Nyt studie viser: Der er fordele ved at blive i sin fødeby, mens man tager en videregående uddannelse

Af Camilla Wissing Mortensen, cwm@sam.sdu.dk, 15-04-2021

”Vi fortæller enormt mange historier om unge, der flytter sig. Som for eksempel hende, der fulgte sin drøm, flyttede til København og blev forfatter. Men de unge, der blev et sted, kunne jeg ikke rigtig finde noget om, og det, jeg kunne finde, var altid en fortælling om, at de var lidt kedelige og dem, der ikke fik nogen uddannelse.”

Sådan fortæller ph.d.-studerende Eva Mærsk om baggrunden for sin nye artikel, Staying for the benefits, som hun har skrevet sammen med Jens F. L. Sørensen, Annette A. Thuesen og Tialda Haartsen. I artiklen undersøger forskerne unges immobilitet og de fordele, som unge har, når de vælger at blive boende i deres fødeby, mens de tager en videregående uddannelse.

”Der er jo kommet væsentligt bedre muligheder for, at man kan pendle til forskellige steder. Man kan tage online uddannelser, og flere og flere små byer får universitetsuddannelser. Så er det nu så slemt at blive? Vi ønskede at undersøge, om fordommene om de her ’blivere’ er rigtige, eller om der faktisk er noget gemt potentiale i dem, som vi overser ved hele tiden at genfortælle historien om, at de er kedelige eller ikke har nogen social kapital,” forklarer Eva.

Stedbundne fordele

Studiet er baseret på teorien location-specific insider advantages, der går ud på, at jo længere tid, du bliver et sted, jo flere fordele og jo mere kapital opbygger du – fordele og kapital, der vel at mærke er bundet til det sted, du bor.

Forskerne var derfor nysgerrige på, om disse stedbundne fordele også gælder for studerende, der bliver i deres fødeby, mens de tager en videregående uddannelse, og hvor hurtigt de i så fald opbygger dem.

”Det giver jo god mening, at man over et langt liv et enkelt sted har opbygget venner, job og netværk. Men vi var nysgerrige på, om de her unge, som knap nok er i deres tyvere, når de starter på en bacheloruddannelse, overhovedet har nået at opbygge noget stedbunden kapital og nogle stedbundne fordele,” siger Eva.

Derfor undersøgte forskerne en gruppe studerende i henholdsvis Esbjerg og København. De studerende blev ud fra deres baggrund inddelt i fire grupper: Lokale blivere, regionale pendlere, regionale tilflyttere og nationale tilflyttere.

Ud fra studiet kan forskerne se, at ’bliverne’ faktisk har nogle fordele i forhold til tilflytterne, blandt andet i forhold til jobmarkedet, deres sociale liv og deres bo-situation. Fordelene afhænger også af, om den unge er ’bliver’ i Esbjerg eller København.

I videoen herunder kan du høre Eva forklare, hvilke fordele ’bliverne’ har:

Hvordan får vi unge til at blive ’blivere’

I artiklen konkluderer forfatterne, at immobilitet bør reframes som en fordelagtig strategi for nogle af de unge, der gerne vil tage en videregående uddannelse. Men hvordan får vi så unge til at se fordelene ved at blive boende det sted, de kommer fra – og altså blive ’blivere’? Det er ifølge Eva tusind kroner-spørgsmålet. Børn og unge i alle mindre byer og landdistrikter bliver nemlig opfordret til at flytte sig, hvis de skal blive til noget. Derfor bør fokus være på at opbygge gode steder, der giver de unge muligheder i den by, de kommer fra:

”Vi har en samfundsstruktur, der siger, at de fleste skal have en videregående uddannelse. Hvis vi gerne vil have højtuddannet arbejdskraft, så skal vi både ændre diskursen omkring dem, der bliver, og vi skal bygge gode steder, som gør, at de unge, der er taget væk, gerne vil komme tilbage.”

I videoen herunder kan du høre Evas bud på, hvad der blandt andet skal til for at få unge til at blive: