Skip to main content
Center for Landdistriktsforskning - CLF

Baltic eHealth

Læsesal
Yderområder oplever i stigende grad problemer med at tiltrække læger. Tendensen med koncentrationer inden for sygehusvæsenet, med samling af specialiserede enheder på de større sygehuse, lægger et yderligere pres på sundhedsydelserne i yderområderne.

Nedgang i udbuddet kan have konsekvenser for bosætningen i yderområder i form af afvandring. Projektet har til formål at undersøge om telemedicin, også betegnet eHealth, kan være med til at sikre lige adgang til sundhedsydelser uanset bopæl og måske afværge yderligere afvandring.

Baltic eHealth er et samarbejdsprojekt mellem telematikaktører og sygehuse i Danmark, Sverige og Norge samt to sygehuse i hhv. Estland og Litauen. Koordinator for projektet er SDU International ved Center for Sundhedstelematik. Fra Danmark deltager foruden IFUL også Sygehus Fyn og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Hele projektet blev påbegyndt i september 2004 og forventes afsluttet i august 2007.

CFUL påbegyndte arbejdet med en undersøgelse af sammenhængen mellem adgang til sundhedsydelser og bosætning. Pr. 1. juli 2006 blev opgaven videreført af Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL).

Ny rapport - april 2007:
Arbejdet har resulteret i rapporten Adgang til sundhedsservice i yderområder: Hvilken betydning har det for bosætningen?
Et case studie.
Læs rapporten i pdf: IFUL Report 1/2007

Følg med i aktiviteterne på projektets hjemmeside her

Kontaktpersoner hos IFUL:
Forskningsassistent Jens Fyhn Lykke Sørensen, jls@sam.sdu.dk eller tlf. 6550 4231 og
Lektor Gunnar L.H. Svendsen, glhs@sam.sdu.dk eller tlf. 6550 4227




















Center for Landdistriktsforskning - Syddansk Universitet

  • Degnevej 14
  • Esbjerg Ø - DK-6705
  • Telefon: +45 6550 4221

Sidst opdateret: 22.10.2019