Aktuelt

Færre tager cyklen til job og uddannelse

Færre tager cyklen som transport, især unge og studerende, og faldet er størst i storby- og oplandskommuner. Bekymrende for folkesundheden, påpeger forsker.

Af Jonna Toft, 28-04-2026

På trods af, at elcykler vinder frem og gør cykelturen lettere, er der sket et markant fald i andelen af voksne fra 15 år, der cykler til arbejde eller uddannelse.

Særligt hos unge er der færre, der snupper cyklen mindst tre dage om ugen, når de skal på arbejde eller i skole; et fald på 16 pct. for de 15-19-årige. Færre kvinder cykler – og der er et fald i cykling i storbyerne og i visse kommuner med mange pendlere.

Det viser helt nye resultater fra Danmark i Bevægelse, støttet af Nordea-fonden. Undersøgelsen, der blev gennemført i efteråret 2025, er baseret på svar fra knap 200.000 danskere, heraf 143.000 voksne på +15 år. Den blev gennemført første gang i 2020.

”Cykling som transport er en vigtig kilde til den samlede bevægelse hen over en dag eller uge. Netop i de unge år grundlægges livslange transportvaner. Det er bekymrende for folkesundheden, at vi finder et signifikant fald i cykling, og særligt hos de unge,” siger Jens Høyer-Kruse, projektleder på Danmark i Bevægelse, der bliver udført af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.

Læs notatet 'Cykling som transport i Danmark 2025' her.

Generelt er alle former for cykling gået tilbage: Ud over cykling som transport gælder det også cykelture i fritiden og motionsformer som landevejscykling og mountainbike.

Særligt unge studerende lader cyklen stå

Overordnet set er andelen af voksne på +15 år, der cykler mindst tre dage om ugen til arbejde eller uddannelse, faldet signifikant fra 28 pct. til 26 pct. Det lyder måske ikke som en stor ændring, men den relative tilbagegang er på 7 pct., og den dækker over store udsving. Nogle grupper cykler markant mindre, og andre cykler ligefrem lidt mere end i 2020.

Især de unge cykler mindre til uddannelse eller job. Blandt de 15-19-årige er andelen faldet fra 38 til 32 pct., hvilket svarer til, at 16 pct. færre cykler end i 2020. For de 20-29-årige ses et fald fra 38 til 34 pct., hvilket svarer til, at der er 11 pct. færre, der griber cyklen, når de skal i skole eller på job.

Det er især de studerende, der trækker tilbagegangen: I 2020 cyklede 41 pct. af de studerende til skole, men i 2025 gælder det kun 36 pct. Det svarer til, at 12 pct. færre end i 2020 cyklede til skole eller arbejde. Til gengæld er der en stigning blandt de selvstændige, hvor andelen er gået fra 14 til 17 pct.

Generelt var der tidligere flest kvinder, der cyklede til arbejde eller uddannelse, men nu er kønsforskellen på vej mod at blive udlignet. Hos mænd er der et lille fald fra 26 til 25 pct., mens andelen af kvinder, der cykler som transport, er faldet markant fra 30 til 26 pct.

Figur: Cykling som transport til og fra arbejde eller uddannelse opdelt på alder (pct.) (* markerer aldersgrupper med statistisk signifikant ændring (p < 0,05).)

Cykling i stort fald i visse kommuner

Også geografisk er der store udsving på, hvor mange der cykler til arbejdet eller uddannelsen. I storbykommunerne (København, Aarhus, Odense og Aalborg) er andelen faldet signifikant fra 47 pct. i 2020 til 44 pct. i 2025.

Også i de såkaldte oplandskommuner er der færre, der cykler mindst tre gange om ugen til arbejdet eller uddannelsen. Her bor mange pendlere, og det tyder på, at logistikken udfordrer cykelvalget.

Faxe Kommune stikker mest ud i statistikken: Her er andelen, der cykler til job/uddannelse, næsten halveret fra 13 til 7 pct., et relativt fald på 47 pct. Men også i Jammerbugt, Høje-Taastrup, Næstved, Vordingborg og Skanderborg Kommuner er der markante fald i cykling som transport.

Der er dog lyspunkter: Nogle kommuner oplever en fremgang. Læsø Kommune har haft en stigning på 18 pct., og i Langeland Kommune er der 16 pct. flere cyklende til arbejde og uddannelse siden 2020. Stigningerne er dog ikke signifikante og skal derfor tages med et forbehold.

Figur: Kommuner med størst ændring i cykling til og fra arbejde eller uddannelse mindst 3 dage om ugen (procentuel ændring i pct.). (* markerer aldersgrupper med statistisk signifikant ændring (p < 0,05).)

Årsagen er (nok) ikke afstanden

De største barrierer for at cykle til og fra job/uddannelse er ’afstanden’ og ’tiden, man skal bruge på det’, viste Danmark i Bevægelse i 2020. Men folk har ikke fået længere til job/uddannelse i 2025 – tvært imod er afstanden faldet lidt, viser den nye undersøgelse. Så det forklarer ikke, at færre tager cyklen, når de skal i skole eller til job.

Der er altså andre barrierer i spil. I 2020 pegede svarene i retning af, at mange, og særligt mænd, simpelthen godt kan lide at køre i bil. Hos kvinderne var det i højere grad kropslige og fysiske hensyn, der afholdt dem fra at cykle. Manglende tryghed ved fysisk transport i trafikken spillede en forholdsvis lille rolle.

”Vi kan ikke pege på, hvorfor vi ser det her fald i cykling som transport. Men hvis man ønsker at fremme cykling ude i kommunerne, kan det være en god ide at gøre det let for pendlere at cykle til en form for offentlig infrastruktur, altså tog, bus eller til pendlerparkeringspladser ved større veje,” foreslår Jens Høyer-Kruse.

Elcykler vinder frem på de lange distancer

Selvom den almindelige cykel stadig dominerer, vinder elcyklen indpas, især når turen er over 5 km lang. På distancer mellem 5-9 km vælger 53 pct. elcyklen mod 47 pct. på almindelig cykel.

Elcyklen er især populær i provinsen. I toppen af listen finder vi Fredericia, hvor 47 pct. oftest benytter en elcykel, mens det i København kun gælder for 12 pct. af dem, der cykler til arbejde eller uddannelse.

Data bruges bl.a. i Cykelfremmekortet

Den store mængde data om befolkningens cykelvaner bruges bl.a. til udviklingen af Cykelfremmekortet, som Syddansk Universitets forskningsenhed Active Living står bag sammen med Vejdirektoratet og Videnscenter for Cykelfremme.

Målet med Cykelfremmekortet er at give kommunale forvaltninger, Vejdirektoratet, organisationer m.fl. mulighed for at se et detaljeret billede af befolkningens cykelvaner på helt lokalt niveau, og at illustrere nogle bud på potentialer for at få flere til at cykle.

Når kortet er opdateret med de nye data fra Danmark i Bevægelse om befolkningens cykelvaner, og der desuden er lagt geodata og nogle befolkningsdata ind, vil man i kommunerne f.eks. kunne se, hvordan potentialet er for at få flere til at cykle på udvalgte strækninger.

Cykling til indkøb og vennebesøg falder også

Forskerne har også undersøgt en anden form for ’transportcykling’, nemlig cykelture til indkøb og sociale besøg, fx når man skal besøge venner og bekendte. Denne form for transportcykling går også tilbage – andelen er faldet fra 23 pct. i 2020 til 22 pct. i 2025, som snupper cyklen mindst tre gange om ugen. Faldet er mest markant hos kvinder.

”I mange kommuner er cykelture til indkøb og vennebesøg faldet markant. Men vi ser enorme kontraster: Mens kommuner som Morsø har et fald på 29 pct., ser vi fremgang i blandt andet Kalundborg med 18 pct. og Samsø 17 pct.,” siger Jens Høyer-Kruse.

Seniorerne er dog flittige til at holde fast i cyklen til indkøb og besøg. De 70-79-årige har en stabil andel på 24 % i både 2020 og 2025.