Skip to main content
DA / EN

Astronomi og gravitation

Vi arbejder på at forstå de grundlæggende spørgsmål om vores forståelse af universet: Universets oprindelse, dets udvikling samt indhold og kræfter, som styrer det.

Stråling og stof, som vi kender fra elektromagnetisme og det periodiske system, udgør kun 5% af universets energitæthed. De resterende 95% er mørkt stof og mørk energi. Vi ved ikke helt præcist, hvad mørk energi og mørkt stof er og hvor det kommer fra, men vi ved, at det findes ud fra dets effekt på synligt stof. For at forstå universet er vi nødt til at forstå den mørke del af universet.

Inflation er betragtet som den mest succesfulde forklaring af universets oprindelse fra Big Bang, men den underliggende teori bag inflation er stadig ilde forstået. Meget af vores arbejde fokuserer på at forstå inflationsteorien og alternativer.

Vores metoder består af at udvikle nye tilgange til kvantefelt-teori og partikelfysikmodeller for derefter at teste dem mod data fra partikelfysik, astropartikelfysik samt kosmologiske og astrofysiske eksperimenter og observationer.

Forskere inden for dette felt ->

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: 6550 3520

Sidst opdateret: 19.04.2023