Skip to main content
Center for Landdistriktsforskning - CLF

Eksterne udvalg og nævn er en del af jobbet som forsker

Professor Jes Søgaard er til daglig direktør for forskningscentret CPop. Men derudover sidder han også i flere rådgivningsudvalg for offentlige myndigheder. Det er nemlig ofte en del af livet som forsker. I artiklen møder vi også Klaus Petersen, der samarbejder med Svendborg Museum om en ny undersøgelse for Socialstyrelsen, Nina Dietz Legind, der er formand for Finanstilsynets bestyrelse, og Egon Noe, som samarbejder med ministerier og folketingsudvalg om landdistriktsforskning.

Af Frej Kofoed Petersen, , 19-08-2021

Jes Søgaard

 

Vi starter med Jes Søgaard.

Aktuelt sidder Jes Søgaard bl.a. i den ’Faglige referencegruppe for nationalt varslingssystem til håndtering af COVID-19’. Her rådgiver han Regeringen om varslingssystem, risikoniveauer, nedluknings- og genåbningsstrategier og prioriteringer.

Derudover sidder han også i et udvalg i Aarhus Kommune. Udvalget er sat sammen af fem byrådspolitikere og fem ikke-folkevalgte som Jes Søgaard. De har siddet i fire år nu og blandt andet udarbejdet en plan for Sundhedsfremme i et 0-100 års perspektiv i Aarhus Kommune.

Han sidder også i Faglig Følgegruppe med fire professorkolleger, der skal rådgive Region Syddanmark om ’Jo Før Jo Bedre’-strategien, der handler om tværsektorialt samarbejde på kræftområdet, hvor tid spiller en stor rolle. Endelig sidder han som en af seks eksperter i Styringsgruppe for evaluering af norske sundhedsreformer. Det er et udvalg, der skal rådgive både det norske forskningsråd og det norske sundhedsministerium.

Hvorfor er du valgt til udvalgene?

- Jeg har beskæftiget mig med sundhedsvæsenets økonomi, politik, organisering og styring i mere end 40 år. Det er måske derfor, at de har valgt mig.

- I referencegruppen for covid-19 har vi et meget tæt samarbejde med embedsværket i Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet og de tilhørende styrelser. Og det er et samarbejde, hvor vi ikke er ”outsiders” ja måske endog ”modstandere”, som det kan være tilfældet, når jeg laver forskning, som involverer ministerierne som forskningsgenstand – så er embedsværket ofte i defensiv. Her har vi et fælles formål, og det er meget positivt og konstruktivt, svarer Jes Søgaard.

Kan forbinde samfundsvidenskaben med det sundhedsvidenskabelige

- Noget af det, jeg kan bidrage med, er forbindelsen mellem det samfundsvidenskabelige, særligt økonomi og sundhedsøkonomi, og det sundhedsvidenskabelige som klinik, epidemiologi og biostatistik, fortæller han.

Jes Søgaard har nemlig en samfundsvidenskabelig baggrund (cand.rer.soc.), men størsteparten af hans liv efter studietiden har været på sundhedsvidenskabelige fakulteter. Først ph.d.-studier og som forskningsadjunkt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, så adjunkt på Social Medicin og Epidemiologi på Aarhus Universitet, så tre år på Økonomisk Institut på SDU, og så var han med til at starte Center for Sundhedstjenesteforskning, et tværfakultært center på SDU i 1991.

- Det er spændende og utroligt lærerigt at være med i sådanne udvalg. Vi drøftede f.eks. vores genåbningsnotat (126 sider) med ordførere og partiledere på Christiansborg. De havde tydeligvis ikke kun læst sammenfatningen, og deres spørgsmål var i ordets bogstavelige forstand tankevækkende.


Nina Dietz Legind

 

En anden forsker fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der sætter sin forskning i spil til gavn for eksterne parter, er Nina Dietz Legind.

Hun er professor i bank og kapitalmarkedsret og blev i juli 2020 udpeget som ny formand for Finanstilsynets bestyrelse af erhvervsminister Simon Kollerup.

Til bestyrelsen udpeges man for en toårig periode. Nina Dietz Legind er dermed den fjerde formand, siden Finanstilsynet fik en bestyrelse i 2014. To tidligere formænd kom fra universiteterne. En enkelt fra det private. Nina Dietz Legind og Finanstilsynets bestyrelse mødes til ti ordinære møder om året. Udover Dietz Legind sidder der bl.a. en tidligere bankdirektør, en tidligere direktør i et pensionsselskab og et par andre professorer.

Finanstilsynet fører bl.a. realkredittilsyn, forsikrings- og pensionstilsyn samt tilsyn med finansiel kriminalitet. Bestyrelsens rolle er defineret i lov om finansiel virksomhed.

Bestyrelsen skal bl.a.:

  • godkende tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse
  • træffe beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger
  • træffe beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 4 til politimæssig efterforskning.

Bestyrelsen er dermed med til at træffe afgørelser i en lang række vigtige sager.

Hvorfor er det dig, der er udpeget som formand?

- Først og fremmest har jeg et professorat i Bank- og Kapitalmarkedsret, så mit forskningsområde er inden for det felt, som Finanstilsynet beskæftiger sig med. Så tror jeg også, de har valgt mig, fordi jeg har ledelseserfaring. Jeg har siddet i en bankbestyrelse, jeg har siddet i Finansiel Stabilitets bestyrelse (Finansiel Stabilitet er en selvstændig offentlig virksomhed, der er ejet af den danske stat gennem Erhvervsministeriet red.), og så har jeg været formand for to lovforberedende udvalg. Så jeg tænker, at det er mit samlede CV, der gør det.

Det er en tung post, og derfor er Nina Dietz Legind gået 40% ned i tid på SDU for at løfte opgaven som formand, som hun sidder på indtil sommeren 2022.


Klaus Petersen

 

Klaus Petersen er professor i historie og leder af Danish Centre for Welfare Studies på SDU.

For ham handler velfærdsstaten ikke bare om politik og økonomi, men også om hvad den gør for og ved de mennesker, som bor i den. Det har han på forskellige måder taget op. Han var f.eks. formand for følgegruppen ifm. Godhavnsrapporten, der undersøgte overgreb mod børn under deres opvækst på børnehjem i perioden 1945-1971, og som var en del af baggrunden for, at statsminister Mette Frederiksen gav en offentlig undskyldning på den danske stats vegne til denne gruppe.

I dag sidder han bl.a. i bestyrelsen for Svendborg Museum, som han har et tæt samarbejde med om forskellige projekter.

Aktuelt er han med i en gruppe af forskere, der skal undersøge behandlingen af de anbragte i særforsorgen fra 1933-1980. Særforsorgen var datidens samlebetegnelse for grupper med forskellige former for psykisk og fysisk handicap.

Det er Socialministeriet, der har lavet kommissoriet for undersøgelsen og dermed stillet de spørgsmål, som forskergruppen skal prøve at besvare.

- Det her projekt er specielt på flere måder. Ikke bare handler det om en udsat og ofte stigmatiseret gruppe borgere, men det er også en bundet opgave, hvor vi er blevet bedt om at besvare en række specifikke spørgsmål. Vi er så en lille gruppe forskere, som baseret på interviews og gennemgang af et stort arkivmateriale, skal finde svarene, siger Klaus Petersen, der har arbejdet med velfærdsstaten i et par årtier.

Påvirke historieskrivningen

- Mit engagement i projektet skyldes to ting. For det første er det et oplagt samfundsrelevant spørgsmål, om der er nogle af de anbragte i særforsorgen, der er blevet behandlet på måder, som vi ikke kan være bekendt. Ja, altså finde ud af hvad der skete i særforsorgen dengang, så vi bliver klogere på vores samfund, forklarer Klaus Petersen.

- Derudover kan vi sikre, at de anbragtes historier også kommer med i historien. Det er både pga. en samfundsrelevans og en retfærdighedsbetragtning, at jeg gør det, fortæller han og afslutter:

- Der er jo også den mere fagprofessionelle dimension i det. Jeg er jo selv fagligt nysgerrig efter at forstå denne del af historien.


Egon Noe

 

Egon Noe er leder af Center for Landdistriktsforskning, der arbejder bredt med landdistriktsudvikling. Som noget af det seneste har Egon Noe beskæftiget sig med boligfinansiering i landdistrikterne.

Centeret modtager hvert år 1,5 millioner kroner gennem Landdistriktspuljen, og derfor er Egon Noe også i tæt dialog med Bolig- og Planstyrelsen og Indenrigs- og Boligministeriet som landdistriktsområdet nu hører ind under. Derudover har han ofte foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer i Folketinget.

- Her har jeg mulighed for at fortælle om nogle af de ting, vi forsker i. Sammen med udvalgets medlemmer, har vi også drøftelser om nogle af de udfordringer og problematikker, udvalget ser på området, fortæller Egon Noe og fortsætter:

- Når jeg prioriterer et foretræde for sådan et udvalg, er det fordi jeg går meget op i, at den viden, vi producerer, også kommer til at gøre en forskel. De forskningsresultater, vi kommer frem til, skal jo ud. Det er blandt andet en del af vores mål- og resultatplan, som vi har med Indenrigs- og Boligministeriet.

Da det blev politisk besluttet i 2019, at centeret igen kom på finansloven og skulle modtage 1,5 millioner kroner årligt fra Landdistriktspuljen, forpligtede man samtidig fra politisk side centeret på at prioritere kommunikation og formidling af centerets forskningsresultater.

Det betyder, at Egon Noe også er i tæt dialog med interesseorganisationer som Det skæve Danmark og Landdistrikternes Fællesråd. En del af det lobby- og policyarbejde, de laver, tager nemlig afsæt i den viden, som Egon Noe og kollegerne ved Center for Landdistriktsforskning producerer.

- Vi er et forskningscenter og ikke lobbyorganisation med en politisk dagsorden, men vi vil meget gerne, at vores forskning og viden bliver gjort til genstand for de diskussioner og beslutninger, der bliver truffet på området, fortæller Egon Noe.

- I det hele taget er det spændende på det ene ben at lave grundforskning på internationalt niveau, publicere artikler osv., og så på det andet ben sørge for at få al den viden formidlet til praksis, afslutter han.


Redaktionen afsluttet: 19.08.2021