere sammen skaber offentlige kunstværker. I en ny artikel i The Conversation undersøger vores fellow Kathrin Maurer, hvordan projektet og kunsten kan styrke lokal modstandskraft og give nyt håb i en tid præget af regionale og geopolitiske udfordringer.
Hadtale handler ikke kun om grove ord – det sprog, vi bruger, kan gøre “de andre” til farlige fremmede og forkorte vejen til overgreb. Selv små, tilsyneladende uskyldige ord kan gentage sig i mønstre, der styrker frygt og fjendtlighed, og gradvist normalisere vold og diskrimination. I en ny artikel på Videnskab.dk undersøger sprogforsker Tanya Karoli Christensen, hvordan disse ord fungerer i hadtale, hvorfor de optræder igen og igen, og hvilke konsekvenser de kan have for både den offentlige debat og vores samfund.
Fotografiet har historisk haft en særlig evne til at skabe fællesskab på tværs af grænser og konflikter – men kan det stadig samle os i en splittet verden? Det undersøger Mette Sandbye, forsker ved Nordic Humanities Center og professor i fotografistudier ved Afdeling for Moderne Kultur, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Med udgangspunkt i den ikoniske udstilling The Family of Man reflekterer hun over fotografiets rolle før og nu som fælles menneskeligt referencepunkt i en tid præget af krig, kriser og billedoverflod.
I dag virker et salg af Grønland til USA helt absurd – men sådan har det ikke altid været. I både 1860’erne og 1910’erne var et salg faktisk til seriøs overvejelse, fortæller Niels Bjerre-Poulsen, lektor i Center for Amerikanske Studier og forsker ved Nordic Humanities Center. Han sætter nutidens reaktioner i perspektiv med en overraskende historie om stormagtspolitik og arktiske ambitioner.
For 30 år siden sluttede Balkankrigen – en konflikt, der kostede hundredtusinder livet og efterlod dybe spor i Europas politiske landskab. Men kampen om historien er der ikke sat punktum for, og i dag er Bosnien-Herzegovina stadig præget af magtkampe mellem etniske grupper om erindringen og udlægningen af krigen. Det beskriver fellow hos Nordic Humanities Center Tea Sindbæk Andersen i en artikel på Videnskab.dk i anledning af 30 året for Dayton-fredsaftalen, der blev indgået 21. november 1995.
Et samarbejde med Danmark havde betydning, da Estland, Letland og Litauen banede deres vej til selvstændighed.
I Sverige og Norge er kulturen en del af kriseberedskabet. Og vi bør også opruste på den kulturelle front herhjemme, mener lektor i dansk litteratur og kulturhistorie, Malene Breuning, der er fellow ved Nordic Humanities Center.
Både under Første Verdenskrig og under den kolde krig blev der indført krigsskat i Danmark. Men hvad er det, og hvordan fungerer det egentlig?
Skal vi sætte vilde heste og bisonokser ud i det danske landskab eller ej? Debatten om rewilding sætter store følelser i gang, som stammer fra historiske konflikter mellem land og by.
Børn og unge har ret til at blive inddraget, men bliver det langt fra altid. Der er behov for en fundamental ændring i vores børnesyn.
Det kan lyde som ordkløveri at gå op i, om politikere siger ’velfærdssamfund’ frem for ’velfærdsstat’. Men der er gode grunde til at holde øje med ordvalget.
Det skulle signalere, at økonomisk vækst og miljøhensyn kunne gå hånd i hånd. Men måske er ‘grøn vækst’ som begreb ved at være udtjent som politisk mantra.
Statistisk viden har historisk været vigtig i debatten om integration. Men statistikkerne kan ikke bruges til at legitimere den aktuelle integrationsdebat.
Nu er det ikke kun borgerlige meningsdannere, men også dens egne kernetropper, der er vrede på den danske velfærdsstat.
Gratis skolemad bliver igen-igen diskuteret politisk. Men hvorfor er børnenes frokost danmarkshistoriens mest omstridte måltid? En national skolemadsordning vil give børnene sunde madvaner, gøre det fælles måltid til omdrejningspunkt for læring og pædagogik samt aflaste pressede forældre, lyder det fra Martin Lidegaard (R).