Forskningens Døgn 2026 i Esbjerg torsdag d. 23. April: Se hele programmet her
Eftermiddagens tema er ”Kvinder i forskning eller forskning om kvinder”. Programmet er spækket med spændende oplæg hele dagen – du kan blandet andet opleve CLFs egen Annette Aagaard Thuesen, der taler om et landistriktssociologisk blik på køn og inklusion i landdistriktsstyring.
Kvinder i forskning eller forskning om kvinder
Historisk set har forskning, lovgivning, økonomi og samfundsforståelse taget udgangspunkt i manden som norm. Dette videnskabelige arrangement sætter fokus på, hvordan ny forskning er med til at ændre det billede.
Arrangementet består af fire videnskabelige oplæg, som sætter fokus på eftermiddagens tema.
Oplev blandt andet institutleder Pernille Tanggaard Andersen fra SDU Esbjerg, som sætter fokus på ulighed mellem kønnene i sundhedsvæsenet. Du møder også Annette Aagaard Thuesen, som fortæller om ulighed og inklusion i styringen af landdistrikter og overlæge Christina Stolzenburg Oxlund fra Esbjerg Sygehus, som har taget initiativ til Hjertemor, der arbejder med tidlig opsporing og forebyggelse hos kvinder med svangerskabsforgiftning. Arrangementets moderator er Signe Dohn Vilandt, som er journalist på Esbjerg Sygehus.
Bemærk: Arrangementet er flyttet til Rundetårnet på UC SYD, Degnevej 15, 6705 Esbjerg Ø.
Program
Kl. 16.30
Dørene åbner.
Kl. 17.00 - 17.15
Intro og velkomst ved moderator Signe Dohn Vilandt, journalist ved Esbjerg Sygehus.
Kl. 17.15 - 17.35
Pernille Tanggaard Andersen, institutleder, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.
Blind plet i sundhedsvæsenet: Kvinder, sygdom og ulighed i sundhed.
Kl. 17.40 - 18.00
Annette Aagaard Thuesen, lektor, Center for Landdistriktforskning (CLF), Syddansk Universitet.
Når tallene møder fortællingerne: Et landdistriktssociologisk blik på køn og inklusion i landdistriktsstyring.
Kl. 18.00 - 18.25
Pause, forplejning og netværk.
Kl. 18.25 - 18.45
Liv Henningsen, adjunkt i retsvidenskab, Juridisk Institut, Syddansk Universitet.
Opgør med patriarkatets paragraffer.
Kl. 18.50 - 19.10
Christina Stolzenburg Oxlund, overlæge ved Hjertesygdomme, Esbjerg Sygehus.
Hjertemor: Tidlig kardiovaskulær risikovurdering hos kvinder med nylig svangerskabsforgiftning – Kan hjerte-imaging anvendes?
Kl. 19.10 - 19.15
Afrunding ved moderator Signe Dohn Vilandt, journalist ved Esbjerg Sygehus.
Kl. 19.15
Tak for i dag.
Mød Annette Aagaard Thuesen: lektor, Ph.d., Cand. mag.
Annette Aagaard Thuesens aktuelle forskning ligger inden for de empiriske felter: EU's Landbrugspolitik med specifikt fokus på LEADER delen af programmet og vilkårene for arbejdet i de lokale aktionsgrupper, landsbyudvikling, lokalrådsorganisering, demokrati og planlægningsprocesser relateret til landdistriktsudvikling.