Vi anvender studier på humane celler (in vitro) og andet laboratoriearbejde til at øge vores forståelse af hvorfor og hvordan xenobiotika skader kroppen. Dette bidrager til at forebygge eller forbedre skadelige bivirkninger, når stoffet anvendes i mennesker (kliniske data).
I vores laboratorium specialiserer vi os i følgende in vitro-metoder:
- Humane inducerede pluripotente stamceller. Disse differentieres til specifikke væv (f.eks. sensoriske neuroner) for at undersøge lægemiddeltoksicitet.
- CRISPR til at modulere genekspression. CRISPR anvendes til at skabe stabilt modificeret genekspression og til CRISPR-screeninger.
- Primære humane hepatocytter. 3D primære humane hepatocytter anvendes til at undersøge toksicitet af xenobiotika (f.eks. PFAS) eller lægemiddelmetabolisme.
- Analytisk kemi. Vi er specialiserede i at måle små molekylære lægemidler og matricer såsom cellekulturmedier samt både humane og animalske prøver, fra blod til organer.
Sammen med vores kliniske samarbejdspartnere specialiserer vi os i følgende kliniske metoder:
Patientstudier
- Biomarkørvalidering
- Farmakogenetiske studier
- Patientafledte iPSC
Studier med raske frivillige
- Farmakokinetik
- Lægemiddelmetabolisme
- Biomarkører
For nylig har vi været involveret i opdagelsen af neurofilament light chain som en translationel biomarkør for kemoterapi-induceret perifer neuropati (Mortensen et al. 2023, Pain). Vi har også ledet translationelle studier, der identificerede isoxazolylpenicilliner som induktorer af lægemiddelmetabolisme (Iversen et al. 2023, Clinical Pharmacology and Therapeutics).