Vi undersøger betydningen af eksponering for miljøkemikalier som f.eks per- og polyfluoroalkyl substances (PFAS) og hormonforstyrrende stoffer for helbredet. Vi anvender kohortestudier til at undersøge de langsigtede helbredskonsekvenser af udsættelse for kemikalier især på sårbare tidspunkter under udviklingen (fosterstadie og barndom) for hjerne, metabolisk, immun- og reproduktionssystem.
Professor Tina Kold Jensen har en advanced ERC grant til at undersøge, hvordan udsættelse for PFAS påvirker kolesterolstofskriftet. Vi laver også to biomonitoreringsstudier, hvor vi måler PFAS i blod og modermælk hos gravide og i blodet på unge raske danskere. Vi undersøger også hvordan PFAS påvirker børn neuropsykologiske og pubertetsudvikling.
I vores kemiske analyselaboratorium måler vi miljøkemikalier i humane prøver og udvikler nye analysemetoder til måling af biomarkører.
Vores mål er, at rådgive nationale og internationale myndigheder og befolkningen om helbredsrisici ved udsættelse for miljøkemikalier.
Om forskningsgruppeleder Tina Kold Jensen
Tina Kold Jensen er læge og professor i miljømedicin. Hun leder forskningsgruppen i miljømedicin ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, en forskningsenhed med omkring 60 medarbejdere. Hendes forskning fokuserer på, hvordan miljøkemikalier, særligt per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS), påvirker menneskers sundhed med særlig vægt på gravide kvinder og børn.
PFAS er svært nedbrydelige miljøforurenende stoffer, som findes i mange forbrugerprodukter, og som mennesker derfor i vid udstrækning udsættes for. Stofferne ophobes i fødekæden, kan passere moderkagen og udskilles i modermælken. Dermed udsættes fostre og spædbørn for PFAS i kritiske perioder af deres udvikling.
Tina Kold Jensen har gennemført biomoniteringsstudier, hvor hun har målt koncentrationer af PFAS i blodserum hos særligt eksponerede befolkningsgrupper, herunder medlemmer af et kogræsserlaug i Korsør og brandfolk, samt i den generelle befolkning.
Hun undersøger i øjeblikket PFAS-eksponeringen hos 1.500 unge danske voksne og 300 gravide og ammende kvinder.
Hun har undersøgt sammenhænge mellem PFAS-eksponering og børns neurologiske udvikling samt hjerte-kar-funktion, reproduktionsfunktion og immunfunktion. Derudover har hun undersøgt sammenhænge mellem PFAS-eksponering og forekomsten af bryst- og nyrekræft hos voksne.
Hun har i øjeblikket en prestigefyldt ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd (European Research Council). Bevillingen skal bruges til at undersøge sammenhængen mellem PFAS-eksponering, kolesterolniveauer og hjerte-kar-sygdomme hos både voksne og børn. Forskningen skal desuden bidrage til at afdække de mekanismer, hvorigennem PFAS påvirker leverens kolesterolstofskifte.
Hun undersøger også, om lægemidler og kosttilskud kan øge udskillelsen af PFAS hos personer, der har været særligt udsat for stofferne.
Tina Kold Jensen er medlem af Det Nationale PFAS-center under Miljøministeriet.
Hun er desuden forskningsleder for Odense Børnekohorte, et prospektivt fødselskohortestudie, der gennem 15 år har fulgt gravide kvinder og deres børn i Odense Kommune.
Der er publiceret mere end 125 videnskabelige artikler med fagfællebedømmelse på baggrund af kohortens data. Derudover har 25 ph.d.-studerende enten afsluttet eller er i gang med forskningsprojekter, der anvender data fra kohorten, og der er opnået mere end 50 millioner kroner i ekstern forskningsfinansiering.
I Odense Børnekohorte har Tina Kold Jensen undersøgt sammenhænge mellem eksponering for hormonforstyrrende kemikalier og børns sundhed.
Det gælder blandt andet ftalater, bisfenoler og parabener, som findes i en lang række almindelige forbrugerprodukter såsom hård plast, legetøj, produkter til personlig pleje og fødevareemballage. Forskningen omfatter også visse lægemidler, herunder paracetamol.
Eksponering for disse stoffer er særligt bekymrende i fosterlivet og den tidlige barndom, hvor kroppens organer gennemgår afgørende udviklingsfaser.
Hendes forskning har blandt andet undersøgt sammenhænge med:
- Neuropsykologisk udvikling: kognitive funktioner, sprogudvikling samt ADHD- og autistiske træk.
- Immunfunktion: infektioner, vaccinationsrespons og udvikling af astma og allergi.
- Knogleudvikling og reproduktiv sundhed: knogleudvikling, tidspunktet for pubertetens indtræden og reproduktionshormoner.
- Hjerte-kar- og stofskiftesundhed: fedtmasse, blodtryk, blodets fedtstofprofil, diabetes og tidlige tegn på hjerte-kar-sygdom.