Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Undersøgelse af pigers idrætsdeltagelse med fokus på de fysiske rammers betydning

De seneste undersøgelser af børn og unges idrætsvaner viser, at langt de fleste børn dyrker idræt. Men vi har et problem med en gruppe af piger. For det første er piger af anden etnisk herkomst end dansk meget mindre idrætsaktive end piger af dansk herkomst. For det andet er drengene noget mere aktive end pigerne. For det tredje er frafaldet fra idrætten, især den foreningsorganiserede idræt, større hos pigerne, når de kommer i teenageårene. Denne analyse har som formål at belyse, hvad der kan forklare dette og give et bud på, hvad man kan gøre for at øge pigernes idrætsdeltagelse i de grupper, der dyrker væsentligt mindre idræt end drengene gør. Analysen er afgrænset til piger mellem 7 og 19 år, hvor de store ændringer i idrætsdeltagelsen for alvor sker.

Analysen bygger både på foreliggende danske og internationale studier, som beskæftiger sig med de problemstillinger, som denne analyse sigte på, og på nye analyser af foreliggende data fra undersøgelser af børn og unges idrætsdeltagelse og fysiske aktivitet.

Projektets varighed: 2014
Finansieret af: Lokale- og Anlægsfonden.
Forskere på projektet: Analysen gennemføres i et samarbejde mellem forskere på CISC og forskere på Idrættens Analyseinstitut: Bjarne Ibsen, Jens Høyer-Kruse, Karsten Østerlund, Jan Toftegaard Støckel og Maja Pilgaard.

Publikation:
Ibsen B, Pilgaard M, Høyer-Kruse J, Støckel JT. Pigers idrætsdeltagelse: Hvorfor er der så mange piger, der ikke går til idræt?. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2015. 
Movements, 2015:1 (pdf)

Sidst opdateret: 13.10.2023