Fællesskabet er en af de værdier, som tillægges størst betydning ved idrætten, og det gælder i særlig grad i den foreningsorganiserede idræt, som fremhæver, at denne side ved idrætten adskiller foreningsidrætten fra idræt i kommercielle fitnesscentre og den uorganiserede idræt.
Mange foreninger beklager sig imidlertid over, at medlemmerne ikke opholder sig i foreningen efter træning og kamp, men skynder sig til andre gøremål, og flere undersøgelser viser også, at de idrætsaktive ikke tillægger klubhus, cafeteria og lignende samlingssteder samme store betydning, som foreningerne gør.
Dette forhold rejser tre spørgsmål, som skal belyses i denne undersøgelse.
- Hvilke samlings- eller mødesteder benytter medlemmerne før og efter træning og konkurrence, og i hvilken grad benyttes tilgængelige klubhuse eller formelle samlingssteder?
- Hvilken betydning tillægger de idrætsaktive og de frivillige det, at de har adgang til et klubhus eller andet samlingssted? Og hvilke forskelle er der på dette mellem idrætsaktive fra forskellige idrætsgrene, mellem yngre og ældre medlemmer, mellem mænd og kvinder, mv.?
- Hvordan skal klubhuset eller samlingsstedet se ud, indrettes og fungere, for at det er et benyttet og attraktivt samlingssted for medlemmer, frivillige, ledere m.fl.? Og hvilke forskelle er der på dette mellem idrætsaktive fra forskellige idrætsgrene, mellem yngre og ældre medlemmer, mellem mænd og kvinder, mv.?
Projektets varighed: januar 2015 til 30. juni 2015
Finansiering: Undersøgelsen gennemføres i og er finansieret af Høje-Tåstrup Kommune, Gentofte Kommune og Køge Kommune.
Forskere på projektet: Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen
Publikation:
Petersen LS, Ibsen B. Klubhusets betydning for idrætsforeningerne og deres medlemmer. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2015. Movements, 2015:8 (pdf)