Tre scenarier for en ny fritidslov
Folkeoplysningsloven trænger til eftersyn. Bjarne Ibsen skitserer tre mulige veje: Skal den fremme demokrati, være en kommunal ramme for støtte eller fremme aktiv fritid?
Folkeoplysningsloven fra 1991 bliver jævnligt kritiseret for kun at støtte det organiserede fritidsliv i foreninger og aftenskoler, og for at være svær at administrere.
Måske er det på tide med en gentænkning af loven, påpeger professor emeritus Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.
Ved Fritidssamrådets årsmøde i oktober 2025 gav han tre bud på, hvordan en ny ’lov for offentlig støtte til aktiviteter i fritiden’ kan se ud. Her skitserer han tre mulige modeller – afhængigt af om loven primært skal fremme demokrati, være en kommunal ramme for støtte til og samarbejde med civilsamfundet eller fremme en aktiv fritid.
Oplægget er bragt i landsforeningen Fritid & Samfunds blad, Kultur & Fritid, i februar 2026 - læs det her: 3 scenarier for en ny fritidslov.