Frivillige holder liv i landsbyerne. Derfor skal civilsamfundets lokale rolle frem i lyset

Debatindlægget er bragt på Altingets hjemmeside den 19. februar 2026.
Skrevet af Evald Bundgaard Iversen, Eva Pallesen og Bjarne Ibsen fra CISC. 

Hvilke forskelle er der på mulighederne for at leve lige gode liv i byen og på landet?

Det spørgsmål blev fremhævet i den nyligt overståede kommunalvalgkamp. Ofte var fokus på, hvordan landet er dårligere stillet end byen i forhold til blandt andet institutioner og transport.

Også de landspolitiske debatter ender ofte med at handle om, hvordan de offentlige services (og manglen på samme) har stor betydning for mulighederne på landet.

Men det store fokus på den rolle, offentlige institutioner spiller for landdistrikterne, kommer let til at skygge for vigtige drøftelse af civilsamfundets centrale funktion i landdistrikterne.

For civilsamfundet har på flere måder en afgørende rolle i mange landdistrikter.

Hold liv i landsbyen

I lighed med anden forskning har vores forskning for eksempel vist, at der er flere, der arbejder frivilligt i landkommuner end i bykommuner, og at der i landdistrikter er en langt større villighed blandt både borgere og foreninger til at indgå i indsatser, der gavner lokalområdet bredt set, end der er i de større byer.

Det gør med andre ord en stor forskel for villigheden til at engagere sig i frivillige indsatser, om du som borger eller forening er lokaliseret i en by med 1.000 indbyggere eller i en by med 5.000 indbyggere.

Også internt i landkommunerne er der altså stor forskel på det frivillige engagement afhængigt af, hvilken størrelse by du bor i.

Denne store villighed til at yde en frivillig indsats og engagere sig i lokale forhold holder liv i mange landsbyer. Men måske er civilsamfundets potentialer i forhold til at bevare og udvikle landsbyerne slet ikke udnyttet godt nok i dag.

Vi er aktuelt i gang med forskning, der kan bidrage til at belyse civilsamfundets potentiale i landsbyerne. Vi undersøger her de landsbyer, der af kommunerne fremhæves som lokalsamfund, hvor det lokale civilsamfund er særligt afgørende for den kollektive opgavevaretagelse.

Dataindsamlingen er endnu i gang, men af de foreløbige resultater kan vi se, at civilsamfundet får en særlig stor rolle de steder, hvor lokale borgere står bag etablering og drift af selvejende institutioner som for eksempel skole, daginstitution, plejehjem og fritidsfacilitet.

Når vi møder de stærke lokale civilsamfund i landdistrikterne, fremhæver mange borgere, at hvis ikke civilsamfundet selv træder til på forskellig vis, så sker der ingenting.

Og at dette på mange måder er drivkraften bag den omfattende involvering i lokalområdets institutioner og udvikling.

Områder med stærke civilsamfund avler flere ressourcer

Netop 'kampen' for lokalområdet giver livskvalitet, og ønsket om selv at bestemme kan også af den grund være en drivkraft for engagementet i civilsamfundet.

Vores forskning viser altså, at civilsamfundet på mange måder er dybt engageret i landdistrikterne.

Men det er nødvendigt at diskutere, hvor meget det er rimeligt at forvente, at civilsamfundet på landet kan og skal løfte, og hvordan denne lokale vilje til at bidrage får bedre vilkår og rammer.

Mange steder lykkes civilsamfundet allerede med at tiltrække yderligere ressourcer gennem støtteordninger fra kommuner, fonde og statslige puljer.

Det er i udgangspunktet positivt, at civilsamfundet på den måde kan nå længere med deres indsatser, end de ellers ville være nået.

Men der er (mindst) en konsekvens af disse muligheder, der er underbelyst: Steder med stærke civilsamfund står stærkere end steder med et svagere civilsamfund i relation til at få disse øgede ressourcer tiltrukket.

Det er for eksempel lokalsamfund, der har forholdsvis mange ressourcestærke borgere, og hvor der i forvejen er en stærk foreningstradition.

Dermed bliver de steder, der i forvejen er stærke, endnu stærkere, mens andre områder risikerer at sakke yderligere bagud i udviklingen.

Frem med forskellene

Der er i det hele taget behov for et langt mere differentieret syn på, hvilke forskelle der er på civilsamfundets styrke på tværs af landdistrikter med forskellig geografisk lokation og med forskellige niveauer af ressourcer og kapacitet.

Civilsamfundets forskelligartede muligheder for at bidrage til den lokale udvikling i landdistrikterne bør derfor fylde mere i såvel forskning som i den offentlige og politiske debat.

Aktuelt arbejder vi på bedre at forstå, hvorfor civilsamfundet i nogle landsbyer evner at løfte mere end i andre.

Er det eksempelvis en historik, særlige indsatser fra kommunen, eller er det en stærk personkreds, der gør forskellen?

Målet er at bidrage debatten om – og arbejdet for – et balanceret Danmark, hvor det er muligt at leve gode liv både i byen og på landet.