Skip to main content
Human Health

Sune Vork Steffensen

Professor
Institut for Sprog og Kommunikation

Email: s.v.steffensen@sdu.dk
Webside: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/vork

Sune Vork Steffensen er professor i sprog, interaktion og kognition ved Syddansk Universitet. Han er leder af universitetets Centre for Human Interactivity, og chefredaktør for tidsskriftet Language Sciences. Hans forskning fokuserer på samspillet mellem sprog og kognition i komplekse sociale og dialogiske systemer, der påvirker den menneskelige økologi. Denne forskning bygger på økologiske, dialogiske og distribuerede tilgange til sprog, interaktion og kognition (herunder økologisk psykologi, distribueret kognition og dynamisk systemteori). Ved at integrere et kognitivt perspektiv med multimodal interaktionsanalyse har han udviklet den såkaldte kognitive event-analyse (Cognitive Event Analysis), der er en kvalitativ metode til at studere distribuerede kognitive processer i kognitive økosystemer. Han har anvendt denne teoretiske ramme i en række forskningsprojekter inden for sundhedsområdet, både som PI og som ph.d.-vejleder. Projekterne omfatter undersøgelser af kognitive og interaktive processer inden for akutmedicin, psykoterapi, intern medicin og medicinsk simulation. Han har redigeret fem bøger/tidsskriftssærnumre og publiceret 50 artikler/kapitler om økologiske og distribuerede temaer inden for sprog, interaktion og sundhed.