HUM Briefs

Grusom krig på Balkan sluttede for 30 år siden – Kampen om historien fortsætter

For 30 år siden sluttede Balkankrigen – en konflikt, der kostede hundredtusinder livet og efterlod dybe spor i Europas politiske landskab. Men kampen om historien er der ikke sat punktum for, og i dag er Bosnien-Herzegovina stadig præget af magtkampe mellem etniske grupper om erindringen og udlægningen af krigen. Det beskriver fellow hos Nordic Humanities Center Tea Sindbæk Andersen i en artikel på Videnskab.dk i anledning af 30 året for Dayton-fredsaftalen, der blev indgået 21. november 1995.

Dansk kultur kan påvirke storpolitik - Bare spørg i Estland, Letland og Litauen

Et samarbejde med Danmark havde betydning, da Estland, Letland og Litauen banede deres vej til selvstændighed.

Krudt, kugler - og kultur: Hård magt er ikke nok, hvis vi skal klare os igennem krisetider

I Sverige og Norge er kulturen en del af kriseberedskabet. Og vi bør også opruste på den kulturelle front herhjemme, mener lektor i dansk litteratur og kulturhistorie, Malene Breuning, der er fellow ved Nordic Humanities Center.

Krigsskat: Når man ikke vil vælge mellem våben og velfærd

Både under Første Verdenskrig og under den kolde krig blev der indført krigsskat i Danmark. Men hvad er det, og hvordan fungerer det egentlig?

Hvorfor går debatten om rewilding ofte amok?

Skal vi sætte vilde heste og bisonokser ud i det danske landskab eller ej? Debatten om rewilding sætter store følelser i gang, som stammer fra historiske konflikter mellem land og by.

Alt for mange børn føler sig ikke hørt: Hvilken pris betaler vi?

Børn og unge har ret til at blive inddraget, men bliver det langt fra altid. Der er behov for en fundamental ændring i vores børnesyn.

Derfor skal du holde øje med, om politikere bruger ordet ‘velfærdssamfund’ frem for ‘velfærdsstat’

Det kan lyde som ordkløveri at gå op i, om politikere siger ’velfærdssamfund’ frem for ’velfærdsstat’. Men der er gode grunde til at holde øje med ordvalget.

Hvad betyder grøn vækst? Og hvem fandt på det?

Det skulle signalere, at økonomisk vækst og miljøhensyn kunne gå hånd i hånd. Men måske er ‘grøn vækst’ som begreb ved at være udtjent som politisk mantra.

Integrationspolitik plejede at bygge på tal og statistik. Det ser ud til ændre sig nu

Statistisk viden har historisk været vigtig i debatten om integration. Men statistikkerne kan ikke bruges til at legitimere den aktuelle integrationsdebat.

De ’varme hænder’ siger fra: Vreden over velfærdsstaten har fået en ny form

Nu er det ikke kun borgerlige meningsdannere, men også dens egne kernetropper, der er vrede på den danske velfærdsstat.

Skolemad: Skal staten smøre madpakken?

Gratis skolemad bliver igen-igen diskuteret politisk. Men hvorfor er børnenes frokost danmarkshistoriens mest omstridte måltid? En national skolemadsordning vil give børnene sunde madvaner, gøre det fælles måltid til omdrejningspunkt for læring og pædagogik samt aflaste pressede forældre, lyder det fra Martin Lidegaard (R).