Fascinerende klip af unge mennesker, som svæver over byens tage, gelændere og bænke træder frem på tv, i reklameindustrien og via de sociale medier. Parkour iscenesætter en selvsikkerhed og kropslig kunnen, der tidligere var reserveret de kulørte superhelte, men som i dag udfolder sig i hverdagens byens gader og stræder.
Parkour er opstået i 1980’erne, som en fransk subkultur, men har siden årtusindeskiftet spredt sig ud til resten af verden via internettet. I Danmark udviklede parkour sig ud fra et subkulturel felt, hvor unge fyre anarkistisk udfoldede deres aktivitet i byens rum, men er herfra udviklet i et kompleks spænd mellem kommercielle, sundhedsmæssige og læringsmæssige interesser.
Ph.d.-projektets formål er at skabe forståelse for parkour som et moderne bevægelsesfænomen, som ”leger” med vores forståelse af leg, idræt og sport. Med udgangspunkt i den kropslige praksis og Henning Eichbergs ”konfigurationsanalyse” (Eichberg 2001 og 2006) er målet at udvikle en kropskulturel forståelsesramme, som skal bidrage med viden om den parkour, som udfolder sig i praksis i Danmark med fokus på miljøet i København. De kropskulturelle analyser vil tage udgangspunkt i etnografisk feltobservationer og uformelle interviews af parkourudøvere i deres praksis og videre søges beriget gennemhumanistisk og filosofisk antropologisk legeforskning. Målet er, at kunne skabe debat omkring den måde, hvorved vi forstår nye idrætslige aktiviteter, ved at gøre opmærksom på de kulturelle strukturer, tankemønstre og forståelser for idrættens felt, der er blevet usynlige eller opnået en karakter af selvfølgelighed for det idrætsfaglige- og politiske felt. Parkour indeholder et kritisk potentiale til at tematisere vores gængse forståelse af leg, idræt og sport, som ønskes udforsket gennem ph.d.-projektet.
Signe Højbjerres optræden i medier:
- Politiken, 27. juli 2013: Parkour: Akrobatik i byrummet er blevet et hit.
- DGIs hjemmeside, 23. januar 2013: Parkour er rå leg i luften.