Formålet med dette forskningsområde er at bidrage til en mere detaljeret forståelse af den erhvervsøkonomiske udvikling på det kommunale og subkommunale niveau og at analysere kendetegn, årsager, sammenhænge og konsekvenser. Udgangspunktet er, at landdistrikter og yderområder er heterogene, og deres udviklingspotentialer må ses i nøje sammenhæng med både lokale forudsætninger og med samspillet med det omgivende samfund.
Den erhvervs- og regionaløkonomiske forskning ved CLF vil få tre forskellige afsæt. For det første vil centret bidrage med en udvidet territorial vinkel på innovationsforskningen. Der er en utilstrækkelig viden om virksomhedernes innovationsevne og –performance i landdistrikterne, og man kan antage, at innovation har andre og særlige fremtrædelsesformer. Centret har allerede i flere projekter skabt en forståelse for betydningen af netværk, organiseringer for fornyelse, og denne viden skal ekspanderes til også at inddrage andre faktorer, som er med til at skabe ”springvis” eller radikale forandringer. Innovationsforskningen har arbejdet meget med innovationssystemer, men der er brug for at ”oversætte” og genfortolke den tradition i forhold til landdistrikter og yderområder. Det betyder, at det er nødvendigt at udvide innovationsforskningens hidtidige koncentration om store virksomheder inden for industri til også at inddrage små primære erhverv, serviceerhverv, offentlige aktører og civilsamfundet.
Et andet afsæt for den erhvervsøkonomiske forskning ved CLF er iværksætteri og udvikling i små virksomheder. Både gennem nationale casestudier og gennem statistiske kortlægninger vil forskningen analysere meget små virksomheder (såkaldte mikrovirksomheder) og SMV’er (små og mellemstore virksomheder). Virksomhedernes start, overlevelse, udvikling og vækst er grundlæggende for brede levevilkår på landet, men der mangler en mere indgående forståelse af deres livskraft og udviklingsmønstre. Centrets arbejde på dette område skal bidrage til at forstå vækstdriverne bedre, hvad enten de er de menneskelige ressourcer, infrastrukturen, samarbejde og netværk, teknologi, markeder, offentlige støtteordninger eller andet. Nogle af disse faktorer er ikke til stede i tilstrækkeligt omfang i landdistrikter og yderområder, men det er spørgsmålet, om for eksempel landskabelige herlighedsværdier eller prisen på fast ejendom er med til at kompensere. Forskningsindsatsen vil derfor også rette sig mod, om der måtte eksistere andre vækstdrivere i landdistrikter og yderområder, og hvorledes de kan aktiveres.
Det tredje afsæt ligger inden for diversificering af landdistrikterne, herunder ikke mindst i forhold til turisme og rekreation. Der er i det meste af den vestlige verden en trend i retning af, at man i højere grad ser naturressourcerne som en bredere og mere kompleks produktionsfaktor og et omdrejningspunkt for en intensiv innovation og aktiv forvaltning. Landmændene skal ikke kun være fødevareproducenter, men også være energiproducenter, landskabsforvaltere, naturudviklere, oplevelsesproducenter m.m. Her kan skabes nye vilkår og erhvervsmuligheder, men der opstår også et behov for andre samarbejds- og reguleringsformer, hvis der samtidig skal skabes en økonomisk udvikling i landdistrikterne.