Ny rapport om de nye kommuners landdistriktspolitik
Som led i IFULs resultatkontrakt med Velfærdsministeriet har instituttet undersøgt status for de nye kommuners landdistriktspolitik. Rapportens resultater, der baserer sig på et elektronisk spørgeskema, vil indgå i Velfærdsministeriets bidrag til regeringens Landdistriktsredegørelse 2009.
Status for kommunernes landdistriktspolitik
Af de 50 besvarelser (af 71 mulige) fremgår det, at ⅔ af kommunerne enten har eller er i færd med at gennemføre en egentlig landdistriktspolitik. Næppe overraskende er man i så henseende længst i yderkommunerne og i kommuner med lav befolkningstæthed, mens man i kommuner med befolkningsfremgang og i bykommuner generelt ikke har givet denne opgave høj prioritet.
Lave forventninger til udviklingen
De kommunale medarbejdere udtrykker generelt en vis pessimisme med hensyn til at fastholde og udvikle et attraktivt bosætningsmiljø i landsbyer og landdistrikter. Selv i kommuner med forventning om befolkningsfremgang gælder den positive forventning kun de større landsbyer med mere end 1.000 indbyggere.
Godt og åbent samarbejde
Uanset kommunernes tilrettelæggelse af landdistriktspolitikken oplever de selv, at samarbejdet med landdistrikternes borgere fungerer godt og er præget af god kommunikation: i halvdelen af kommunerne er der etableret formaliserede samarbejdsorganer. Fx omkring arbejdet i de lokale aktionsgrupper.
Alle kommuner har landdistriktspolitikken på den kommunale dagsorden, blot er der forskel på, hvor langt man er kommet. Men alle tilkendegiver, at man tilstræber en politik, der tillader attraktive bosætningsmiljøer, og at man ønsker at udvikle sådanne på baggrund af konkrete, lokale iagttagelser og vurderinger.
Hele rapporten:
Kommunalreformen og landdistriktspolitikken - en spørgeskemaundersøgelse.
Af videnskabelig assistent Dorthe Salling Kromann og professor Flemming Just.
IFUL REPORT 10/2009. Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter. Syddansk Universitet.