Aktuelt

Flere voksne er aktive i organiserede rammer

Flere voksne dyrker idræt og motion i kommercielle centre, i foreninger og på arbejdspladsen, mens den selvorganiserede fysiske aktivitet går lidt tilbage, viser Danmark i Bevægelse.

Af Jonna Toft, 28-04-2026

At lave motion sammen med kollegerne er blevet mere populært i løbet af de seneste fem år: Firmaidræt og forskellige former for motion eller bevægelse på arbejdspladsen i fritiden er steget markant med 21 pct. fra 2020 til 2025.

Også i kommercielle centre og i foreninger er der kommet flere med. Samlet set går den organiserede idræt og bevægelse lidt frem, mens den selvorganiserede går lidt tilbage. I praksis dyrker mange formentlig lidt af det hele – måske går man til yoga i en forening eller styrketræning i et fitnesscenter og løber ture på egen hånd.

Det viser helt nye resultater fra Danmark i Bevægelses store spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2025 med næsten 200.000 svar, heraf 143.000 fra voksne. Undersøgelsen er støttet af Nordea-fonden og bliver udført af Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Resultaterne kan bl.a. læses i rapporten 'Voksnes bevægelse i fritiden, udvikling fra 2020 til 2025'.

Ca. 60.000 flere til firmaidræt

5,7 pct. af de voksne på +15 år er aktive mindst en gang om ugen med en form for idræt eller motion med arbejdspladsen som udgangspunkt. I 2020 var andelen 4,7 pct. – en relativ stigning på 21 pct.

”Det lyder måske som små tal, men stigningen svarer omtrent til, at 60.000 flere er fysisk aktive i fritiden i forbindelse med deres arbejdsplads. Stigningen går fra estimeret 230.000 i 2020 til knap 290.000 i 2025,” fortæller lektor og projektleder Karsten Elmose-Østerlund fra Danmark i Bevægelse.

”Vi kan ikke se, om det især er de organiserede firmaidrætsklubber, der er vokset, eller om stigningen knytter sig til kollegamotion eller det, at folk mødes efter arbejde og er aktive sammen med arbejdspladsen som base. Men stigningen er markant,” fortsætter han.

Især styrketræning, gåture, løbeture, konditionstræning og yoga bliver dyrket af mange mindst en gang om ugen som firmaidræt eller på arbejdspladsen, og mange gør det formentlig sammen med kolleger. Løb er næsten fordoblet i forhold til 2020, og padel, der generelt er vokset meget, er ottedoblet siden 2020 i arbejdspladssammenhæng.

Kommercielle centre har fået flest nye med

Kommercielle udbydere af idræt og motion, f.eks. fitnesscentre, padelcentre og danseskoler, er den organiseringsform, som har fået flest nye deltagere med i perioden 2020-2025, - her er en stigning på 1,4 procentpoint, mens foreninger er steget med 1,2 procentpoint. Også hvis man tæller deltagere, er der kommet flest nye med hos de kommercielle centre.

I kommerciel idræt er det især styrketræning og konditionstræning, der trækker mange til.

Aftenskolerne har omtrent samme antal udøvere på bevægelseshold som i 2020, men her er det yoga, der præger billedet. Og nærstuderer man de selvorganiserede bevægelsesformer, så er det især almindeligt med gåture i moderat tempo, styrketræning, cykling på hverdagscykel, gåture med hund og løb.

Figur: Udbredelse af forskellige organisationsformer for voksnes bevægelse i fritiden mindst en gang om ugen i 2020 og 2025.

Måske spillede corona ind

Karsten Elmose-Østerlund peger på, at dét, at flere søger ind i de organiserede sammenhænge i 2025 i forhold til 2020 kan handle om, at Danmark i Bevægelses første måling blev foretaget i efteråret 2020. På det tidspunkt var landet ikke lukket ned, men det var stadig præget af nedlukningen i foråret 2020.

”Måske var den selvorganiserede bevægelse lidt mere udbredt i efteråret 2020, end det normalt er. I så fald ser vi måske en ’normalisering’ nu. Vores undersøgelser viste dengang, at man ikke holdt op med at bevæge sig, man fandt bare andre sammenhænge, da foreninger mv. var lukkede,” forklarer han.

Foreninger: Bred vifte af aktiviteter

Foreninger er fortsat ramme om en stor del af de voksnes fysiske aktivitet; 27,9 pct. af de voksne på +15 år angiver, at de er aktive i en forening mindst en gang om ugen. I 2020 var andelen 26,7 pct. På månedsbasis angiver 31,2 pct. af de voksne, at de er aktive i en forening.

Foreninger er den største organiseringsform efter den selvorganiserede idræt og motion.

Generelt er foreningsidræt præget af en imponerende mangfoldighed af forskellige aktiviteter. Den største, styrketræning, dyrkes af 4,4 pct. af deltagerne, og der er en bred vifte af andre motionsformer – fra pilates og tennis til open water svømning og skydning. Ca. 100 forskellige aktiviteter dyrkes i foreninger af mindst 0,1 pct. af befolkningen.

Styrketræning har udviklet sig til at være den klart største aktivitet i foreninger – større end aktiviteter som fodbold og motionsgymnastik. Flere af de traditionelle foreningsidrætter som fodbold, gymnastik, badminton og svømning er desuden gået tilbage i foreningerne, mens styrketræning, konditionstræning, golf, yoga og gåture har større tilslutning i foreningerne på ugentlig basis i 2025 end i 2020.

Figur: Udbredelsen af de 15 største aktiviteter i foreninger i 2025 blandt voksne fra 15 år mindst en gang om ugen.

To undersøgelser – to forskellige resultater

Når Danmark i Bevægelses godt 143.000 besvarelser fra voksne viser, at 27,9 pct. er aktive i en forening mindst en gang om ugen, og 31,2 pct. er aktive i en forening en eller flere gange om måneden, så afviger dette resultatet fra det, som en anden stor opgørelse udgav i 2025. Nemlig undersøgelsen ’Danskernes Motions- og Sportsvaner 2024’ fra Idrættens Analyseinstitut. Her angav 41 pct. af de voksne fra +16 år, at de havde været ”regelmæssigt aktive i en forening inden for det seneste år”.

Hvorfor er der denne markante forskel i de to undersøgelser? Fra en foreningsdeltagelse på 41 pct. i Idans undersøgelse - til 31,2 pct. (månedligt) eller 27,9 pct. (ugentligt) hos Danmark i Bevægelse?

”Der er tre afgørende forskelle på undersøgelserne: Svarprocent, undersøgelsernes forskellige fokus og måden, spørgsmålene er formuleret på,” forklarer Karsten Elmose Østerlund.

’Danskernes Motions- og Sportsvaner 2024’ er baseret på svar fra 6.778 voksne på +16 år og har en svarprocent på 25,5. Danmark i Bevægelse er baseret på svar fra 143.298 voksne på +15 år og har en svarprocent på 39.

”Vi ved fra forskningen, at fysisk aktive personer generelt er mere tilbøjelige til at svare på undersøgelser om bevægelse, end personer, der ikke er fysisk aktive. Dén skævhed er med i begge undersøgelser, men den vil som oftest slå tydeligere igennem ved en lavere svarprocent,” siger Karsten Elmose-Østerlund.

”Det er også centralt, at Idans undersøgelse har fokus på ’sport og motion’, hvilket er smallere end Danmark i Bevægelses fokus på ’al bevægelse’. Det smallere fokus vil efter alt at dømme bidrage til, at aktive i foreninger vil være overrepræsenterede.”

Spørgsmålene i de to undersøgelser er også forskellige:

I ’Danskernes Motions- og Sportsvaner’ spørges der til, om deltagerne har været ”regelmæssigt aktive i udvalgte aktiviteter i en forening indenfor det seneste år”.
I Danmark i Bevægelse spørges der mere specifikt til, hvor mange gange om ugen eller måneden deltagerne har været aktive i udvalgte aktiviteter i en forening. Her anses dét, at man har været aktiv ’sjældnere end 1 gang om måneden’ ikke som at være regelmæssigt aktiv.

Chefanalytiker Maja Pilgård, der står bag Idans undersøgelse, forklarer:

”Det er rigtigt, at 41 pct. angiver at have dyrket foreningsaktiviteter regelmæssigt inden for det seneste år i vores undersøgelse. Men vi har også spurgt til andelen, der ’lige nu’ har et medlemskab til en forening: 25 pct. Det passer fint med den andel, Danmark i Bevægelse finder,” siger hun og tilføjer, at denne oplysning kun er kommunikeret ud på et webinar, men den vil indgå i en ny rapport om medlemskabsformer.

”Der er noget interessant i, at foreningsdeltagelse kan være - og måske ofte er - periodisk blandt voksne hen over et år. Måske har man et vinter- eller sommermedlemskab til f.eks. tennis eller gymnastik. Det fortæller, at foreningsmedlemskab langt fra er noget statisk over tid,” siger hun.

Kan bruges til noget forskelligt

”De to undersøgelser har hver deres forcer og kan bruges til noget forskelligt,” påpeger Karsten Elmose-Østerlund fra Danmark i Bevægelse. "’Danskernes Motions- og Sportsvaner’ er lavet fem gange siden 2007 og kan derfor sige noget om udviklingen over tid på mange felter. Danmark i Bevægelse er kun lavet i 2020 og 2025, men har til gengæld så mange respondenter med, at vi har kunnet udgive resultaterne på kommuneplan i 98 kommunerapporter. Desuden kan tallene sige noget om, hvem der dyrker selv meget små aktiviteter og i hvilke sammenhænge.”

Resultaterne om foreningsdeltagelse fra Danmark i Bevægelse ligger i øvrigt på linje med de resultater, som Kulturvaneundersøgelsen udgiver med jævne mellemrum. Læs mere: Kulturvaneundersøgelsen: Analyser af frivilligt arbejde og idræt.