Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Konference 30. marts 2023

Vil du vide mere om integration af indvandrere i idrætsforeninger?

På konferencen ’Integration af indvandrere i idrætsforeninger’ kan du blive opdateret på den nyeste viden om, hvordan idrætsforeninger arbejder med integration og hvilken betydning indsatsen har for de indvandrere, som deltager. Endelig vil vi præsentere anbefalinger til, hvordan man kan understøtte integrationsindsatser i idrætsforeninger.

Integration af indvandrere er en samfundsmæssig udfordring, som Danmark og resten af Europa står over for. Foreningsidrætten kan spille en positiv rolle for integration, men der mangler viden om, hvordan det foregår til størst mulig gavn for både foreninger og indvandrere.

Det er undersøgt i det europæiske projekt INAMOS (Integration of Newly Arrived Migrants through Organised Sport), som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU har bidraget til, og fra forskningsprojektet Danmark i Bevægelse har vi tal for, hvor meget indvandrere og efterkommere fra såvel vestlige som ikke-vestlige lande er aktive i idrætsforeninger.

Vi er klar til at fremlægge resultater og anbefalinger

Vi er nu klar til at præsentere viden og anbefalinger fra de danske og europæiske studier af idrætsforeninger og indvandrere. Derfor inviterer vi til konferencen ’Integration af indvandrere i idrætsforeninger’ torsdag d. 30. marts 2023 kl. 10-15 på Syddansk Universitet i Odense.

På konferencen vil der – ud over oplæg fra forskerne – være mulighed for at møde foreninger, der arbejder med integration, som fortæller om deres arbejde. Endelig vil der også kunne udveksles erfaringer med kolleger fra hele landet.

Konferencen er åben for alle interesserede, men retter sig særligt mod personer, der enten professionelt eller i fritiden arbejder med integration, idrætsforeninger og/eller indvandrere.

Sådan sikres din deltagelse

Deltagelse i konferencen er gratis, men kræver tilmelding via. følgende link:

TILMELD DIG HER

Tilmeldingsfristen er den 23. marts 2023, og der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.

Kontakt

Bjarne Ibsen, professor
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Tlf. 2728 9904.
Mail: bibsen@health.sdu.dk

Karsten Elmose-Østerlund, lektor
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Tlf. 2135 6294
Mail: kosterlund@health.sdu.dk 

Eva Berthelsen Schmidt, videnskabelig assistent
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Tlf. 6169 9788
Mail: evaschmidt@health.sdu.dk

Foto: Martin Foldgast, DGI’s fotoarkiv

 

Konferenceinvitation og program

Integration af indvandrere i idrætsforeninger

Download invitation

Tilmeld dig her

Elektronisk tilmelding

Redaktionen afsluttet: 13.02.2023