Aktuelt

55.000 børn fortæller om leg, idræt og bevægelse

Danmark i Bevægelse kortlægger nu de 3-14-årige børns bevægelse i en af de største og mest detaljerede undersøgelser af sin art. Langt de fleste børn er aktive på forskellig vis.

Af Jonna Toft, 28-04-2026

De fleste børn bruger kroppen aktivt, når de leger, særligt mens de er små. Men hvordan leger de? Er der forskelle på drenge og pigers leg? Og hvornår begynder de at gå til fritidsaktiviteter i foreninger som fodbold eller dans?

Det tegner befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse nu et billede af i rapporten ’Børns bevægelse i idræt og leg 2025’.

Undersøgelsen er en af de største af sin art og den mest detaljerede om børns fysiske aktivitet i fritiden her til lands, og også internationalt er den i særklasse. Særligt de 3-5-åriges bevægelse er relativt ubeskrevet forskningsmæssigt.

55.000 børn medvirker i Danmark i Bevægelse, som Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund står bag, og som er støttet af Nordea-fonden. I alt besvarede 198.000 danskere fra 3 år og op spørgeskemaet i efteråret 2025.

”Børns leg er vigtig. De lærer ved at lege, og de får meget af deres fysiske aktivitet gennem leg,” forklarer lektor Mette Toftager fra Danmark i Bevægelse.

”Børn arbejder hele tiden med at finde ud af, hvad de kan med deres krop. Gennem fysisk aktivitet styrker de knogler, kondition og muskelstyrke, de udvikler deres motorik, og de lærer mange sociale færdigheder – f.eks. at indgå i en gruppe, at vente på tur, at forhandle og at håndtere de følelser, der opstår undervejs. Leg og fysisk aktivitet er helt afgørende for børns udvikling og trivsel,” forklarer hun.

Ni ud af ti børn er aktive i fritiden

Rapporten skelner mellem to måder at opgøre børns aktivitetsniveau på: at være ’idræts- og motionsaktiv’ eller at være ’legeaktiv’. Samlet set er 93 pct. af børnene på 3-14 år legeaktive mindst en gang om ugen. Begrebet legeaktiv indfanger de bevægelsesformer, der er særligt karakteristiske for børns fritidsliv, og som tager udgangspunkt i barnets egen lyst til at udforske.

Forældre og børn er blevet spurgt til aktiv leg i dagtilbud, frikvarter, SFO og i fritiden. Leg i idrætsforeninger, sportsklubber eller som en del af den skemalagte undervisning i skolen er ikke med i opgørelsen over legeaktive.

Flere drenge er lege-aktive end piger (95 pct. mod 90 pct.). Blandt de 3-5-årige er hele 100 pct. lege-aktive mindst en gang om ugen, mens andelen falder til 80 pct. blandt de 12-14-årige.

Fokuserer man mere specifikt på idræts- og motionsaktiviteter – som er mere definerede sportsgrene – så er 78 pct. af børnene aktive i denne kategori. Der er færrest idræts- og motionsaktive blandt de 3-5-årige, hvilket nok ikke er så overraskende, - de leger til gengæld mere. Blandt de 6-14-årige ligger niveauet stabilt på 84-85 pct.

Figur:
Andel idræt- og motionsaktive og lege-aktive ugentligt, opdelt på alder. Procent. Danmark i Bevægelse.

Gennemsnitligt lever 46,8 pct. af børnene lever op til WHO’s anbefaling om en times fysisk aktivitet om dagen, og der sker et fald med alderen.

Forskel på drenges og pigers leg

Køn og alder har stor betydning for, hvilke slags aktive lege børn leger, og hvor udbredte legene er.

Drenge foretrækker især boldlege, lege på hjul og kamplege, mens piger i højere grad leger på legeplads, leger bevægelseslege som fange- og gemmeleg og leger rolle- og fantasilege.

Samlet set er de mest populære aktive lege på tværs af køn og alder boldlege og leg på legeplads, som 60 pct. af børnene leger mindst en gang om ugen. Leg på hjul (f.eks. med cykler, løbehjul eller rulleskøjter) er næsten lige så udbredt med 58 pct.

De fleste former for lege bliver mindre udbredte, jo ældre børnene er, men boldlege er undtagelsen: Boldlege er udbredt på tværs af aldersgrupper og topper hos de 9-11-årige.

”Aktiv leg med skærm, f.eks. Pokémon Go, er den mindst udbredte legeform i alle aldersgrupper. Det ser ud til, at når børn er på en skærm, er det ikke de fysiske lege, de bruger tiden til,” siger Mette Toftager.

Blandt de yngste børn er der flest, der har aktive lege, og andelen falder med alderen. Til gengæld er de lidt ældre børn mere aktive i idræts- og motionsaktiviteter.

Figur: Andel som deltager i aktiv leg mindst en gang om ugen, opdelt på køn. Procent. Danmark i Bevægelse.

Tegner et billede trods lille forbehold

Der kan være lidt usikkerhed om svarene for især de yngste aldersgrupper, da far eller mor har måttet svare for de 3-5-årige, og forældrene ved ikke altid så meget om, hvad børnene leger i børnehaven. De 6-11-årige er blevet bedt om at svare selv på dele af spørgeskemaet - herunder hvilke aktiviteter de dyrker. Men forældre har kunnet hjælpe med forståelse og besvarelse.

Desuden kan der være en usikkerhed i, at større børn ikke altid vil fortælle, at de ’leger’, fordi det kan virke barnligt. I stedet ’hænger de ud på trampolinen’ eller ’er sammen med vennerne på fodboldbanen’. Ifølge Mette Toftager kan det måske forklare, at der ses relativt lave niveauer for fysisk leg hos de ældste børn.

Børns idræt: I foreninger og på egen hånd

Når det kommer til idræt og motion, er drengene lidt mere aktive end pigerne (81 pct. mod 75 pct.). Idrætten i denne rapport dækker over alt fra fodbold i klubben til en svømmetur med familien eller dans på en privat skole.

Mens ca. seks ud af ti børn er idræts- og motionsaktive hver uge blandt de 3-5-årige, er andelen noget større for de ældre aldersgrupper: Blandt børn på 6 til 14 år er mere end otte ud af ti børn aktive med en form for idræts- eller motionsaktivitet ugentligt – 84-85 pct.

69 pct. af børnene er aktive i en forening hver uge – og 70 pct. er aktive på selvorganiseret vis med en idræts- eller motionsaktivitet. Fodbold er et godt eksempel på denne vekselvirkning. Fodbold, som udgør en af de mest udbredte idrætter overhovedet, har en solid organisatorisk rod, idet 73 pct. af al fodbolddeltagelse foregår i en forening. Men 43 pct. af børnene spiller fodbold på selvorganiseret vis, altså i haven eller på den lokale multibane.

Fitness-bølgen siver ned til de yngre

Hvor foreningslivet står stærkest hos de 9-11-årige (78 pct.), sker der et mærkbart skifte, når børnene bliver ældre. Blandt de 12-14-årige falder foreningsdeltagelsen til 68 pct. Til gengæld fordobles andelen, der benytter sig af kommercielle tilbud, fra 6 pct. hos de 9-11-årige til 13 pct. blandt de 12-14-årige.

Dette skifte er en forløber for en tendens, der også ses hos lidt ældre unge. Blandt de 15-19-årige dyrker over halvdelen styrketræning, og undersøgelsen viser nu, at interessen for fitness og styrketræning starter markant tidligere end førhen.

Jens Høyer-Kruse, projektleder på Danmark i Bevægelse, forklarer:

”Fitness-bølgen og de individuelle motionsformer, der dominerer blandt voksne, siver ned til de yngste teenagere. Styrketræning er ved at blive en integreret del af de tidlige teenageår, hvor man søger mere fleksible og individuelle måder at være aktiv på uden for de faste rammer i idrætsforeningen.”

De største aktiviteter for børn ugentligt er gåture, efterfulgt af fodbold, cykelture og svømning. Mens gåture og cykling ofte er uorganiserede, forbliver svømning og især fodbold de helt store trækplastre i foreningslivet, der fortsat formår at samle størstedelen af de danske børn i aktive fællesskaber.

Figur: Udbredelsen af de 20 største aktiviteter i 2025 udført mindst ugentligt, børn 3-14 år. Procent. Danmark i Bevægelse.

Fire ud af fem børn kan være aktive derhjemme

Forældre og børn er også blevet spurgt til, hvordan de oplever mulighederne for at bevæge sig der, hvor barnet bor.

På tværs af køn og alder peger resultaterne på, at hjemmet (inde eller ude) er det sted, hvor flest børn har gode muligheder for bevægelse (81pct.). Dernæst følger legepladser (74 pct.) og parker eller grønne områder (62 pct.). Fodboldbaner og skovområder udgør også væsentlige bevægelsesmuligheder for en betydelig del af børnene, fortæller Mette Toftager.

”Langt de fleste oplever gode muligheder for bevægelse i nærområdet. For eksempel er det positivt, at tre ud af fire oplever, at de kan lege på en legeplads nær det sted, hvor de bor,” siger hun.

Børnene har brug for ro

Forældrene er også blevet spurgt om, om der er noget, de oplever som udfordrende i forhold til at støtte barnet i at være bevægelsesaktiv efter skoletid. Hele 51 pct. ser ikke nogen udfordringer – men mange har givet svar, der indikerer, at deres barn har brug for mere ro, når det kommer hjem fra børnehave eller skole.

Hver femte, 20 pct., peger på, at barnet har brug for alenetid, når det kommer hjem. Hos 15 pct. gælder, at barnet hellere vil bruge sin fritid på skærm. 12 pct. peger på, at tidspunktet ikke passer ind i hverdagen, og 10 pct. peger på prisen for en aktivitet som en barriere. Der er også 10 pct., som peger på, at barnet er for fysisk træt.

”Det indikerer, at en del familier og børn er trætte efter en måske lang dag i børnehave og skole, og at de derfor har brug for at trække sig,” fortæller Mette Toftager.