Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Den frivillige kommune

Ny bog om frivillighed fra CISC

’Den frivillige kommune’, der er udgivet på Syddansk Universitetsforlag, er skrevet af de forskere på CISC, som fra 2016 til 2020 gennemførte en stor undersøgelse af samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Det seneste årti har kommunerne været optaget af at samarbejde med foreninger og frivillige om de kommunale opgaver. Er vi på vej til kommuner, der i højere grad benytter frivillige, hvad kan forklare dette, og hvilke dilemmaer er det forbundet med? Det er de overordnede spørgsmål, som bogen giver svar på.

Bogens analyser bygger både på omfattende spørgeskemaundersøgelser af såvel kommunale institutioner som foreninger og på 17 casestudier af samarbejdet på forskellige samfundsområder. Bogen omfatter 10 kapitler:

  • Kapitel 1: Indledning, Bjarne Ibsen
  • Kapitel 2: Den frivillige og den offentlige sektor – historie og italesættelse, Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen
  • Kapitel 3: Foreningernes samarbejde med kommunale institutioner, Klaus Levinsen og Bjarne Ibsen
  • Kapitel 4: Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige, Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen
  • Kapitel 5: Den kommunale styring og organisering af samspillet med civilsamfundet, Evald Bundgård Iversen, Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen
  • Kapitel 6: Kommunale frivillige, Bjarne Ibsen
  • Kapitel 7: Skabelse af frivillige – et boligsocialt middel, Marianne Staal Stougaard og Michael Fehsenfeld
  • Kapitel 8: Frivillige på sygehuse: Hjerteforeningens patientstøtte, Bjarne Ibsen
  • Kapitel 9: Idrætsforeningers samarbejde med folkeskoler, Bjarne Ibsen, Klaus Levinsen, Lise Specht Petersen, Evald Bundgaard Iversen og Christian Røj Voldby
  • Kapitel 10: Erkendelser om samspillet mellem den frivillige og den offentlige sektor, Bjarne Ibsen

Bogen henvender sig både til medarbejdere i kommuner samt ansatte og frivillige i frivillige organisationer, der beskæftiger sig med samskabelse og samarbejde, og til forskere og studerende, der interesserer sig forholdet mellem den frivillige og den offentlige sektor.

Fredag den 18. september, kl. 11 til 12, afholder bogens forfattere et online-seminar, hvor indholdet og de vigtigste ’budskaber’ præsenteres. Du får adgang til seminaret ved at klikke på dette link eller kopiere det til din browser: https://syddanskuni.zoom.us/j/63944319134

Bogen kan bestilles her: http://www.universitypress.dk/shop/den-frivillige-kommune-3833p.html

 


Online-seminar

Bogens indhold og vigtigste budskaber præsenteres

Se præsentation af bogen

Bogen kan bestilles her

Syddansk Universitetsforlag

Redaktionen afsluttet: 31.08.2020