”Can you follow the money”? - en regnskabsanalyse af danske idrætsforeninger
Når medlemmer møder op til generalforsamlingen i deres idrætsforening, skal de typisk godkende årets regnskab. Men hvor mange forstår egentlig, hvad regnskabet fortæller? Og giver regnskabet et klart billede af, hvordan foreningens penge bliver brugt?
Et forskningsprojekt fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund og SDU Business School har undersøgt årsregnskaber fra nogle af de største idrætsforeninger i Region Syddanmark. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor gennemsigtige foreningernes regnskaber er. Enkelte gør det let at forstå økonomien og de prioriteringer, der ligger bag. Men for de fleste regnskaber gælder, at det er vanskeligt at gennemskue, hvor pengene kommer fra, og hvad de bruges til.
Undersøgelsen peger samtidig på, at forholdsvis enkle forbedringer kan gøre regnskaberne langt mere nyttige for medlemmer, sponsorer, kommuner og andre interessenter.
Regnskabet er vigtigt for demokratiet
Et regnskab er mere end en opgørelse over indtægter og udgifter. Det er et centralt redskab til at skabe indsigt i, hvordan en forening forvalter sine ressourcer.
Foreninger bygger på demokratiske principper. Medlemmerne vælger bestyrelsen og skal kunne vurdere, om den forvalter foreningens midler på en måde, der stemmer overens med foreningens formål og værdier. Derfor er det vigtigt, at regnskabet ikke blot er korrekt, men også forståeligt.
Gennemsigtige regnskaber har også betydning uden for foreningen. Mange idrætsforeninger modtager kommunale tilskud, samarbejder med sponsorer og spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Derfor har både offentlige myndigheder og eksterne samarbejdspartnere en legitim interesse i at kunne følge med i, hvordan ressourcerne anvendes.
Transparens handler således ikke kun om kontrol. Det handler også om tillid, ansvarlighed og et velfungerende foreningsdemokrati.
Eksplorativ undersøgelse af idrætsforeningers regnskaber
Forskerne analyserede de nyeste tilgængelige regnskaber fra 38 af de 40 største fodbold-, håndbold-, svømme- og tennisforeninger i Region Syddanmark.
Formålet var ikke at kontrollere, om regnskaberne var rigtige, men at undersøge deres informationsværdi. Hvor lette er de at finde? Hvor nemme er de at forstå? Og giver de et indblik i, hvordan foreningen prioriterer sine ressourcer?
Regnskaberne er svære at finde
Det mest grundlæggende krav til transparens er, at regnskabet faktisk er tilgængeligt.
Her viste undersøgelsen betydelige udfordringer. Mange regnskaber kunne ikke findes på foreningernes egne hjemmesider. I stedet måtte vi lede på kommunale foreningsportaler, i CVR-registeret eller kontakte kommuner og foreninger direkte via mail og/eller telefon.
Samtidig var flere af de tilgængelige regnskaber ikke fra det seneste regnskabsår. Det betyder, at medlemmer og andre interessenter i nogle tilfælde må basere deres vurderinger på forældede oplysninger.
Hvis regnskaber ikke er lette at finde eller ikke er opdaterede, mister de en stor del af deres værdi som redskab til indsigt og dialog.
Det er svært at se, hvad pengene bruges til
Undersøgelsens måske vigtigste fund er, at mange regnskaber giver begrænset indsigt i, hvordan ressourcerne fordeles internt i foreningen.
De fleste regnskaber viser samlede indtægter og udgifter. Men de fortæller ofte meget lidt om, hvilke medlemsgrupper eller aktiviteter der finansierer foreningen, og hvilke områder pengene bruges på.
Kun 15 af de 38 foreninger opdeler kontingentindtægterne på medlemsgrupper som børn, unge eller seniorer. I de øvrige regnskaber fremgår kontingentindtægterne som én samlet post.
Dermed bliver det svært at se, hvilke grupper der udgør det økonomiske fundament for foreningen.
Endnu vanskeligere er det at følge pengene videre gennem organisationen. Mange regnskaber giver ikke mulighed for at vurdere, hvor stor en del af ressourcerne der anvendes på eksempelvis børne- og ungdomsarbejde, eliteidræt eller breddeaktiviteter.
Kun tre af de undersøgte foreninger gjorde det muligt systematisk at sammenholde indtægter og omkostninger for forskellige medlemsgrupper.
Det betyder ikke nødvendigvis, at ressourcerne fordeles forkert. Mange foreninger ønsker bevidst at støtte bestemte aktiviteter eller grupper. Men hvis disse prioriteringer ikke fremgår af regnskabet, bliver det vanskeligt for medlemmerne at diskutere og vurdere dem på et oplyst grundlag.
Tallene mangler forklaringer
Et regnskab bliver først rigtig værdifuldt, når læseren kan forstå tallene.
Her viser analysen også betydelige mangler.
Kun 13 af de 38 regnskaber indeholdt en beskrivelse af den regnskabspraksis, der var anvendt. Det gør det vanskeligt at forstå, hvordan tallene er opgjort, og om de kan sammenlignes med tidligere år.
Mange regnskaber manglede også noter, som kunne forklare væsentlige poster eller særlige dispositioner. Noter bruges ofte til at skabe sammenhæng og forklare detaljer, som ikke fremgår direkte af regnskabet.
En tredje udfordring var manglen på ledelsesberetninger. Kun 13 af de undersøgte rapporter indeholdt en egentlig beretning fra ledelsen eller bestyrelsen.
Det er problematisk, fordi ledelsesberetningen er det sted, hvor bestyrelsen kan forklare årets aktiviteter, medlemsudvikling, investeringer og økonomiske resultater. Det er her, tallene får en fortælling.
Uden denne kontekst risikerer regnskabet at blive en samling tal uden forbindelse til foreningens daglige arbejde og strategiske prioriteringer.
Små forbedringer kan gøre en stor forskel
I forlængelse af undersøgelsen kommer vi med anbefalinger til, hvordan forholdsvis enkle tiltag kan styrke gennemsigtigheden betydeligt.
De 10 anbefalinger er:
- Offentliggør regnskaber senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.
- Gør regnskaber let tilgængelige på en fælles digital platform.
- Anvend en overskuelig og ensartet regnskabsstruktur.
- Beskriv den anvendte regnskabspraksis.
- Medtag sammenligningstal og budgettal.
- Opdel indtægter på medlemsgrupper og indtægtskilder.
- Opdel omkostninger på de samme medlemsgrupper og aktiviteter.
- Brug noter til at forklare centrale regnskabstal.
- Udarbejd en fyldestgørende ledelsesberetning.
- Anvend relevante nøgletal, der giver overblik over økonomien.
Anbefalingerne er udfoldet i van Liempd m.fl. (2026).
Mere transparens styrker foreningslivet
Idrætsforeninger spiller en central rolle i det danske civilsamfund. De bygger på frivillighed, medlemsdemokrati og fælles ansvar. Netop derfor er det vigtigt, at medlemmerne har mulighed for at forstå, hvordan
Undersøgelsen viser, at mange idrætsforeninger allerede gør meget rigtigt, men også at der er et betydeligt potentiale for forbedring. Særligt når det gælder tilgængelighed, forklaringer og indsigt i den interne fordeling af ressourcer.
Mere gennemsigtige regnskaber vil ikke alene styrke den økonomiske ansvarlighed. De kan også styrke tilliden mellem medlemmer, bestyrelser, kommuner og sponsorer. Og dermed bidrage til et stærkere og mere velfungerende foreningsdemokrati.
Artiklen er også at finde i Ny Viden på Idrætsmonitor den 4. september 2026
Download den fulde rapport (pdf)