Gennemsigtige regnskaber er en investering i tillid

Ny forskning fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund og SDU Business School, viser, at mange idrætsforeningers årsregnskaber ikke indeholder de oplysninger som er væsentlige for interessenter til at kunne lave beslutninger. Derudover er regnskaberne langt vanskeligere at forstå, end de burde være (Van Liempd et al., 2026). Det er et problem. Ikke kun for revisorer og bestyrelser, men for alle, der har en interesse i foreningernes arbejde: medlemmer, kommuner, sponsorer, fonde og lokalsamfund.

Undersøgelsen fra SDU, som omfatter 38 større idrætsforeninger i Region Syddanmark, peger på markante forskelle i informationskvaliteten af regnskaberne. Nogle regnskaber er gennemarbejdede og oplysende. Andre efterlader læseren med flere spørgsmål end svar. 

For et regnskab er ikke bare en samling tal. Det er et spejl af foreningens prioriteringer. Det bør vise, hvor pengene kommer fra, og hvordan de bliver brugt.

Særligt problematisk er det, at det ofte fremstår uigennemsigtigt, hvordan indtægterne anvendes til at finansiere forskellige dele af foreningernes virke. Hvor stor en del af indtægter kommer fra børn og unge og hvor mange af udgifterne er rettet mod børn og unge? Hvor mange ressourcer bruges på elitehold sammenlignet med breddeaktiviteter? Den slags spørgsmål burde et regnskab kunne besvare klart. Det er dog desværre kun i tre tilfælde muligt systematisk at se, hvordan økonomien fordeler sig mellem forskellige medlemsgrupper. Når regnskaberne er uklare, bliver det tilsvarende uklart, hvilke valg bestyrelserne træffer på medlemmernes vegne.

Foreningsdemokratiet bygger på, at medlemmerne har ret til indsigt og indflydelse. Dermed adskiller forventningerne til foreningsregnskaber sig fra de forventninger man kan have til regnskaber fra virksomheder. Men uden forståelige og tilgængelige regnskaber bliver det svært at føre en oplyst diskussion om foreningens prioriteringer. Det er ikke bare et teknisk problem. Det er et demokratisk problem.

Samtidig er det værd at huske, at mange idrætsforeninger modtager betydelige offentlige tilskud. Med tilførslen af offentlige midler følger et særligt ansvar. Borgere og politikere skal kunne have tillid til, at tilskuddene bliver forvaltet gennemsigtigt rettet mod de formål, hvortil de er givet. De seneste års sager om økonomisk rod og manglende transparens i dele af idrætten har kun gjort dette behov tydeligere.

Med rapporten ønsker vi ikke blot at pege på problemerne, men også at tilbyde løsninger. Derfor præsenterer vi ti konkrete anbefalinger, som tilsammen kan løfte kvaliteten af foreningernes regnskaber markant (se tekstboks herunder). Det handler blandt andet om at offentliggøre regnskaber rettidigt, anvende en fælles struktur, forklare regnskabspraksis og opdele indtægter og udgifter mere systematisk (for detaljer, se Van Liempd et al., 2026). Desuden har vi udviklet en række skabeloner, som kan hjælpe foreningerne i gang. Rapporten indeholder både en checkliste til udarbejdelse af årsregnskabet, et modelregnskab inklusiv anvendt regnskabspraksis og supplerende noter, og forslag til nøgletal.