
REACT-projektleder satte digital eksklusion på dagsordenen ved nordisk sociologikonference
REACT-projektleder Barbara Fersch havde en fremtrædende rolle på den nyligt afsluttede Nordiske Sociologikonference, der fandt sted den 14. til 16. august i Norrköping, Sverige under temaet ”Sociology in a digital world”.
REACT-projektleder Barbara Fersch havde en fremtrædende rolle på den nyligt afsluttede Nordiske Sociologikonference, der fandt sted den 14. til 16. august i Norrköping, Sverige under temaet ”Sociology in a digital world”.
Her organiserede og modererede Fersch sessionen "Care and Technologies in a Digitalised Society," som var en af de mest populære sessions på konferencen målt på antallet af indsendte abstracts.
Digitalisering ændrer forholdet mellem plejere og modtagere
Sessionen undersøgte, hvordan digitale sundhedsteknologier omdefinerer omsorg og påvirker vores forståelse af, hvad der udgør 'god pleje/omsorg. Gruppen dykkede ned i, hvordan digitaliseringen ændrer forholdet mellem plejere og modtagere samt hvordan nye måder at tænke omsorg på bliver mulige.
Blandt de mange bidrag var følgende:
- "With Friends Like These: Clashing Vulnerabilities in Facilitating Meaningful Activities Through Digital Means for Adults with Intellectual Disabilities" – En analyse af aktiviteter for voksne med intellektuelle handicap under COVID-19-pandemien.
- "Deception as Digital Emotional Labor: The Use of Welfare Technology in Dementia Care" – En undersøgelse af robotter i demenspleje og de etiske dilemmaer omkring interaktionen mellem brugere og teknologi.
- "Using Data Donation from Smart Home Technologies to Understand the Sociodigital Futures of Caring Relationships" – En undersøgelse af, hvordan smart home-teknologi kan belyse omsorgsrelationer og tilhørende etiske og metodiske udfordringer.
'Digital kapital' som nyt begreb
Fersch præsenterede også et oplæg om REACT-projektets tidlige indsigter fra behovsanalysen "Facilitating Rural eHealth – What’s the Problem". På baggrund af dynamikker og sammenhænge ved digital eksklusion på landet diskuterede man, hvordan digital eksklusion kan begrebsliggøres og analyseres.
Fersch præsenterede sine ideer vedrørende inddragelsen af det relativt nye koncept ’digital kapital’ til analysen og forståelsen af eksklusionsdynamikker. Det er især relevant i et digitaliseret samfund som vores, hvor f.eks. adgang til hardware eller internettet tit ikke er det store problem længere, men hvor kunnen og praksisser af meningsfuld brug af disse digitale teknologier er afgørende for spørgsmålet om digital inklusion.
Diskussionen omkring det konceptuelle greb af digital eksklusion og inklusion bidrog med mange relevante pointer, som inddrages i det løbende arbejde med udviklingen af REACT’s konceptuelle fundament.
Konferencen var dermed både en værdifuld mulighed for REACT-projektet at bidrage med akademiske og forskningsmæssige indsigter, især vedrørende digital eksklusion, som endnu ikke er tilstrækkeligt belyst, og en kilde af inspiration til den løbende udvikling af projektet.