.jpg)
Opdatering fra REACT-projektet: Sidste fase og kommende materialer
REACT-projektet nærmer sig sin afslutning, og partnerne samledes i Groningen for at planlægge udgivelsen af læringsmateriale samt strategiske vejledninger. Samtidig pågår evalueringen af projektets indsats i de fire deltagende lande, som skal give indsigt i resultaterne af REACT’s arbejde.
I sidste uge afholdt REACT-partnerne et vigtigt statusmøde i Groningen, organiseret af Healthy Ageing Network Northern Netherlands. Mødet understregede, at projektet nu nærmer sig sin afslutning efter tre års intensivt arbejde.
I Danmark og Holland er grupperne færdige med afholdelsen af workshops for frontlinjemedarbejdere og frivillige. Disse workshops har været afgørende for at teste og demonstrere læringsmateriale om, hvordan digitalt udfordrede borgere bedst kan understøttes. I Frankrig og Portugal afholdes de sidste workshops stadig.
Publicering og formidling
I resten af projektperioden er fokus er på, hvordan materialer og erfaringer bedst kan publiceres og formidles, så de bliver lettilgængelige og anvendelige for alle relevante aktører. Læringsmaterialet vil blive tilgængeligt på alle projektets sprog på REACT’s hjemmeside, sammen med andre værdifulde ressourcer. Blandt disse vil en strategisk udviklingsguide blive tilgængelig, som giver konkrete råd til, hvordan REACT-tilgangen kan implementeres organisatorisk. Det er især relevant for frontlinjemedarbejdere og omsorgsudbydere, der skal anvende metoderne i praksis.
Evaluering af indsatsen
Den resterende projektperiode skal bruges på at evaluere indsatsen i alle fire deltagerlande. Formålet er at opnå en bedre forståelse af, hvordan deltagerne har oplevet støtten fra REACT-frivillige, og hvilke resultater interventionen har skabt.
Der vil løbende blive materiale tilgængelig fra projektet, og du kan holde dig opdateret her på REACT’s hjemmeside.
