Tidligere undersøgelser (fx finanskrisen, arbejdsstyrken og konjunkturerne i yderkommunerne, rapport fra CLF) har vist, at andelen af personer med videregående uddannelser i yderkommunerne er lavere end i landet som helhed. Specielt gælder det for de 30-39 årige. Desuden har der i tiden inden finanskrisen været en tendens til, at unge fravalgte uddannelse og i stedet for tog ufaglærte jobs. Tal fra Undervisningsministeriet har desuden vist, at der i en række yderkommuner forventes at være en højere andel af unge, som tager en ungdomsuddannelse end i landet som helhed.
Formålet med analysen er derfor at give et overblik over forskelle i uddannelsesniveauet mellem yderkommunerne og landet som helhed. Dette med henblik på, at kunne komme med mulige forklaringer på disse forskelle – herunder hvorvidt forskellene kan forklares ud fra de unges socio-økonomiske baggrund, flyttemønstre efter endt uddannelse mv.
Datagrundlaget: I analyserne skal indgå data fra CRT-databasen. Analysens påbegyndelse afhænger derfor også af, hvornår der er adgang til data.
Grundlæggende analyseenhed: De nye kommuner
Modtager: Analysen indgår som en del af resultatkontraktaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at indgå i Regionalpolitisk Redegørelse 2012.
Indhold i pdf-format - rapportens resume
CLF kontaktpersoner:
Adjunkt Jesper Fredborg Huric Larsen & professor, centerleder Anne-Mette Hjalager